I den forløbne uge er det navnehistorier, der har præget vores dækning af udviklingsområdet. Der er kommet ny minister for udviklingssamarbejde, og han hedder Flemming Møller Mortensen. Rasmus Prehn er blevet sendt til Fødevareministeriet, hvor han skal håndtere døde mink og vrede landmænd. Held og lykke, siger vi bare.
I Global Aktion, tidligere Afrika Kontakt, har der også været skiftedag og Morten Nielsen er blevet afløst på posten som sekretariatsleder.
Endelig en trist nyhed: Ildsjælen Eva Arnvig, der blandt andet sørgede for at UNDP fik et kontor i København, er død og en række tidligere medarbejdere har skrevet mindeord.
Hvad driver de frivillige?
Hvad driver mennesker til at engagere sig i udviklings- og nødhjælpsarbejde? At være frivillig i en af de mange små organisationer, at gå runder med indsamlingsbøsser eller stå i genbrugsbutikker uden at få andet end kaffe for det. Det er temaet på en konference, som CISU holder på torsdag. Det er online og gratis, så der skulle være rig mulighed for at deltage.
Læs mere og se programmet her.
Det ligger jo så lige for at undersøge, hvordan man får folk til at engagere sig i global udvikling og hjælpearbejde. Det har man gjort i Development Engagement Lab ved University College London og forskerne har fokuseret på Tyskland, Frankrig, USA og Storbritannien.
De har fundet ud af, at ideen om en ’engagementsrejse’ – altså at få folk med meget lidt interesse for emnerne til at bevæge sig til at blive engageret via oplysning – nok ikke rigtigt holder. Folk flytter sig simpelthen ikke så meget. Engagementsrejsen er ellers en teori, der ligger til grund for en del kommunikations- og fundraisingstrategier.
Interessant læsning – du finder det her.
Britisk udviklingsagentur lukker for ikke-briter
Vi bliver i Storbritannien, hvor Department for International Development, DFID, indtil for ikke så længe siden var et af fyrtårnene på den globale scene for udviklingsbistand. Men så lagde regeringen under den konservative premierminister Alexander Boris de Pfeffel Johnson (ja, det hedder han faktisk) udviklingsdepartementet ind under udenrigsministeriet, hvilket i visse kredse har skabt bekymringer for, om den store britiske bistand nu skal indordnes landets udenrigspolitik.
Nu er det kommet frem, at Foreign, Commonwealth & Development Office, som det fusionerede ministerium hedder, fremover kun vil ansætte britiske statsborgere. Sådan var det også tidligere i udenrigsministeriet på grund af de følsomme opgaver, som blev varetaget der. Modsat hyrede man i DFID rask væk ikke-britiske statsborgere.
Den nye ansættelsespolitik virker misforstået, lyder det fra en anonym tidligere ansat i DFID, som onlinemediet Devex har talt med. Vedkommende er med på, at det giver mening at begrænse ansøgerfeltet til egne statsborgere, når det handler om udenrigspolitiske opgaver i snæver forstand. Men det giver ingen mening, når det handler om udviklingsbistand, mener vedkommende altså
Den nye regel gælder ikke for lokalt ansatte i de lande, hvor Storbritannien har udviklingssamarbejde, skriver mediet.
Erhvervsuddannelser er det nye
PlanBørnefonden interesserer sig også for børn, der er blevet lidt ældre. Unge altså. I et af organisationens programlande, Benin, hvor flere end seks ud af ti indbyggere er under 25 år, er ungdomsarbejdsløsheden et enormt problem. Derfor har organisationen nu kastet sig ind på erhvervsuddannelsesområdet, der er blevet et populært emne inden for udviklingsbistand på det seneste.
Organisationen har fået støtte fra Mica Fonden og virksomhederne Danske Commodities og Kemp & Lauritzen til at betale for, at fire erhvervsuddannelser i det vestafrikanske land kan oprette en ny linje, hvor unge, især kvinder, kan uddanne sig i installation og vedligeholdelse af solcelleanlæg. Samtidig får de uddannelse i iværksætteri og forretningsforståelse, så de kan blive selvstændige og selv skabe arbejdspladser for andre unge. Der er også midler til stipendier til kvinderne.
