I denne uges rundtur kommer vi godt rundt i den danske bistandsverden og også en smule udenfor. Der sker noget hos Dansk Industri og på Forsvarsakademiet. I Aarhus har bevillingskonsulenterne travlt hos CISU, og så har en forsker på RUC landet en stor forskningsbevilling til et projekt om Ghana.
Forbrugeroplysning til vindrikkerne
Global Aktion – tidligere Afrika Kontakt – er blandt syv organisationer, der har fået oplysningsmidler fra CISU i forårets ansøgningsrunde. Organisationen, der tidligere hed Afrika Kontakt og før det Sydafrika Kontakt, vil bruge de 25.000 kroner på en kampagne, der skal oplyse om dårlige arbejdsforhold blandt dem, der producerer den sydafrikanske vin og hvordan man kan undgå at købe vin, der er produceret under de usle forhold.
De andre seks modtagere er Fair Trade Danmark, Colombia Solidaritet, International Kontakt, Fora, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi og Nunca Mas.
Læs mere om de støttede projekter her og om hvordan du kan søge støtte til dit oplysningsprojekt.
Danske penge til indsats mod Covid-19 i Syrien og Irak
Regeringen har bevilget 31 millioner kroner til indsatsen mod Covid-19 i Irak og det nordøstlige Syrien. Hovedparten, 25 millioner kroner, går til Syria Recovery Trust Fund (SRTF), hvor de blandt andet skal bruges til indkøb og distribution af udstyr til intensivbehandling. De resterende seks millioner kroner går til FN’s udviklingsprogram, UNDP, i Irak og er øremærket til blandt andet indkøb af laboratorieudstyr og sikkerhedsudstyr samt rehabilitering af sundhedsfaciliteter og medicinsk udstyr. Støtten til UNDP i Irak skal også bruges til at styrke lokale netværk og til udvikling af informationskampagner med henblik på at undgå, at COVID-19 yderligere stigmatiserer og marginaliserer udsatte grupper.
Midlerne kommer fra Freds- og Stabiliseringsfondens regionale Syrien-Irak stabiliseringsprogram for 2019-2021.
Læs mere i Udenrigsministeriets pressemeddelelse.
Efter tre måneder med hjemmearbejde, forsamlingsforbud og tomme gader er hverdagen så småt ved at indfinde sig i Danmark. Fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) lyder det, at genstarten af økonomien med (økonomisk) fordel kan ske med FN’s verdensmål som ledestjerne.
Danske virksomheder kan nemlig vinde stort ved at tænke verdensmålene ind i alt, hvad de gør, skriver DI-direktør Thomas Bustrup i et blogindlæg på DIs hjemmeside.
For at hjælpe medlemmerne har DI derfor lanceret en såkaldt portal om verdensmålene, som henvender sig til topchefer og mellemledere i virksomhederne. Her er der samlet viden fra 21 virksomheder, der har deltaget i verdensmåls-projektet ”Fra filantropi til forretning” sammen med råd fra forskellige eksperter.
Udviklings- og Afrikastudier for soldater (og andre)
Forsvarsakademiet, der står for forsvarets uddannelser og forskning, udbyder i efteråret et 12-ugers kursus i ”Udvikling og væbnede konflikter i Afrika”. Det skal lære soldaterne – og andre interesserede – om ”den lokale og globale dynamik i krigsøkonomi, regional sikkerhedsarkitektur, militære interventioner og statsopbygning.” Formålet med kurset er at introducere de studerende til de komplekse politiske og sociologiske dynamikker, der driver udvikling og væbnede konflikter i Afrika.
Og hvorfor skal soldater på livslang uddannelse så lære om Afrika, er der måske nogen, der vil spørge.
Det skyldes, at forsvaret i efterhånden en del år har haft folk udstationeret i forskellige afrikanske lande. I Kenya er der for eksempel en forbindelsesofficer hos flåden og rådgivere hos den østafrikanske standby-styrke, der kan indsættes i fredsbevarende opgaver. I Mali har der også været været danske soldater i en årrække – både som FN-soldater i MINUSMA-missionen og som en del af den franske militærindsats – og i Sydsudan er der fast en gruppe danske officerer udstationeret ved FN-missionen UNMISS. Det betyder, at der er en vis efterspørgsel efter officerer med særlig viden om Afrika.
