Cyklon- og coronatid
Som om Covid-19 ikke var en stor nok mundfuld, er en række lande over de sidste uger blevet ramt af voldsomme vejrfænomener.
Først var det Indien og Bangladesh, der i sidste halvdel af maj blev ramt af supercyklonen Amphan, der var den mest voldsomme cyklon i det område i 20 år. Vejrfænomenet raserede kystbyer og oversvømmede store landområder. Masseevakueringer forud for Amphans ankomst har uden tvivl reddet menneskeliv, men mere end 100 personer døde alligevel under stormen – de fleste af stød fra nedrevne elkabler eller af væltede træer.
”Amphan er værre end corona,” sagde regeringschefen for den hårdtramte indiske delstat Vestbengalen til lokale medier ifølge Al-Jazeera.
Senere i maj var det det sydlige Oman, der blev ramt, da en cyklon udviklede sig ud for kysten. Vindstyrken var for lav, til at stormen blev navngivet, men til gengæld generede de massiv tordenstorme et regnvejr, der varede uafbrudt i to døgn og oversvømmede Salalah, Omans næststørste by, og det omkringliggende område.
Så var det Centralamerikas tur. Inden for de første dage i juni har to tropiske storme allerede udviklet sig. Den første, stormen Amanda, ramte land og dræbte 17 mennesker i El Salvador og Guatemala. Den anden storm, kaldet Cristobal, udsprand af Amanda og udviklede i den sydlige del af den mexicanske golf. I løbet af den forgangne uge ramte den Mexico med ødelæggende vindstød og regn, hvilket har fået mange til at evakuere området.
Cirka samtidig med stormene i Centralamerika ramte en ny cyklon Indien. Denne gang fra vestkysten, hvor millionbyen Mumbai lige med nød og næppe undgik cyklonens bane. Denne cyklon, Nisarga, ville have været den første til at ramme byen siden 1948. To personer er meldt dræbt.
Mumbuca er en virtuel møntfod, der kun kan bruges inden for bygrænsen.
Foto: Michel Monteiro/Prefetura de Maricá
Borgerløn i Brasilien
Coronapandemien gjorde på et splitsekund livet usikkert for milliarder af mennesker verden over. Uformelle arbejdere, der overlever fra dag til dag, stod pludselig uden indtægt og derved uden mulighed for at forsørge sig selv.
Mens regeringer har revet sig i håret, har myndighederne i den lille brasilianske kystby Maricá, der ligger i Rio de Janeiro-staten, taget det anderledes roligt. Her har man nemlig siden 2013 forsøgt sig med borgerløn.
Borgerløn er en økonomisk ordning, hvor borgere, kvit og frit, hver måned modtager en basal indkomst fra det offentlige. Det er planen at ordningen i Maricá på sigt skal gælde alle borgere, men som det er nu, er kun 42.000 – omkring en fjerdedel af byens befolkning – omfattet. Derfor er det også et krav, at modtagere – udover at de skal have boet i byen i mindst tre år – skal tjene mindre end tre gange Brasiliens minimumsløn.
Maricá udbetaler borgerlønnen i mumbuca – en lokal, digital valuta, der er opfundet til formålet, og som i værdi svarer 1:1 til Brasiliens møntfod, real. Byen får sine indtægter via oliefelter, og pengene til borgerlønnen kommer fra en pulje, hvori myndighederne deponerer minimum fem procent af overskuddet fra oliesalget.
Ordningen har ændret sig lidt undervejs, men lige nu lyder raten på 130 mumbucaer per person – det svarer til cirka 170 kroner, eller 75 procent af fattigdomsgrænsen. Mumbucaen kan kun bruges inden for bygrænsen, hvilket er med til at understøtte den lokale handel.
