Sudan befinder sig i en overgangsperiode på vej mod en normalisering af blandt andet situationen i den konfliktramte region Darfur. Normaliseringen indbefatter ændringer, som dem årsskiftet bød på for den langstrakte konflikt. På årets sidste dag endte nemlig officielt mandatet for UNAMID, der er FN og Den Afrikanske Unions fælles mission til Darfur, efter 13 år i landet. Tilbagetrækningen af de næsten 16.000 soldater og personale vil foregå gradvist i løbet af de næste seks måneder. Missionen vil i denne periode varetage mere tilbagetrukne opgaver.
Med tilbagetrækningen af missionen er det nu officielt op til Sudans regering at opretholde fred i regionen og beskytte civile. Siden august, da oprørsgrupper og den sudanske overgangsregering indgik en fredsaftale, har der været grund til større håb om fred. Det selv om volden allerede nu i januar er blusset op, op imod 250 mennesker er blevet dræbt , og over 100.000 fordrevet. Volden skyldes tilsyneladende konflikter mellem lokale befolkningsgrupper, som ikke er parter i fredsaftalen.
De fleste af oprørsgrupperne er med i aftalen, der også giver oprørsgrupperne repræsentation i Sudans civil-militære overgangsregering og nationale og regionale overgangsparlamenter. Det er planen, at overgangsregeringen skal føre landet frem til en folkeafstemning.
Regeringen i Khartoum har fra begyndelsen af 2021 fået støtte af den nye FN-mission UNITAMS, der erstatter UNAMID og er mindre omfattende i sit mandat. Regeringen overtager ansvaret for fredsprocessen og beskyttelsen af civile, levering af nødhjælp og konfliktmægling i lokale konflikter, men med støtte fra den nye FN-mission. Regeringen bliver allerede kritiseret for ikke nu i januar at have sendt tilstrækkeligt med sikkerhedsfolk til Darfur for at bremse volden og beskytte civile.
Svær mission forude
Borgerkrigen i Sudans vestlige Darfur-provinser, anslår FN, har kostet omkring 300.000 menneskeliv, siden den brød ud i 2003. Mindst 1,5 millioner er internt fordrevne og lever i omkring 60 lejre i Darfur, mens også mange tusinder er flygtet til omkringliggende lande.
Under borgerkrigen bevæbnede Omar al-Bashir den berygtede milits Janjaweed. Militsen anklages for folkemord, og en af militsens ledere Ali Kushayb blev i juni arresteret på anklager fra Den Internationale Straffedomstol om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. En af militsens øverste ledere, generalløjtnant Mohamed Hamdan Dagalo, Hemeti bliver han kaldt, er i dag chef for Sudans berygtede paramilitære styrker, som bygger på Janjaweed, og han sidder i overgangsrådet.
Overgangsregeringen blev installeret, efter diktatoren Omar al-Bashir, som også er anklaget ved Den Internationale Straffedomstol, blev fjernet fra magten i 2019.
Læs også: Den Internationale Straffedomstol er i Sudan for at drøfte retsforfølgelse af eks-diktator.
Særligt beskyttelsen af Darfurs civile er flere iagttagere bekymrede for. Fredsaftalen fra august har dog ifølge Maiwen Ngalueth fra organisationen Geneva Calls medført mindre vold end tilfældet tidligere har været. Spørgsmålet er, om regeringen har kapaciteten til at fortsætte nedtrapningen af konflikten og normaliseringen af landet.
Den nye FN-mission står over for en svær opgave i et fragmenteret politisk system. Den skal balancere forskellige hensyn i den sammensatte centralregering og i civilsamfundet. Parterne i koalitionsregeringen er meget polariserede. De går ind for vidt forskellige politiske systemer og henter støtte fra vidt forskellige lande.
Medlemmer fra det tidligere islamiske styre under Omar al-Bashir ønsker et islamisk inspireret politisk system og har opbakning fra Tyrkiet og Qatar.
Militær- og sikkerhedsstyrker ønsker et system af militær autoritarisme, der ligner Egyptens politiske system; de får støtte fra Egypten, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien.
De civile, ledet af premierminister Abdalla Hamdok, og flere politiske partier får støtte fra EU, Den Afrikanske Union og Etiopien.
Økonomen Abdalla Hamdok har i sin rolle som regeringsleder oplevet flere problemer med at balancere mellem ønsker og modstand fra partier, der officielt støtter hans linje, men i stigende grad er internt uenige, fra islamiske revisionister til militærchefer med autoritære tilbøjeligheder.
Regeringsproblemerne kompromitterer samlingsregeringens legitimitet. Og denne – legitimiteten – forværres af at landet lider under en dårlig økonomi.
Én opgave for UNITAMS bliver derfor at støtte vidtgående økonomiske reformer. En anden opgave bliver, at fredsaftalen fra august skal udskiftes med en mere omfattende fredsaftale.