En skolepige på 18 år fortæller BBC, hvordan hun mistede sin hånd, da hun kæmpede imod at blive voldtaget af en mand i etiopisk uniform. Han skød hende flere gange i hånden og i benet. Hendes bedstefar blev også hårdt såret af skud, da han nægtede at voldtage sit eget barnebarn.
De to blev efter to dage fundet og hjulpet til hospitalet af soldater fra Eritrea – selv om Etiopiens ministerpræsident Abiy Ahmed stædigt fastholder, at der ikke er styrker fra Eritrea i Tigray.
Seksuel vold som våben
Allerede i sidste måned udtrykte FN’s særlige udsending for brug af seksuel vold i konflikter, Pramila Patten, stor bekymring over rapporter om netop voldtægter og andre grove overgreb i Tigray. Det går også igen i talrige beretninger fra mennesker, der er flygtet. Beretningerne tyder på, at seksuel vold bliver brugt systematisk mod tigrayerne. Og selv om det netop var soldater fra Eritrea, der hjalp den unge og hendes bedstefar, ja så er der mange fortællinger om netop deres brutalitet.
Samtidigt breder nøden sig i Tigray. De fleste af regionens omkring seks millioner indbyggere var i forvejen meget fattige landbeboere. I 2020 gjorde en kombination af tørke og græshopper det af med en stor del af afgrøderne, og lige før høsten af det, der måtte være tilbage, brød kampene mellem den nationale hær og Tigray-folkets Befrielsesfront, TPLF, ud. Allerede før krigen begyndte var der alvorlig fødevaremangel, nu er situationen ved at være desperat.
Omfattende ødelæggelser
“Krigen har været forfærdelig. Massedrab, voldtægter, plyndringer af byer og landsbyer, afbrænding af afgrøder og marker og massefordrivelser,” skriver Alex de Waal, som er leder af World Peace Foundation og professor på Tufts Universitetet i USA. Den britiske akademiker har et indgående kendskab til Afrikas Horn.
Alex de Waal skriver, at han for nu fire uger siden blev ringet op af sin kollega, den etiopiske analytiker Mulugeta Gebrehiwot, som åbenbart havde fundet telefondækning i et TPLF-opholdssted i bjergene i Tigray. Beskeden var, at Tigray bogstaveligt talt var ødelagt. Styrker fra Etiopien og Eritrea har brændt skoler og kliniker, gennemsøgt alle huse, stjålet afgrøderne fra bønderne og dræbt mennesker, de tilfældigvis mødte på deres vej. Mulugeta havde dagen forinden besøgt en lille landsby, hvor 21 mennesker var blevet myrdet – blandt dem syv præster.
Selv var Mulugeta flygtet fra hovedbyen Mekelle for at være hos sine egne, og fordi der var dødspatruljer ude efter intellektuelle og tidligere politikere, skriver Alex de Waal.
Sult som våben
Nu er der blevet åbnet en smule for nogle nødhjælpsorganisationers adgang til Tigray, og meldingerne fra hjælpeorganisationerne er dystre. Folk sulter. Men den 10. februar var det stadigt umuligt at nå 80 procent af befolkningen, lød det fra Etiopisk Røde Kors.
“I tre måneder har folk sultet. De har prøvet at råbe op, men råbene er blevet kvalt i et tæppe af løgne og forvrængninger,” skriver Alex de Waal. Herudover kan en som Mulugeta Gebrehiwot slet ikke trænge igennem i medierne, selv om han i Afrika er en autoritet på spørgsmål om fred og sikkerhed. Han er tigray og tidligere medlem af TPLF, og derfor part i konflikten og nok ikke neutral i sine iagttagelser.
Nu begynder oplysningerne at komme. Blandt andet ved hjælp af den britiske analysegruppe DX Open Network, som med sattellitovervågning blandt andet har kunnet vise Norsk Flygtningehjælp, at deres bygninger ved flygtningelejren Hitsaats var blevet brændt ned til grunden, og skoler og klinikker i området er blevet ødelagt. Noget der har udløst fordømmelser fra Flygtningehjælpens chef, Jan Egeland.
Tvunget tilbage til Eritrea
Flygtningelejren og andre som den i Tigray er et særligt ømfindtligt spørgsmål, for de huser flygtninge fra Eritrea. Men efter forbrødringen mellem Etiopien og Eritrea, som Etiopiens nu krigsførende ministerpræsident Abiy Ahmed fik Nobels Fredspris for, og efter at de to har gjort fælles front mod de forhadte tigrayer, så er flygtningene særligt udsatte. Forsyningslinjerne til lejrene har været afbrudt, folk har været udsatte for vold og er tilsyneladende også blevet tvunget tilbage til Eritrea, af deres eget lands soldater. Mange flygter fra Eritrea på grund af den generelle undertrykkelse, men især på grund af en til tider næsten livsvarig værnepligt. Nu savnes omkring 20.000 fra de lejre, hvor de havde søgt tilflugt.
FN’s flygtningehøjkommissær, Filipo Grandi, påtalte i januar, at flygtninge bliver tvunget tilbage af deres egne landsmænd. Noget Eritreas ellers tavse regering totalt afviser og beskylder flygtningehøjkommissæren for bagvaskelse og for at tale mod bedre vidende.
Den etiopiske regering benægter, at der er soldater fra Eritrea til stede, og hævder, at regeringen har sørget for masser af nødhjælpsforsyninger til Tigray., og at det bare er en aktion for at genoprette lov og orden, der er foregået de seneste måneder.
Eritrea har valgt en anden taktik – ingen kommentarer. Og ifølge Alex de Waal har det virket et langt stykke ad vejen. Skrigene fra Tigray bliver ikke hørt.
Kritikken tager til
Han understreger, at det ikke er nødhjælpsorganisationerne, der skal råbe op. De sidder tit i et dilemma, hvor de skal vælge, om de vil have adgang med hjælp til de nødstedte eller tale åbent om forholdene. FN må tage føringen. De Waal gør opmærksom på, at FN’s sikkerhedsråd i 2018 vedtog en resolution om væbnet konflikt og sult. Den pålægger generalsekretæren hurtigt at orientere Sikkerhedsrådet, når konflikt truer med at udløse omfattende fødevaremangel. Rådet har holdt uformelle møder om situationen, men ikke mere.
Der er dog tegn på, at situationens alvor er trængt igennem visse steder. En uge efter, at den nye administration overtog i Washington, krævede USA, at Eritrea trak sig ud af Tigray. Og EU har for eksempel tilbageholdt penge, som Etiopien skulle have haft i budgetstøtte.
Det har tilsyneladende ikke gjort indtryk, og i Etiopien er fjendtligheden mod tigrayerne og særligt TPLF udbredt. Det var TPLF, der længe stod i spidsen for et særdeles undertrykkende styre. Og der bliver gået hårdt til både “Den Fine Professor” Alex de Waal og Verdenssundhedsorganisationens chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, der er fra Tigray og tidligere minister, på etiopiske hjemmesider som for eksempel ECADF.