Fordi systemet allerede var i gang, da coronakrisen ramte, kunne rådhuset hurtigt hæve beløbet til 300 mumbucaer. Man valgte også at fremskynde en nytårsbonus, som ellers først skulle have været udbetalt i december. Da ordningen ikke er fuldt udrullet, skulle myndighederne dog stadig finde en måde at understøtte de 120.000 borgere, der endnu ikke har fået et mumbuca-kort.
Det er America’s Quarterly, der har historien.
#BlackLivesMatter får opbakning fra Afrika
Efter drabet på George Floyd i Minneapolis har USA’s gader myldret med demonstranter og runget af protestråb mod systemisk racisme. Flere afrikanske lande markerer nu deres sympati med den amerikanske bevægelse, skriver det tyske medie Deutsche Welle.
Et af disse lande er Ghana, hvis præsident, Nana Akufo-Addo, i et tweet har påpeget, at det ikke kan være rigtigt, at en demokratisk bastion som USA stadig kæmper med systemisk racisme i det 21. århundrede:
”Vi står sammen med vores venner og slægtninge i USA i disse svære og krævende tider, og vi håber, at George Floyds tragiske død vil inspirere en varig ændring i, hvordan USA konfronterer problemerne med had og racisme.”
Ghanesere udgør den fjerdestørste gruppe af afrikanske immigranter i USA.
Også i Sydafrika, Uganda og Gambia har befolkningerne vist deres støtte til protesterne i USA. I Gambia er aktivister i gang med at arrangere en demonstration foran den amerikanske ambassade i hovedstaden Banjul, hvor deltagerne vil knæle i stilhed for at vise deres opbakning.
Covid-19-restriktioner gør det ulovligt at deltage, skriver Deutsche Welle, men man forventer alligevel at flere hundrede vil dukke op. En af dem er Alieu Bah, der siger til det tyske medie:
”Jeg deltager for at vise solidaritet og få alle til forstå, at vi deler den samme kamp. At være sort er vores fællesnævner. Vi må alle stå sammen og kæmpe for en bedre verden for os alle.”
Præsident Desi Bouterse vinker med sin kasket, da han skridter over banen under en kvalifikationskamp i herrefodbold mellem Surinam og Nicaragua, 2015.
Foto: VI Images/Getty Images
Den kokainsmuglende, morddømte præsident tabte magten
Mediernes store fokus på netop begivenhederne i USA har nok en del af skylden for, at Surinams præsidentvalg i slutningen af maj er fundet sted forholdsvis ubemærket. Det er nemlig ellers en historie, der godt kunne trække overskrifter.
Ikke fordi landets befolkning på cirka 600.000 tilsyneladende fravalgte den siddende præsident, 74-årige Desi Bouterse – snarere fordi Bouterse ikke just har det pæneste skudsmål.
I slutningen af 2019 blev han dømt for mordene på 15 regeringskritikere tilbage i 1982, da Bouterse efter et militærkup var kommet til magten. 20 års fængsel, fik han. Bouterse har nægtet sig skyldig og appelleret dommen. Han har også en hollandsk dom for kokainsmugling (et halvt ton!) hængende over hovedet, hvilket forhindrer ham i at rejse til lande, der har en udleveringsaftale med Holland, den tidligere kolonimagt i Surinam.
Derudover sidder hans søn i fængsel i USA (dømt for at have tilbudt Hisbollah at bruge Surinam som base for at planlægge aktioner), og hans fostersøn er dømt for mordet på en kinesisk handelsmand og for at have smidt en håndgranat ind i den hollandske ambassadørresidens. Efter fem års afsoning, blev han dog benådet af sin fosterfar i 2011.
Bouterse har domineret det sydamerikanske lands historie siden 1980’erne; først som diktator og siden fra kulissen. I 2010 blev han demokratisk valgt til præsident og opnåede genvalg i 2015.
Men nu er det slut. Surinams valgmyndighed frigav resultaterne natten til 5. juni med en sejr til oppositionen, skriver The New York Times.
Spørgsmålet er nu, om Desi Bouterse alligevel ender bag tremmer.
