Free Rokiá!!
Sådan har parolen lydt hos undrende elskere af afrikansk musik over hele verden, der har skrevet under på en kampagne for at få Rokia Traoré løsladt. Her har prominente musikere som Damon Albarn og mange andre protesteret over, at en af de mest respekterede afrikanske musikere er blevet sat i fængsel ved sin ankomst til Frankrig fra Mali.
Den maliske sangerinde Rokia Traoré, som blev tilbageholdt ved sin ankomst til Frankrig den 10. marts, skal forblive i det parisiske Fleury-Mérogis-fængsel til 25. marts.
Det forventes, at sangerinden derefter skal udleveres til de belgiske myndigheder, der har efterlyst hende for kidnapning, tvangsindespærring og gidseltagning. Det er anklager, der kan give op mod fem års fængsel.
Sagens omdrejningspunkt er, som Globalnyt tidligere har beskrevet, Rokia Traorés femårige datter, Uma, som hun har med den belgiskfødte kunstneriske leder på en stor fransk festival i Marseille. Datteren har hele livet boet i Bamako i Mali, hvor Rokiá Traoré er fra en kendt diplomatfamilie. I de år, hvor forældrene var kærester, pendlede faren mellem Marseille og Bamako for at være sammen med mor og datter.
I Bamako driver Rokia Traoré det berømmede kvindeprojekt Fondation Passerelle, som blandt andre Roskilde Festival har støttet, og hvor et stærkt hold unge kvinder er kommet igennem og har medvirket i de meget ambitiøse forestillinger, der inkluderede sang, dans og skuespil, og med Rokia Traoré har turneret kloden rundt.
Vi har fået reaktioner fra et par aktører indenfor verdensmusik, der begge kender til både Rokia Traoré og til afrikansk musik i det hele taget.
Peter Hvalkof har været kunstnerisk leder for verdensmusik på Roskilde Festival i mere end 20 år. Han kender Rokia Traoré særdeles godt og kan slet ikke forstå fængslingen af den store maliske kunstner:
”Det er vanskeligt at udtale sig om en sag, man ikke kender i detaljen. Men at skride til fængsling af Rokia Traoré synes mig fuldstændigt ubegribeligt. Jeg kender hende som et seriøst, engageret, medfølende og tænkende væsen og jeg kan slet ikke forestille mig, at hun kunne foretage sig handlinger, som skulle berettige en fængsling,” siger Peter Hvalkof.
”Jeg kan forstå, at det er en sag om forældremyndighed – og det kender man også herhjemme – og der kan man godt forestille sig store tvister mellem de stridende forældre, ligesom at det er en strid mellem to forskellige kulturelle verdener kan tilspidse en situation. Men at fængsle Rokia Traoré synes helt hen i vejret,” siger Peter Hvalkof.
Den dansk-maliske sanger og bassist Moussa Diallo kender Rokia Traoré godt fra Mali og kan heller ikke forstå behandlingen af hende fra de franske myndigheders side:
”Det virker som en unødigt voldsom fremfærd mod en mor, der forsøger at varetage sin lille datters tarv. Rokia Traoré er kendt af alle, hun har ingen kriminel fortid og man fornemmer, at det kunne være gjort langt mere elegant af de franske myndigheder,” erklærer Moussa Diallo.
Støtte fra Roskilde
Det var i årene 2009-11, hvor København var værtsby for messen for verdensmusik, WOMEX, at Roskilde Festival valgte at gå og støtte det dengang ret nye projekt for kvindelige talenter, som Rokia Traoré havde oprettet.
Rokia var på det tidspunkt blevet en rollemodel, der som intellektuel og veluddannet kom fra en baggrund i overklassen, men insisterede på at optræde som sangerinde med guitar, bevæbnet med tekster med brod. Her banede hun vejen for senere stjerner som Fatoumata Diawara.
På det tidspunkt var Rokia Traoré allerede en kær gæst, som altid ville levere show, hvor de selvskrevne tekster og tæften for iørefaldende melodier blev ledsaget af et sceneshow, hvor Rokia viste sig frem som en avanceret danser med en egen udstråling og optrådte med korsangerinder, som altid havde noget nyt koregrafisk at byde på til koncerter.
”Fondation Passerelle var et af de projekter, som Roskilde Festival støttede i årene 2009-11, hvor vi gav en donation på – som jeg husker det – 30.000 euro (ca. 224.000 kroner) i forbindelse med det danske værtsskab af musikmessen WOMEX i København. Vi valgte Rokia Traoré’s projekt, fordi vi fandt det spændende, at en kvindelig artist engagerede sig så voldsomt i uddannelse af primært kvindelige musikere på egen hjemmebane, og oven i købet en hjemmebane, hvor hun jo ikke har boet permanent via sin status som diplomatdatter,” husker Peter Hvalkof.
”Det har vi været glade for, og det har været rart at se, hvad der er kommet ud af det. Og på hendes sidste koncert på Roskilde Festival var det fantastisk at se, at musikere, der var blevet uddannet hos hende, selv havde skabt sig en karriere, fordi de havde været backingmusikere i hendes band.”
”Så Rokia Traoré står på alle måder for mig som et menneske og en kunstner med fuld integritet hele vejen i gennem. Det er ikke kun som kunstner, men som et fuldt menneske med hendes værdier, og det gør fængslingen uforståelig,” siger Peter Hvalkof.
Globalnyt har uden held forsøgt at kontakte den anden part i sagen, kunstnerisk direktør for Festival de Marseille, Jan Goossens.
