Bolsonaro opretter Amazonasråd og anmeldes for racisme

Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at der er kommet andre, grønnere boller på suppen i brasiliansk politik.

Præsident Jair Bolsonaro har indledt sit andet år ved magten med at offentliggøre to nye miljøtiltag.

Det ene er oprettelsen af et Amazonasråd, der skal koordinere handlinger på tværs af de forskellige ministerier med særligt fokus på beskyttelse, forsvar og bæredygtig udvikling af Amazonas.

Det andet tiltag er etableringen af en National miljøstyrke. Styrken skal beskytte Amazonas’ miljø og have mulighed for at trække på politistyrker fra andre organer, regioner og stater for at kunne sætte ind i særlige tilfælde.

Derudover bebuder Bolsonaro en øget indsats rettet mod illegal afskovning og et samarbejde med Økonomiministeriet om at sætte pris på skovens aktiver, særligt i forhold til fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrien.

Integration – ikke overgivelse
Så vidt er præsidentens forslag kærkomment i en tid, hvor Amazonas har været plaget af store skovbrande og øget afskovning, men det klinger hult, og det er yderst tvivlsomt, om Amazonasrådet og -styrken reelt kommer til at have en gavnlig effekt på Brasiliens beskyttelse af naturen.

Hvis man ser nærmere på Bolsonaros opfattelse af miljøbevarelse, er der stor risiko for, at de to nye tiltage blot er greenwashing. Præsidenten har tidligere udtalt, at miljøbevarelse er en hindring for landets økonomi, som regnskovsområderne bliver nødt til at bidrage til – underforstået i form af minedrift, vandkraftværker, landbrug og kvægavl.

Det statslige organ IBAMA, Brazilian Institute of Environment and Renewable Natural Resources, der arbejder med bevarelse og tilsyn med naturressourcer, har da også i år fået beskåret sit budget til kontrol i Amazonas med 25,3% i forhold til 2019.

I avisen Folha de São Paulo advarer Suely Araújo, tidligere forkvinde for IBAMA om, at præsidentens ”militarisering af miljøpolitkken” ikke er den rette løsning på problemet.

Den holdning deler Maurício Torres, der er geograf på det Føderale Universitet i staten Pará. For ham skaber Amazonasrådet minder om tiden med militærdiktatur (1964-85), hvor større projekter i Amazonas blev lanceret under sloganet: ’Integration – ikke overgivelse’ (org. Integrar para não entregar). Den indstilling endte ifølge Torres med at koste mange oprindelige folk livet og går i hans optik igen i Bolsonaros Amazonaspolitik, der ”tager udgangspunkt i en form for nationalisme, der ser indianeren som en fremmed, der skal bekæmpes,” som Torres formulerer det.

Bolsonaro har da også selv henvist til denne ”integrationstanke” i en video på Facebook og siger blandt andet med henvisning til udviklingen de sidste 15 år:

”Indianeren har med al sikkerhed forandret sig; han udvikler sig. Indianeren er blevet mere og mere et menneske som os. Derfor har vi brug for i stigende omfang at integrere indianeren i samfundet og sørge for, at han rent faktisk tager ejerskab over sin jord.”

Udtalelsen viser flere ting omkring Bolsonaros opfattelse af oprindelige folk.

For det første, at de oprindelige folk kun bliver menneskelig gennem udvikling; vel at mærke en udvikling til at blive ligesom resten af landet befolkning. Denne fratagelse af de oprindelige folks menneskelighed er farlig, fordi de i forvejen ofte møder diskrimination, som kan risikere at forværres med Bolsonaros nedladende udtalelse.

For det andet er sammenkædningen mellem integration og ejerskab af jord problematisk. Reelt mener præsidenten, at de oprindelige folk, når de er integreret og er ligesom resten af den brasilianske befolkning, vil udnytte de naturressourcer, der er på deres jord. Dermed udviser han mangel på forståelse for den enorme kulturelle betydning, jorden har for de oprindelige folk. Det er derfra, de henter størstedelen af deres fødevarer og materialer, og det er dér, deres historie, forfædre og ånder bor.

Kommerciel udnyttelse kan derfor have store konsekvenser og er ikke nødvendigvis i de oprindelige folks interesse.

Anklaget for racisme
Bolsonaros snak om integration har også vakt vrede blandt landets oprindelige folk og ført til, at organisationen APIB, Articulation of the Indigenous Peoples in Brazil, har anmeldt præsidenten for racisme.

I Brasilien, hvor en stor del af befolkningen er efterkommere af slaver fra det afrikanske kontinent, kan en dom for racisme give op til fem års fængsel.

Sônia Guajajara, der er en del af organisationens ledelse, skriver på Twitter:

”Vi, de oprindelige indbyggere i dette land, kræver respekt. Bolsonaro har igen suspenderet forfatningen ved at nægte vores eksistens som mennesker. Det er nødvendigt at stoppe denne onde person.”

Det er ikke første gang, Bolsonaro er anmeldt for sin politik over for de oprindelige folk. I november 2019 anmeldte en gruppe af menneskerettighedsadvokater og ngo’er ham til den international domstol i Haag.

Selvom flere brasilianske politikere har givet udtryk for, at de mener, at præsidenten denne gang er gået for vidt, er det usikkert, om APIB kommer nogen vegne med sin anmeldelse.

Problemet er, at mange tiltag og udtalelser som præsidentens bliver udlagt som en bekymring for de oprindelige folk og en måde at give dem deres rettigheder og menneskelighed tilbage på.

Eksemplet fra tidligere om at ’indianeren er et menneske ligesom os’ kunne jo for så vidt lyde sympatisk, men Bolsonaros idé om ’rigtige mennesker’ er, at de selvfølgelig er interesserede i at udnytte jorden til kommercielle formål. Han foregiver at hjælpe de oprindelige folk med at få noget, størstedelen slet ikke er interesserede i, men som til gengæld er noget private virksomheder har en økonomisk interesse i.

Anmeldelsen kan imidlertid være med til at skabe international opmærksomhed omkring den bekymrende udvikling i Brasilien, hvor økonomiske interesser i en ekskluderende nationalistisk politisk dagsorden foregiver at tage hensyn til miljø og oprindelige folk, men i virkeligheden tromler dem begge.

Astrid Kieffer-Døssing er ph.d.-studerende og ekspert i Brasilien med særlig viden om oprindelige folks vilkår og kamp for retten til deres jord.