Næsten en halv milliard mennesker rundt om i verden har mindre lønnet arbejde, end de gerne ville have, eller har ikke ordentlig adgang til betalt arbejde. Det svarer til mere end én ud af syv af alle klodens 3,3 milliarder mennesker, der er i beskæftigelse.
Langsommere økonomisk vækst er en af de faktorer, der er med til at spænde ben for de af FN’s Verdensmål, der handler om at mindske fattigdommen og forbedre arbejdsforholdene i lavindkomstlande, lyder nogle af konklusionerne i en ny rapport fra International Labour Organization (ILO) med titlen ”World Employment and Social Outlook”.
I år ventes yderligere omkring 2,5 millioner mennesker verden over at kunne stille sig op i arbejdsløshedskøen, fremgår det af rapporten.
Antallet af registrerede arbejdsløse på globalt plan har ligget nogenlunde stabilt på omkring 5,4 procent i de seneste ni år. Men det samlede antal ventes at stige fra 188 til 190,5 millioner mennesker.
En afdæmpet økonomisk vækst – i kombination med, at vi bliver stadigt flere og arbejdsstyrken dermed øges – betyder, at der ikke kommer til at være arbejde nok til alle.
Vanskeligere forhold giver social uro
FN’s Verdensmål nummer 8 handler om retten til anstændige jobs og økonomisk vækst. Det handler blandt andet om en passende løn eller indtægt, om retten til jobsikkerhed og en sikker og sund arbejdsplads samt mulighed for at få hjælp af en fagforening og være fri for diskrimination på arbejdsmarkedet.
Læs også: Forstå FN’s verdensmål på tre minutter
Men for mange millioner almindelige mennesker bliver det sværere og sværere at skabe sig et bedre liv ved at arbejde sig til det, konstaterer ILO.
Frustrationerne over dårlig økonomi og manglende arbejde har i løbet af 2019 vist sig i form af omfattende demonstrationer i lande som Libanon og Chile. Og den type social uro kan vi komme til at se mere af fremover, mener ILO’s generaldirektør, Guy Ryder.
”Forholdene på arbejdsmarkedet bidrager til dette skred i den sociale sammenhæng i mange af vores samfund,” siger han.
ILO har sågar et ”socialt uro-indeks”, der mangler forekomsten af demonstrationer, strejker og lignende. I de seneste ti år er der sket en stigning på dette indeks, både globalt og i syv ud af de 11 regioner, man måler.
”Vedvarende og betydelige arbejdsrelaterede uligheder og eksklusion forhindrer dem i at finde anstændigt arbejde og skabe en bedre fremtid. Det er en ekstremt alvorlig konklusion, der har dybe og bekymrende konsekvenser for den sociale sammenhængskraft,” siger han.
Foruden de omkring 188 millioner mennesker i verden, der i dag er registreret som arbejdsløse, er der 165 millioner mennesker, der enten ikke har lønnet arbejde nok, og 120 millioner som enten har opgivet at finde arbejde eller på anden måde ikke har adgang til arbejdsmarkedet.
Alt i alt er over 470 millioner mennesker i verden ramt af problemet, fremgår det af ILO-rapporten.
Ulige adgang til jobs blandt unge og kvinder
Ud over, at problemet med at finde såkaldt anstændigt arbejde er voksende, konstaterer ILO samtidig, at uligheden i indtægt på globalt plan er højere, end man hidtil har antaget. Det gælder især for udviklingslande.
Rapporten konstaterer, at det tager 11 år for de lavest lønnede 20 procent – i både lav- og mellemindkomstlande – at tjene det samme beløb, som de højest lønnede 20 procent tjener på et år.
Moderat eller ekstrem fattigdom blandt mennesker, der har et arbejde, forventes at stige i udviklingslandene i 2020-2021. Dermed bliver det også vanskeligere at nå Verdensmål nummer 1 om at udrydde fattigdom overalt inden 2030.
I dag regnes over 630 lønmodtagere som ”arbejdende fattige”, det vil sige at de tjener mindre end et beløb svarende til 20 kroner om dagen. Det svarer til hver femte i den samlede arbejdsstyrke på verdensplan.
Også køn, alder og geografisk placering er nogle af de ting, der udgør en hindring på det nuværende arbejdsmarked, viser rapporten.
De unge i især lavindkomstlande er ramt af høj ledighed. Over en kvart milliard unge, mere præcist 267 millioner mennesker i alderen mellem 15 og 24 år, er hverken i arbejde eller under uddannelse. Det svarer til 22 procent af alle unge i den aldersgruppe i verden.
Et langt større antal unge arbejder under dårlige forhold, skriver ILO.
Når det gælder kvinderne, er der også en tydelig ulighed at aflæse i tallene. I 2019 var kun 47 procent af verdens kvinder på arbejdsmarkedet, mens andelen for mænd er 74 procent.
Det er især i nordafrikanske og arabiske lande, at tallet trækker ned.
”Vi kan kun finde den bæredygtige, inkluderende vej mod udvikling, hvis vi tackler disse uligheder på arbejdsmarkedet og hindringer af adgangen til anstændigt arbejde,” siger rapportens hovedforfatter, Stefan Kühn, i en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen.
