Trafik og støj er normalt forbundet med klodens storbyer, men også under havets overflade er øget menneskelig aktivitet et problem. Det gælder for blåhvaler, hvalhajer og mange andre af havdyrene. Et nyt studie om støj viser, at larm fra mennesker er et stort problem for livet under havets overflade.
”Lydens landskaber – eller lydlandskaber – er meget sigende for et miljøs sundhedstilstand. I oceanerne har vi, præcis ligesom vi har gjort i vores byer, erstattet naturens lyde med menneskets lyde,” siger Ben Haplern, fra University of California, i en pressemeddelelse.
Han er medforfatter på studiet, der viser, at menneskeskabt støj er til større gene for havdyrene, end vi hidtil har troet.
Påvirker dyrenes adfærd
Gennem de seneste årtier er støj fra skibe og andre aktiviteter i verdenshavene øget betragteligt. Det påvirker havdyrenes adfærd, fysiologi og reproduktion i sådan en grad, at det kan føre til en højere dødelighed, konkluderer forskerne, der har gransket over 10.000 tidligere studier om emnet.
Støjforurening fra skibe, fiskeri, udvinding eller andre aktiviteter på havet gør, at dyrene får sværere ved at høre deres egne signaler. De bruger eksempelvis lyde til at finde føde, fornemme deres omgivelser, kommunikere og advare hinanden om fare, og disse vigtige signaler kan blive overdøvet af larmen fra menneskelige aktiviteter.
”Vi ved alle, at ingen ønsker at bo lige ved siden af en motorvej på grund af den konstante støj. For dyrene i verdenshavene er det som at have en gigantisk motorvej i baghaven,” forklarer Ben Haplern.
Forskerne i studiet opfordrer regeringer til at arbejde for at reducere det menneskeskabte støjniveau i og på verdenshavene.
Sammenstød med skibe
Larm og støj er ikke den eneste gene for havdyrene. Der er nemlig også sket en stigning i bådtrafikken, som truer dem fysisk, viser nye undersøgelser af hvalhajer og blåhvaler.
Den sjældne hvalhaj, verdens største fisk, er en attraktion, som tiltrækker mange turister. Den store interesse øger imdlertid faren for at de store havdyr med de hvide prikker støder sammen med turistbåde eller andre skibe.
Et studie publiceret i Scientific Report har undersøgt 265 individer i årene 2006 til 2019, heraf havde 61 procent alvorlige skader fra sammenstød med fartøjer. Og tendensen har været stigende i perioden.
I studiet er der særligt fokus på et beskyttet område ved Maldiverne, som er et af hvalhajens favoritområder. Her er en af truslerne turistbåde. Området er ellers underlagt reguleringer for at begrænse en negativ påvirkning af natur og dyreliv, men reglerne bliver ofte overtrådt. Hvalhajerne er vigtige for den lokale økonomi på grund af de mange turister, men det er samtidigt med til at presse bestanden.
“Der er stor forskel på sand økoturisme og den masseturismem, der er virkelighed i nogle af hvalhajens områder. Jeg vil sætte Maldiverne i den sidste kategori på nuværende tidspunkt,” fortæller Simon Pierce til Mongabay.
Pierce er forsker og ekspert i hvalhajer, og han mener, at sammenstød med skibe og både sandsynligvis er den største trussel mod hvalhajen.
Også blåhvalen er i øget fare for sammenstød med skibe.
Ny forskning viser, at et område i den chilenske del af Patagonien, hvor den store hval finder føde, er stærkt traffikeret. Op til 1.000 fartøjer – primært fiskerbåde – har sejler dagligt i området, og dem skal verdens største pattedyr forsøge at undgå at støde sammen med, mens den selv er på jagt efter føde i form af krill.
FN’s verdensmål nummer 14 handler om beskyttelse af livet i verdenshavene. Mange frygter dog, at trafik og støj i oceanerne – og dermed generne for havdyrene – blot vil øges i de kommende år, når isen på polerne smelter, og det bliver muligt at sejle, fiske og udvinde ressourcer i nye områder i eksempelvis Arktis.