Kurset er en del af masteruddannelsen i militære studier men der er også plads til eksterne studerende, lyder det fra kursusleder Henrik Laugesen, der er major med en Ph.d.-grad i Afrikastudier. Tilmeldingsfristen er 16. juni og det koster 14.000 kroner at deltage, hvis man ikke arbejder i forsvaret. Kurset inkluderer en studierejse til Etiopien, men med de globale rejserestriktioner, som gælder for tiden, er det måske tvivlsomt, om rejsen kan gennemføres.
Trængsel om CISUs puljer
Engagementspuljen, der blev lanceret som en del af udviklingsminister Rasmus Prehns (S) “folkeligt engagement i udviklingssamarbejdet”-indsats, har modtaget 41 ansøgninger for i alt 39 millioner kroner. Det betyder, at der kun vil være penge nok til en enkelt ansøgningsrunde mere for ansøgninger på 100.000 kroner eller mere. Her er fristen 23. september. Der vil fortsat være mulighed for at få støtte på under 100.000 kroner og der kommer muligvis også en ansøgningsrunde for den type mindre projekter i 2021.
Bevillingskonsulenterne er nu i fuld gang med at gennemgå ansøgningerne og de, der har søgt om over 100.000 kroner, får svar senest den 2. juli. De, der har ansøgt om under 100.000 kroner, vil få svar senest den 24. juni.
Også nødhjælpspuljen, Danish Emergency Relief Fund (DERF), som CISU administrerer, har fået mange ansøgninger. Puljen kom med et særligt “call” for ansøgninger til særlige Covid-19-indsatser. Da ansøgningsfristen udløb 7. juni, var der kommet 86 ansøgninger på til sammen omkring 75 millioner kroner, hvilket er tre gange så meget som puljen har at dele ud af.
Så også her har konsulenterne travlt for at kunne give svar til ansøgerne inden sommerferien.
På grund af den store interesse for puljen har CISU sat den på pause indtil august for at sikre, at der også er penge i den til andet halvår af 2020.
Puljen fungere på den måde, at danske civilorganisationer sammen med lokale partnere kan søge om midler til arbejdet med humanitære kriser.
Læs mere om Danish Emergency Relief Fund her.
Endelig har CISU bevilget 31,9 millioner kroner til 15 forskellige udviklingsindsatser under Civilsamfundspuljen. I alt modtog CISU 31 ansøgninger, hvoraf 15 har fået en bevilling fra puljen. To ansøgninger er, selvom de var støtteværdige, blevet afvist, på grund af for få midler. Der er samlet blevet bevilget 31,9 millioner, skriver paraplyorganisationen med kontor i Aarhus.
Alle CISUs bevillinger kan ses her.
Forskning på vej: Overraskende sammenhæng mellem illegal minedrift og demokratisering i Ghana
Paul Austin Tracey.
Foto: Roskilde Universitet.
Det skal Paul Austin Stacey, der postdoc ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, forsøge at finde svar på. Han har fået 2,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til et forskningsprojekt om den meget udbredte illegale guleminebranche og dens betydning for magtrelationer i Ghana.
Helt konkret er det overordnede mål med projektet at forklare den rolle, som en enkelt, vigtig vare spiller i organiseringen af politisk og økonomisk magt i Ghana, der er et spirende liberalt demokrati, men som også oplever betydelige politiske udfordringer med illegal guldminedrift, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
“Konventionel viden viser, at retsstatsprincippet er grundlæggende for en vellykket demokratisering og udvikling. Men vi kan se, at økonomisk og politisk magt relateret til illegal udvinding faktisk bidrager til stabiliteten i statsinstitutioner og demokratisering. Konventionelt vil disse to processer blive betragtet som modstridende,” forklarer Paul Austin Stacey.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
