Placeret som en skjult perle langs Colombias stillehavskyst ligger La Barra. Her leves livet fra dag til dag. Hovedparten af indbyggerne forsørger sig ved fiskeri, og de resterende driver små bikse, hvor man kan købe alt det, man nu lige står og mangler: frugt, grønt, krydderier og den lokale spiritus, viche, lavet af sukkerør.
Landsbyen udgør et farvemekka i den frodige og friskgrønne jungle, der danner bagtapet for de få, spredte huse, alle malet i lyserød, blå og gul, som tilsammen udgør hjemmet for de 516 beboere.
Tilbagetrukket for de slubrende stillehavsbølger, der kontinuerligt driver ind over sandvidderne, ligger La Ola – Bølgen – en fiskerestaurant, der drives af Williams Renteria Valenzuela og hans ekskone, Doña Ola.
La Ola er ikke hvilken som helst restaurant. Den er kendt i både landsbyen og blandt besøgende turister, fordi den efter sigende serverer byens bedste fiskerretter, men også fordi stillehavsbølgerne har slugt ’bølgen’ ikke mindre end fire gange.
Restauranten der blev spist
”I april 2014 forsvandt vores første restaurant. Tidevandet tog den. Der kom en meget stor bølge, som spiste restauranten,” fortæller Williams Renteria Valenzuela.
La Ola så dagens lys for omkring 20 år siden. Williams Renteria Valenzuela husker ikke det præcise årstal, men mener restauranten åbnede nogenlunde samtidig med fødslen af hans første søn, som i år rundede de 20.
Williams Renteria Valenzuela er 44 år. Han er født i havnebyen Buenaventura. Som 14-årig kom han til La Barra, hvor han de første ti år arbejdede med fiskeri. Så mødte han Doña Ola, og drømmen om La Ola blev født. Restauranten skulle imødekommende den stigende turisme, som de oplevede i La Barra.
”I starten havde vi meget lidt succes, fordi vi ikke kendte så mange i byen. Men med tiden blev vi gode venner med hotelejeren af Palmar Real, og de anbefalede deres gæster, at de kunne tage hen og spise på ’donde Williams’ – Williams sted. Sådan spredtes rygtet, og efter to år havde vi mange gæster, for maden er ikke helt dårlig, vel?” griner Williams Renteria Valenzuela smørret.
Årene gik med arbejdet på restauranten, og fire børn kom i mellemtiden til verden. Men livet har ikke bare været nemt for den lille familie:
”Da havet slugte vores anden restaurant, overvejede vi længe, om vi skulle fortsætte. Men vi havde ingen anden kilde til arbejde og penge, så der var ikke andet at gøre, end at genopbygge restauranten for tredje gang,” forklarer Williams Renteria Valenzuela.
For hver gang restauranten er blev genopbygget, har de placeret den længere inde i landet, men den omkringliggende mangroveskov betyder, at ferskvand venter på den anden side af den lille stribe land, som husene i La Barra er placeret på.
”I oktober 2018 kom havet og tog den fjerde restaurant. Men der var jeg allerede i gang med at konstruere en ny længere nede af stranden, som vi flyttede til, da tidevandet fortsatte med at stige,” fortæller Williams Renteria Valenzuela, og fortsætter:
”Nu er vi her og afventer, hvad der sker. Vi kan ikke spå om fremtiden, men hvis havet kommer her, vil det tage store dele af landsbyen med,” siger han.
Taget, der fløj sin vej
Det er ikke kun La Ola, som har måtte sande konsekvenserne af det til tider nådesløse klima langs Colombias stillehavskyst.
Livet i La Barra er dikteret af vejr, vind og vand, og landsbyen oplever ofte voldsomme storme, oversvømmelser og kraftige regnskyl.
Det er ikke kun Williams Renteria Valenzuela’s arbejdsliv som er blevet påvirket af de omskiftelige vejrforhold, også privatlivet har stiftet bekendtskab med naturens orden: ”For tre-fire måneder siden var der en meget voldsom storm. Jeg vågnede klokken tre om natten ved at taget fløj sin vej,” fortæller han.
Hvorvidt klimaforandringerne er skyld i de voldsomme vejrfænomener, er svært at sige. Williams Renteria Valenzuela fortæller, at de mange storme forårsager meget skade, men at det altid har været sådan. Han mener dog, at kokos- og limehøsten har ændret sig drastisk i løbet af de sidste år:
”Alle de gårde, hvor der arbejdes med kokos og lime er blevet mindre, fordi vandet er steget så meget. Før var der utrolig meget kokos, og nu er det næsten ikke til at finde, fordi træerne er forsvundet i vandet,” siger han.
Artiklen er skrevet med støtte fra Danidas Oplysningspulje.