Våbenhvile i Libyen
Ugens store nyhed er heldigvis en rigtig, rigtig god nyhed. Parterne i konflikten i Libyen har nemlig underskrevet en aftale om ”permanent våbenhvile”, der forhåbentligt giver det ekstremt plagede land en pause fra borgerkrigen og dens lidelser. Siden Libyens tidligere leder Moammar Gadaffis faldt i et NATO-støttet oprør i 2011 har landet – og dermed befolkningen – været kastebold mellem fraktioner og kamphandlinger.
António Guterres, generalsekretær for ugens 75-års jubilar, FN, gik så langt som til at kalde det ”et fundamentalt skridt mod fred”.
Aftalen, der blev underskrevet i Geneve, er kommet i stand takket være FN’s udsendte Stephanie Williams. Den indebærer blandt andet, at alle lejesoldater og udenlandske soldater skal forlade Libyen inden for tre måneder, og konfliktens primære parter (den internationalt anerkendte regering og oprørslederen general Khalifa Haftars Libyan National Army) skal mødes til politiske forhandlinger i nabolandet Tunesien næste måned.
”I dag er en god dag for det libyske folk,” sagde Williams efter aftalen var underskrevet, men advarer samtidig om, at vejen fremad bliver lang og svær. Det skriver Al-Jazeera.
Og mens nogle sænker våbnene, tager andre dem op.
En soldat fra MONUSCO, FNs mission i DR Congo, under en operation mod ADF uden for Beni, 13. marts 2014.
Foto: MONUSCO/Sylvain Liechti/CC BY-SA 2.0
Islamister bag enorm fangeflugt
Om morgenen tirsdag den 20. oktober brød en stor gruppe bevæbnede mænd ind i Kangbayi centralfængsel i det østlige DR Congo. Da aktionen var ovre var blot omkring 110 af de i alt 1.456 indsatte fortsat bag tremmer.
På den måde kan man sige, at det gik en del bedre for congoleserne end for den morddømte ubådsbygger, der i denne uge trak overskrifter, da han flygtede fra Herstedvester fængsel.
Deutsche Welle, der refererer historien, skriver, at omkring 20 af de flygtede fanger siden er vendt tilbage til fængslet af sig selv.
Borgmesteren i Beni, hvor Kangbayi centralfængsel ligger, har sagt til Reuters, at det er den islamistiske militante gruppe ADF, akronym for Allied Democratic Forces, der står bag. Blandt de flygtede var da også ADF-medlemmer, og indbyggerne i Beni frygter, at fangeflugten vil medføre flere angreb fra ADF.
Militsen blev dannet i Uganda i 1995, og har været aktiv i DR Congo lige siden. ADF står bag mange angreb i området omkring Beni og har dræbt tusindvis af mennesker, inklusiv fredsbevarende styrker fra FN.
Actionmænd på podier
Lidt ældre læsere vil muligvis kunne huske de dramatiske tv-optagelser fra 6. oktober 1981, hvor en lille gruppe soldater bryder ud fra en militærparade og angriber Egyptens daværende præsident Anwar Sadat, der sammen med generaler og andre højtstående personer overværer paraden fra en tribune. Præsidenten og 10 andre blev dræbt, herunder Cubas ambassadør.
Nu har optagelser fra en ny parade med den egyptiske præsident som tilskuer taget springet fra regimeloyalt egyptisk statsfjernsyn til skærme over hele verden.
En video med egyptiske politikadetters opvisning har nemlig taget internettet med storm i den seneste uge. De nyuddannede betjente viser præsidenten og en tribunefuld af andre notabiliteter nogle af de ting, de har lært i løbet af deres uddannelse – for eksempel nærkamp med og uden våben, at springe fra én kørende bil til en anden, at storme bygninger og at skyde dem i smadder.
Den to timer lange video, som blev streamet live 15. oktober, ligger tilgængelig på præsidentembedets YouTube-kanal. Her på redaktionen har vi skimmet den, så du ikke behøver at gøre det.
Der er særligt én del af videoen, som har vakt opsigt. Vi skal 54 minutter og 30 sekunder ind i paraden – lige efter tre paradevogne med kadetter, der viser deres camouflagefærdigheder, har passeret præsidenten og afløses af, ja, noget der ligner action men. Med nøgne, olieglinsende overkroppe og spændte muskler poserer rekrutterne balancerende på en større flåde af køretøjer; bådtrailere, paradevogne med avancerede platformskonstruktioner og på taget af en længere række halv- og helmilitære køretøjer.
Dette klip af videoen er blevet delt flittigt på sociale medier og har affødt masser af kommentarer, der kommer omkring gaypride og 70’er-gruppen Village People.
Har du to timer, som du ikke ved, hvad du skal bruge på, kan du se hele paraden på YouTube.
