Der bliver kasseret stadig flere fladskærme, frysere og mobiltelefoner. Mængderne af elektronisk affald er på fem år steget med 21 procent, lyder det i ny FN-rapport.
I alt blev der i 2019 produceret 53,6 millioner tons el-skrald, som er til fare for klima, natur og helbred.
”Mængden af el-affald er steget tre gange hurtigere end verdens befolkningstilvækst og 13 procent hurtigere end verdens BNI i de sidste fem år. Denne markante stigning skaber stort pres på miljø og sundhed og viser nødvendigheden af at kombinere den fjerede industrielle revolution med cirkulær økonomi,” siger Antonis Mavropoulos, præsident for NGO’en International Solid Waste Association (ISWA).
Elektronisk affald er skrald fra alle produkter med batteri eller stik, og ifølge rapporten svarer vægten på de store el-affaldsmængder til 350 gigantiske krydstogsskibe, som, hvis man stillede dem op ved siden af hinanden, ville strække sig over 125 kilometer.
Et kæmpe spild
Det er kun ganske lidt af de store mængder elektronisk skrot, der bliver genbrugt – i 2019 var det blot 17,4 procent.
Dermed går masser af værdifulde ressourcer til spilde, herunder guld, sølv, kobber og platin. De samlede ressourcer i affaldet svarer til et beløb på 57 milliarder dollars, cirka 378 milliarder kroner – og det er endda et ”konservativt skøn”, ifølge eksperterne. Heraf bliver ædle metaller for 10 milliarder dollar dumpet eller brændt af.
De skrottede el-apparater indeholder imidlertid også stoffer som kviksølv, der er skadeligt for hjernen. Det betyder, at der er store omkostninger for miljø og sundhed, når skraldet bliver dumpet på lossepladser eller brændt af.
Om denne form for uformel håndtering af el-affald siger Maria Neira, direktør for WHO’s Miljøafdeling, at det er:
“En alvorlig trussel, som i ubemærkethed påvirker vores og fremtidige generationers helbred. Et ud af fire børn dør af miljømæssig påvirkning, der kunne have været undgået. Et ud af fire børn ville kunne reddes, hvis vi gør en indsats for at beskytte deres helbred og sikre et sundt og sikkert miljø.”
Ifølge undersøgelsen er årsagen til den lave grad af genbrug af el-skrot dels det store forbrug og den korte levetid for produkterne, dels ringe muligheder for reparationer.
Store forskelle mellem kontinenter
Den største samlede mængde af el-skrald stammede i 2019 fra Asien, hvor i alt 24,9 millioner tons blev skrottet. I Nord- og Sydamerika blev det til 13,1 millioner tons elektronisk affald, mens Europa skrottede 12 millioner tons.
Europa er imidlertid i top, når man dividerer med befolkningstallet – 16,2 kilo elektronisk affald blev skrottet per indbygger. I Asien var der tale om 5,6 kilo per person, mens en afrikaner i gennemsnit kun skrottede 2,5 kilo elektronik.
Ifølge eksperterne er væksten i de elektroniske skrotdynger drevet af et stigende forbrug i udviklingslande, hvor produkterne kan øge livskvaliteten. Den største vækst i el-skrot ligger i kategorien ”temperaturregulerende apparater”. Det dækker over radiatorer, køleskabe, frysere, airconditionanlæg og så videre.
Eksperterne forventer, at der i 2030 vil blive genereret 74 millioner tons elektronisk affald, hvilket vil være en fordobling på blot 16 år.
