Tørke, oversvømmelse og voldsomme orkaner. Klimaforandringer kan betyde håbløse fremtidsudsigter for mange rundt omkring i verden.
Det er dog generelt ikke de allerdårligst stillede, der krydser grænser for at søge lykken et andet sted. Det viser et nyt studie publiceret i det videnskabelige magasin ‘Nature Climate Change’.
“Miljømæssige faktorer kan føre til øget migration, men de økonomiske og socialpolitiske forhold i landene spiller også ind. I både lav- og højindkomstlande er miljømæssige faktorers påvirkning på migration svag (…) Dér, hvor vi ser en stærk effekt, er primært i middelindkomstregioner og regioner, der er afhængige af landbrug,” siger Roman Hoffmann, University of Vienna, der har været forfatter på undersøgelsen.
Han tilføjer, at det sandsynligvis skyldes, at mennesker i rige lande har tilstrækkelige ressourcer til at håndtere kriserne, mens folk i de fattigste områder er for fattige til at flygte.
Sahel og Østafrika i risikozonen
Forskerne har gransket 30 tidligere studier om emnet med det formål at finde mønstre for sammenhængen mellem flygtninge og forskellige former for klimaforandringer.
“Mens ændrede temperaturer har størst indflydelse på migration, kan hurtige og pludselige katastrofer, varierende regnmængder og andre uregelmæssigheder også spille en rolle. Især småbønder er afhængige af stabile klimaforhold, og fordi de ikke har tilstrækkelig med ressorucer til at kunne tilpasse sig pludselige ændringer, de vil blive voldsomt påvirket,” lyder det fra en anden forfatter til studiet, Raya Muttarak.
Ifølge undersøgelsen er der særlig risiko i Latinamerika og Caribien, Afrika syd for Sahara samt det vestlige, sydlige og sydøstlige Asien.
Det stemmer nogenlunde overens med konklusionen i en anden ny rapport, ‘Ecological Threat Register’. Den er publiceret af The Institute for Economics and Peace og identificerer de økologiske trusler, som verden står over for nu, og kigger frem mod 2050.
Registeret omfatter kategorierne befolkningsvækst, vandknaphed, fødevaresikkerhed, tørke, oversvømmelser, orkaner samt stigende temperaturer og vandstande. Konklusionen lyder, at særligt Sahelbæltet, fra Eritrea til Mauretanien, det sydlige afrikanske bælte fra Angola til Madagaskar samt et bælte fra Syrien til Afghanistan næppe har ressourcerne til at modstå presset fra økologisk nedbrydelse og vil være i særlig risiko for at kollapse.
Flygter mest internt og til nabolande
Studiet om klimaflygtninge kigger også på mønstre i migrationen og slår fast, at flygtninge sjældent bevæger sig langt væk fra deres udgangspunkt.
Faktisk fandt forskerne “overbevisende beviser for”, at migration som følge af miljømæssige ændringer overvejende fører til migration internt i oprindelseslandet eller migration til andre lav- og middelindkomstlande, mens migration til højindkomstlande er sjældnere. Typisk søger klimaflygtninge mod steder inden for deres egen region og vender tilbage til deres hjem inden for en kort tidsperiode.
Eksperterne understreger også, at den bedste kur mod klimaflygtninge er en massiv grøn indsats.
“Den bedste måde at beskytte dem på er at stabilisere klimaforandringerne ved hurtigt at reducere forbrænding af fossile brændsler og dermed udledningen af drivhusgasser og gøre folk bedre til at tilpasse sig klimaforandringerne,” siger en tredje af rapportens forfattere, Jesus Crespo Cuaresma fra Universty of Vienna.
“Migration kan være en effektiv strategi for den enkelte familie, men dels kan migration være ufrivilligt og dels kan det medføre betydelige konsekvenser både for migranterne selv, deres familier og for de mennesker, der lever på destinationsstedet.”