Så lurer der et øje i det høje
Red Orangutangen er en af den slags organisationer, der ikke putter med sit formål: Den brun-orange menneskeabe orangutangen skal reddes. Organisationen har særligt fokus på den underart, der lever i junglen på Borneo, hvor skoven bliver mindre og mindre i takt med menneskenes fremmarch. En af menneskernes metoder, er at brænde skoven af i den tørre årstid, så jorden kan bruges til at dyrke afgrøder. Det er ikke lovligt, men uhyre svært at kontrollere.
I kapløbet med skovafbrænderne tager Red Orangutangen og dens indonesiske partner BOS Foundation nu satellitovervågning i brug. Det sker i samarbejde med virksomheden DHI GRAS fra Hørsholm, som er specialiseret i satellitdata. Virksomheden har, som tidligere nævnt i Bistanden kort, tilbudt danske udviklings- og hjælpeorganisationer hjælp til at komme i gang med satellitdata.
”Vi har med vores partnere i Indonesien engageret mange lokale i brandslukningspatruljer, og vi håber, at vi ved at forbedre anvendelsen af satellitdata både kan styrke monitoreringen fra oven og samtidig hjælpe med at prioritere indsatsen på jorden. Herudover kan de data, der bliver indsamlet, bruges til at dokumentere brandrisiko og illegal tømmerhugst over for myndighederne,” siger Marie Sigvardt, som er programleder i Red Orangutangen.
Projektet er finansieret af CISU – Civil Samfund i Udvikling og løber frem til september 2021, fortæller organisationen.
”Betydelig mangelfuld forvaltning af tilskud for 2019”
Udenrigsministeriet offentliggør løbende information om verserende og afsluttede sager om sjusk, misbrug og korruption med midler fra ministeriet hos partnere eller leverandører. Seneste skud på stammen er denne ’cliff hanger’:
”Udenrigsministeriet har fået oplysninger om betydelig mangelfuld forvaltning hos en dansk samarbejdspartner. Der er endnu ikke aflagt et revisionspåtegnet regnskab for 2019.
Samarbejdspartneren modtager under én mio. kr. årligt fra Udenrigsministeriet. Regnskabet for 2019 skulle have været modtaget i Udenrigsministeriet senest den 30. juni 2020.
Samarbejdspartneren har tidligere haft vanskeligt ved at levere regnskab rettidigt.
Samarbejdspartneren er løbende blevet rykket for et revisionspåtegnet regnskab.
Udenrigsministeriet udbetaler ikke nye bidrag, før et revisionspåtegnet regnskab er modtaget, og vil styrke tilsynet med samarbejdspartneren for at sikre, at regnskabsforvaltningen styrkes.
Rigsrevisionen vil blive underrettet, når der foreligger nyt i sagen.”
Vi holder naturligvis øje med sagen.
Sort fredag
Alle vi konforme mennesker skal jo til det – at købe julegaver. Har man svært ved at komme i gang, så kan man eventuelt varme op med Black Friday, en slags udsalgsfestival, der ligger på fredagen efter den amerikanske højtid Thanksgiving, som falder i denne uge. Så dette års shopamokdag er nu på fredag, den 27. november.
Der er et ambivalent forhold til Black Friday mange steder – også hos Mellemfolkeligt Samvirke virker det til. For ”som bekendt har Black Friday en sort bagside. Det store forbrug slider på klimaet og dets ressourcer,” som organisationen skriver i sit seneste nyhedsbrev.
Men ”hvis du på fredag alligevel havde tænkt dig at shoppe det, du står og mangler – måske julegaver – så vil vi tilbyde dig et bæredygtigt og meningsfyldt valg. Derfor har vi 25 % rabat på alt i vores webshop. Her er produkterne bæredygtigt produceret og fremmer vigtige sager,” skriver den videre.
Man kan jo også bare vælge, at ignorere shopping-helligdagen eller ligefrem yde modstand og fejre Buy Nothing Day i stedet. God fornøjelse.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
