For små tre uger siden blev seks af de modige gutter i Virunga skudt for at forsøge at passe på et af Afrikas fineste naturområder med bjerggorillaer og deslige. I forrige uge blev biologen Gonzalo Cardona dræbt. Han arbejdede de sidste 20 år med at redde truede papegøjer og blev slået ihjel, fordi han stod i vejen for en gruppes intentioner om at udnytte de rige naturressourcer i Colombia.
For et par måneder siden blev rangeren Bagurubumwe Deogene skudt i Uganda, da han var ude med en patrulje for at finde krybskytter. I oktober blev miljøforkæmperen Fikile Ntshangase skudt i sit hjem i Sydafrika, fordi hun protesterede imod en miljøskadelig kulmine.
Og listen bliver ved! Der var 37 mord alene sidste år.
Økonomisk set er det et utaknemmeligt foretagende at beskæftige sig med naturbeskyttelse. Du tjener penge på at fælde en skov, men du tjener intet på at beskytte den. Du tjener penge på fiskeri, men ikke noget på fredede farvande. Du tjener penge på krybskytteri og storvildtsjagt, men intet på dyr der bliver ladt i fred. Og dog er der folk, der dedikerer deres liv til at passe på naturen. Ikke deres egen natur, men vores allesammens natur. Nu bliver de dræbt.
Vi ved allesammen godt, at biosfæren er langt ude og skide. Vi fisker havene tomme, fælder skovene, bygger underlige vildsvinehegn i Jylland og så videre. Vi står ind imellem tilbage med en følelse af, “Jamen hvad kan jeg gøre ved det? Jeg har skåret ned på mit kødforbrug, jeg køber ikke palmeolie længere, og jeg er stoppet med at gå på tigerjagt? Hvad mere kræves der?”.
Der er i denne forbindelse en ting eller to, man kan have in mente:
Vores efterspørgsel skaber mange tendenser. Når vi vil have guld, så smadres hele økosystemer for, at der kan anlægges guldminer (og tro mig, hvis der er noget der sviner, så er det en guldmine). Når vi vil have billeder med tigre, aber og geparder på ferien, så opstår der usunde turistindustrier med dyremishandling og krybskytteri til følge. Når vi virkelig skal hygge os, så smider vi kokain på bordet – helt hvidt, med al blodet og regnskovsfældningen vasket af sig.
Og så er der diamanter, regnskovstræ, Ferroro Rochers kavalkade af palmeoliesvineri. Der er mange ting, vi kan være opmærksomme på, når vi sidder og drejer på efterspørgselsknapperne. Hvad mere kan vi gøre for at vende skuden?
Vi kan give penge til dem, der arbejder med naturbeskyttelse. Vil du have nye sko, eller vil du betale for, at man beskytter havskildpadderne, når de lægger æg på Guatemalas strande? Vil du have en øl mere, eller vil du donere mad til en chimpanse på rehabiliteringscenter i Liberia, der er ved at komme sig efter et liv i mishandling? Du kommer aldrig til at se de penge igen, men det er der nogen andre der gør. De falder et godt sted.
Giv en skæv – du kommer aldrig til at se pengene igen.
Foto: Alexander Holm
Hvis du synes, det er svært at finde rundt i junglen af velgørende organisationer, så er du velkommen til at skrive til mig. Som den naturelskende nørd, jeg er, giver jeg gerne et tip eller to om hvilke organisationer, der er din tid værd. Jeg ved efterhånden en del om emnet (jeg har arbejdet med naturbeskyttelse i Nicaragua, Guatemala, Mauritius, Costa Rica, Italien og Danmark), og mon ikke vi kan finde en organisation der arbejder med netop de dyr, du interesserer dig mest for. Der er jo heldigvis/desværre masser at vælge imellem. Send mig en mail på [email protected] hvis du vil have en hånd. (P.S. Jeg er ikke affilieret med nogen af disse organisationer, jeg har bare for meget corona-hjemme-tid og er ked af at se fattige, gode organisationer, der kæmper for at få pengene til at række).
Så pas på naturen, for den kan ikke passe på sig selv, og husk at give nogle penge til de helte og heltinder, der sætter deres liv på spil for at redde dyrene! En verden uden sunde økosystemer, masser dyr og biodiversitet er et trist foretagende. Det hele kan komme til at ligne Esben Lunde Larsens våde drøm; en gold ødemark a la Mordor, hvor du bliver lykkelig, bare du ser en flue flyve forbi.
Og for helvede.. Hvil i fred til alle de gode naturforkæmpere, der bliver dræbt for tiden.
Alexander Holm er biolog, naturformidler og manden bag sitet Den dyriske time.
