En guldhund til samlingen
I forrige uge var der fejring i Turkmenistans hovedstad, Ashgabat, med balloner, traditionelle dansere og klappende tilskuere. Anledningen var afsløringen af en forgyldt statue af den lokalavlede hunderace Alabai, som nu pryder en rundkørsel.
Det er det tidligere sovjetlands mangeårige leder, præsident Berdymukhamedov, der står bag statuen. Ikke bare har han en forkærlighed for Alabai-racen, som han har skrevet både en bog og et digt om, han har også en forkærlighed for gyldne statuer og marmormonumenter.
Den seks meter høje Alabai-statue er således blot den seneste i en lang række af bygningsværker, den entreprenante præsident har rejst, siden han tiltrådte i 2006. Dermed er han gået i sin byggeglade forgængers fodspor.
Allerede i 2013 fik Ashgabat tildelt rekorden som den by i verden, der har flest marmorbeklædte bygningsværker på mindst plads: 543 bygninger på 22 km2, samme størrelse som Anholt. Siden da er byggeriet fortsat.
Blandt byens mange statuer og monumenter finder man blandt andet en af præsident Berdymukhamedov selv til hest på toppen af en hvid marmorklippe, en lufthavn med form som en fugl foruden utallige forgyldte kupler, spir og minareter.
Det er landets enorme gasreserver, der er pengekilden til de mange bygningsværker. Den ekstravagante byggestil, der har kostet landet mange millioner dollars, mister dog lidt af sit skær, når man læser en rapport fra 2019 – og altså fra før corona – fra den britiske tænketank The Foreign Policy Centre. Rapporten konkluderer, at Turkmenistan står på kanten af en økonomisk katastrofe på grund af blandt andet faldende gaspriser, og at befolkningen sulter. Til gengæld er deres hovedstad dækket af marmor og guld.
Dubai er mest kendt for skyskrabere, men nu pletter et kulkraftværk det image.
Foto: Francois Nel/Getty Images
Kulsort konstruktion
Og apropos vildt byggeri og fossile brændsler, så er man også i gang i Dubai. Emiratet er ellers mest kendt for at bygge højhuse og anlægge kunstige øer, men i landets sydlige ørken er man nu i gang med at bygge et kulkraftværk til den nette sum af 3,4 milliarder dollars. Det skriver Construction Review Online.
Det er forvirrende på rigtig mange måder. Dels fordi Dubai har en ambition om at have verdens laveste Co2-aftryk i 2050, hvilket et kulkraftværk ikke vil gøre lettere, dels fordi Dubai allerede er godt i gang med et gigantisk solcelleprojekt, der forventeligt skal levere 75 procent af Dubais energi i 2050. Dels fordi at det bare virker kulsort at investere i kul, når verden går i en mere og mere grøn retning.
Kulkraftværket bygges i øvrigt delvist af Kina som led i Belt and Road-projektet, også kendt som Den Nye Silkevej.
To sudanske modeller til modeshow i Canada 2016. Nu kan de også skride ned ad catwalks i deres hjemland uden at frygte repressalier.
Foto: Andrew Chin/Getty Images
Unisex modeshow markerer et nyt Sudan
I 30 år var det ulovligt for mandelige og kvindelige modeller at gå på den samme catwalk i Sudan. Derfor var lidt af en sejr, da sudanske tøjdesignere for nylig afholdt en række unisex modeshows, skriver AFP ifølge Barrons.
Omar al-Bashir, Sudans diktator siden 1989, blev i april 2019 fjernet fra præsidentposten efter månedlange protester. Al-Bashir indførte en række islamiske love, der blandt andet forbød indtagelse af alkohol og påtvang kvinder at bære ”ærbart” tøj. Modeshows modarbejdede dette – men blev stadig holdt, dog mest i det skjulte.
”I gamle dage var det ekstremt svært at organisere et show som dette (unisex, red.). Ingen ville drømme om, at myndighederne ville give tilladelse til det,” siger designeren Khaled Onsa.
Et forsøg på alligevel at gennemføre et unisex modeshow var i juni 2010. Her kunne Reuters fortælle, hvordan det offentlige ordenspoliti, der håndhævede al-Bashirs strenge love, efterfølgende anholdt mere end 20 modeller, makeupartister og designere, der havde medvirket.
Det var der ikke noget af denne gang.
”Det er Sudan i sin fulde frihed,” sagde en begejstret tilskuer til AFP.
Elever på Venus One Tourism Academy, en hotel- og restaurationsskole på Bali, er så økonomisk presset af coronakrisen, at de har svært ved at betale deres studieafgift. Nu kommer skolen dem i møde ved at acceptere betaling i form af naturalier – nærmere bestemt kokosnødder, som de ansatte på Venus One kan udvinde jomfrukokosolie af og dermed omsætte til penge.
Allerede tilbage i marts fik skolen lov til at indføre naturalie-systemet, der også har en anden fordel, som direktøren forklarer det lokale medie Balipuspa News og gengivet i Insider:
”Vi er nødt til at uddanne dem (eleverne, red.) i at optimere de naturlige ressourcer omkring dem. Når pandemien er ovre, vil de komme ud i turismebranchen med en bred palet af evner.”
Hvis ikke eleverne kan skaffe kokosnødder, kan de også betale med blade fra moringa og gotu kola-planter, der kan bruges til sæbeproduktion.
Bali er en populær feriedestination og er hårdt ramt af corona, fordi økonomien er så afhængig af indtægter fra turisme. Øen har siden august været lukket for ikke indonesiske besøgende, og vil være lukket land resten af 2020.
