Bistanden kort: Halvanden gang Danmarks bistand – så meget skærer UK i sin bistand

gettyimages-1057302322
Storbritanniens tronfølger Prins Charles i Ghana i 2018, hvor han blandt andet besøgte projekter, der blev støttet med britisk udviklingsbistand.
Foto: Arthur Edwards - WPA Pool/Getty Images.
Laurits Holdt

25. august 2020

I denne uges bistandssafari kommer vi til Storbritannien, hvor økonomien lider hårdt under coronakrisen, hvilket har fået udenrigsministeren til at skifte sparekniven ud med en motorsav. Så ser vi på USA, der har lukket for den humanitære bistand til Yemen, mens der fortsat er hul igennem for leverancer af våben til konflikten. Herhjemme forsøger en række børneorganisationer at trænge igennem med budskabet om, at coronakrisen er en katastrofe for børn i de fattigste lande.

Men allerførst et hurtigt blik på, hvad vi selv har skrevet om udviklingsbistand og beslægtede emner i den forgangne uge:

Vi fortalte blandt andet, at Den Grønne Klimafond (kan man forstille sig en klimafond med en anden farve?) har uddelt mere end fem milliarder kroner til klimaprojekter i blandt andet Afghanistan, Senegal, Colombia og østaten Antigua & Barbuda, og at FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, hjælper flygtninge i grænseområdet mellem Uganda og DR Congo med frie midler fra den danske bistand.

Fra Knud Vilbys sikre hånd bragte vi en nekrolog over Jørgen Andersen, der var helt central i arbejdet med at gøre Mellemfolkeligt Samvirke til en medlemsorganisation – og som selv fik æren af at blive medlem nummer ét.


Motorsavsbeskæring af den britiske bistand
Coronakrisen kradser i kæmpedonorlandet Storbritannien. Landets økonomi skrumpede med lidt mere end 20 procent i perioden april-juni i forhold til de tre første måneder af 2019. Det er første gang, at landet oplever recession siden 2009, og mange frygter at miste deres job. Foreløbige beregninger fra Den Internationale Valutafond, IMF, tyder på, at landets bruttonationalprodukt vil falde med 10 procent i år.

Storbritannien har i en årrække været blandt den lille gruppe af lande, der lever op til FN’s minimumskrav om, at rige lande bør bruge mindst 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst til udviklingsbistand. Men det kan være slut nu, frygter det britiske bistandsmiljø.

Det var ventet, at udenrigsministeriet ville annoncere besparelser på bistanden, men da udmeldingen kom, medførte den alligevel en vis måben. Regeringen lægger nemlig op til at spare hele 2,9 millarder pund allerede i år. Det svarer til knap 24 milliarder kroner – rundt regnet halvanden gang størrelsen på den danske udviklingsbistand. Ifølge Devex betyder det, at landets bistand beskæres med omkring 20 procent.

Omfanget af sparerunden og det faktum, at den kommer midt i den verdensomspændende coronaepidemi, som især rammer verdens allerfattigste meget hårdt, kommer bag på Sara Pantuliano, der er leder af tænketanken Overseas Development Institute:

”Det står i stærk kontrast til andre store donorer som for eksempel Tyskland, der har hævet sin udviklingsbistand, og Frankrig, der fastholder den,” siger hun til medieplatformen.


To sager fra om svindel med dansk bistand
I denne uge har det danske udenrigsministerium fulgt op på to sager om uregelmæssigheder knyttet til dansk udviklingsbistand.

I Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou er to ud af tre anklagede blevet fundet skyldige i en sag om svindel med midler til organisationen CERVOD’Afrique, der har fået udbetalt 1.003.071 kroner fra den danske ambassade. De to fik en betinget dom på 36 måneder og blev pålagt at tilbagebetale et beløb, der svarer til 640.000 kroner til den danske ambassade. Det er dog tvivlsomt, om det fulde beløb vil blive betalt tilbage, skriver ministeriet lakonisk. Sagen er blevet appelleret, og ministeriet fortsætter med at følge sagen.

Der er også nyt i en sag fra Mozambique, hvor den danske ambassade støtter universitetet Universidade Lúrio. Universitetet indgik i 2016 en kontrakt om udstyr til et laboratorium til undersøgelse af fødevarer. Leverandøren leverede dog langt fra alt det materiel, kontrakten ellers lød på, og noget af det, der så blev leveret, virkede ikke engang. Det viste sig ved nærmere undersøgelse desuden, at udstyret var købt brugt, hvilket ikke var en del af aftalen.

