Verden rundt: Iranerne taber troen, Netanyahu kommer med vasketøjet og andet fra ugen

Man tror det ikke
I årenes løb har talrige protester vendt mod præstestyret i Iran tydeligt vist, at der i befolkningen var stor utilfredhed med styret og tingenes tilstand generelt. 

Nu tyder en undersøgelse på, at iranerne også er ved at tabe deres tro. Bare 40 procent definerer sig som muslimer i Iran, der ifølge myndighederne er 99,5 procent muslimsk. Kun 32,2 procent betegner sig som shia-muslim.

Det er institutet GAMAAN (The Group for Analyzing and Measuring Attitudes in Iran), som er tilknyttet hollandske universiteter, der i sommer gennemførte en online spørgeundersøgelse. Det kan man ifølge institutet, fordi Iran ligger på linje med Italien, når det gælder brug af internettet.

Undersøgelsen viser, at Iran er blevet mere sekulært, og at de troende er spredt på en bred vifte af forskellige trosretninger. 78 procent tror fortsat på en gud, men næsten halvdelen siger, at de har mistet deres religion i løbet af deres levetid.

Nigeria – en splittet 60-årig
Afrikas folkerigeste land, Nigeria, kunne i torsdags fejre 60 års selvstændighed. Det skete i skyggen af Covid-19, lave oliepriser, svækket økonomi og sikkerhedsproblemer. 

Landets præsident Muhammadu Buhari pegede på etnisk strid som landets største problem og opfordrede befolkningen til at bruge jubilæet til at indlede en helingsproces.

Nigeria er ikke bare splittet mellem nord og syd, mellem kristne og muslimer. Nigeria omfatter cirka 300 etniske grupper, hvoraf nogle lever i yderste fattigdom. I nogle områder i det fattige, urolige nord kan bare otte procent læse og skrive, skriver BBC.

De forskellige folkeslag vogter over hinanden, når det gælder besættelser af høje poster i regering og administration. Det sker i en sådan grad, at da Nigeria i 2015 vandt U-17 verdensmesterskabet i fodbold, ja der blev der i landet klaget over den etniske sammensætning af vinderholdet.

Nepal opgraderet
I skyggen af coronakrisen er Nepal blevet opgraderet til mellemindkomstland. I Verdensbankens officielle statistikker figurerer Nepal ikke længere som lavindkomstland, men er nu rykket op i næste klasse. 

Økonomisk er der ikke den store forskel. I 2018 var bruttonationalindkomsten på 960 dollars per indbygger. Sidste år var tallet 1.090 dollars – lige akkurat nok til at rykke Nepal over adgangskravet til næste klasse.

EU og Nepal har et tæt samarbejde og holdt deres 12. fællesmøde virtuelt i fredags – et høfligt, ligefremt og konstruktivt møde, som det blev beskrevet i det fælles referat. Indholdet afspejlede ikke Nepals nye status. Nepal takkede for økonomisk støtte under coronakrisen og for støtte til internationale initiativer til at lempe gældsbyrden. Og EU formanede Nepal til ikke at bruge Covid-19 pandemien til at begrænse det demokratiske rum eller frihedsrettigheder.

Afghanistanaftale udløber
Tirsdag udløber aftalen “Joint Way Forward” mellem Afghanistan og EU. Aftalen blev indgået i 2016 som reaktion på flygtningekrisen i Europa. Ifølge aftalen skal Afghanistan tage afviste asylansøgere tilbage.

I onlinemediet The New Humanitarian skriver Evan Jones fra Asia Displacement Solutions Platform (et samarbejde, som blandt andet Dansk Flygtningehjælp har været med til at oprette), at der er bedre veje frem end bare at sende afghanerne tilbage til konflikten.

Han skriver, at aftalen tilbyder et ligefremt svar på spørgsmålet om irregulær migration til Europa. Men fuldstændigt mangler at erkende to afgørende faktorer. At konflikten i Afghanistan fortsætter, og at landets naboer har båret langt det meste af byrden i årevis.

Krig og konflikt har sendt millioner af afghanere på flugt og har skabt en af verdens største og længstvarende flygtningekriser. Det fortsætter, og forholdene i Afghanistan er ikke sådan, at det er forsvarligt at sende mennesker tilbage.

EU prøver at få aftalen forlænget i to år.

En beskidt sag for Bibi
Og så er der lige historien om det israelske ministerpræsidentpar, Sara og Benjamin Netanyahu, som Washington Post og den britiske avis The Guardian har genoplivet.

De har en vane med at lufte deres beskidte tøj. Efter sigende tager parret gerne beskidt tøj med på statsbesøg for at få det renset gratis, dér hvor de bliver modtaget. For eksempel i Det Hvide Hus, hvor de to tidligere skal have medbragt flere kufferter fulde af rensetøj. Det har medarbejdere under både Obama og Trump bekræftet.

I forvejen bliver både Sara og Benjamin Netanyahu beskyldt for at udnytte deres position til det yderste – fra overforbrug på statens regning til tre anklager om korruption mod ministerpræsidenten. 

Den israelske ambassade i Washington betegner historien som grundløs og absurd.