Efter to års tovtrækkeri, hvor leverandøren nægtede at have gjort noget forkert, tog universitetet sagen i retten, hvor den endnu ikke er afsluttet.

Tidligere i sagen mente Udenrigsministeriet, at sagen drejede sig om potentiel svindel for 727.185 kroner, men det er nu blevet nedjusteret til 238.657 kroner, skriver ministeriet.


Våben for fred i Yemen
I marts indstillede USA bistanden til de oprørskontrollerede områder i det borgerkrigshærgede Yemen, efter det kom frem, at oprørerne forhindrede humanitær bistand eller ligefrem stjal af den. Men hvad USA ikke stoppede, var den militære bistand til den saudisk-ledede koalition, der støtter regeringssiden i konflikten.

Bistandsstoppet har ramt yemenitterne hårdt. For eksempel er der blevet skåret ned på programmer, der handler om sult, fejlernæring og bekæmpelse af kolera som konsekvens af den amerikanske beslutning, skriver den amerikanske nyhedsstation ABC News.

”Den vigtigste udfordring for det livsreddende humanitære arbejde er manglen på penge, som er blevet forværret af den amerikanske suspendering af hjælp,” lyder det fra organisationerne Oxfam America, International Rescue Committee, Norsk Flygtningehjælp, CARE, Red Barnet og Mercy Corps.

Fremfor at støtte arbejdet for at redde civile liv, støtter amerikanerne i stedet Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emiraters krigsindsats i Yemen. Støtten består blandt andet af træning i at fylde brændstof på fly, mens de er i luften, og salg af avancerede våben. Den militære støtte førte i sidste uge til kritik fra en instans i det amerikanske udenrigsministerium, som ikke mente, at Trump-regeringen gør nok for at minimere antallet af civile, der bliver kvæstet eller dræbt af de amerikanskstøttede militærstyrker.

Udenrigsminister Mike Pompeo er uenig i kritikken. Han siger, ifølge ABC, at de amerikanske våben netop er med til at forebygge civile tab uden dog at uddybe det yderligere. En amerikansk diplomat har tidligere forklaret, at de amerikanske våbenleverencer er med til at øge presset på oprørerne, hvilket i sidste ende skulle hjælpe med at få oprørerne til forhandlingsbordet.

Borgerkrigen i Yemen kører på sit femte år og bliver af FN kategoriseret som en af de værste humanitære kriser i verden – måske endda den allerværste. I ly af krigens enorme ødelæggelser har coronapandemien gjort sit indtog, men det er meget uklart, hvor mange der er blevet smittet og er døde af sygdommen, for landets sundhedssystem ligger i ruiner, og coronatest ligger et stykke nede ad prioriteringslisten.


Børn i udviklingslande rammes hårdt af coronakrisen
Et netværk af danske organisationer, der arbejder med omsorgssvigtede børn i udviklingslande, slår alarm på børnenes vegne: Mens mange udviklingslande stadig melder om relativt få coronasmittede, kan man allerede nu se coronakrisens negative effekt på udsatte børn i det globale syd, hedder det i en fælles udtalelse.

Organisationerne Atos, DMRU, VIVA, Assist og SOS Børnebyerne advarer om, at ”hvis der ikke gøres noget for børnene her og nu, vil vi se en stigning i antallet af børn, der ikke vil kunne gå i skole, børn der lever på gaden eller udfører farligt arbejde, børn der lever fra hånden til munden som småkriminelle, flere arrangerede ægteskaber, flere børn der får børn og flere børn på den farlige rute mod en håb om en bedre fremtid et andet sted.”

Selv uden at komme i kontakt med sygdommen oplever mange børn dens konsekvenser. Lockdown forhindrer dem i at komme i skole, som udover en uddannelse også giver mange børn dagens mest nærende måltid. I lockdownramte hjem er det ekstrasmåt med pengene, og det kan både føre til sult og stress, som igen kan føre til vold, hvilket for eksempel opleves i Bangladesh, hvor antallet af henvendelser til landets børnetelefon er steget med 40 procent over de seneste tre måneder.

Opråbet kommer samtidig med en fremskrivning, der advarer om, at op mod 2,3 millioner børn vil dø som følge af corona-restriktioner og mangel på tilstrækkelig hjælp til mindre børn og fødende kvinder. Det fremgår af en artikel i tidsskriftet ’The Lancet Global Health’, som Videnskab.dk refererer.

Det er også blot få dage siden, at vi skrev om en rapport fra PlanBørnfonden og African Child Policy Forum (ACPF), der beskriver, hvordan specielt piger har risiko for at blive presset ud i prostitution og at blive ofre for vold på grund af coronakrisen.


Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]