Føde, medicin, materialer, vand. Stort set alle vores livsnødvendige ressourcer stammer fra naturen. Det kan imidlertid være en fordel at lade naturen være i fred frem for at omdanne den til landbrug eller hugge skov ned.
Det gælder også i et økonomisk perspektiv, konkluderer ny forskning, som er publiceret i det videnskabelige magasin Nature Sustainability.
”Selv hvis du kun er interesseret i kroner og ører, kan vi se, at bevarelse og genoprettelse af natur nu ofte er det bedste for menneskers velstand”, fortæller Richard E. Bradbury, der er professor ved University of Cambridge og hovedforfatter på studiet.
Mere værdi i naturbevarelse
Det nye studie er det hidtil største, hvor værdien af at bevare natur bliver sammenlignet med værdien af at udnytte den.
Forskerne har undersøgt 64 naturrige områder spredt over hele kloden fra Kina og Fiji til Kenya og Storbritannien. De har undersøgt naturens ydelser i form af eksempelvis lagring af kulstof samt beskyttelse mod oversvømmelser. Herefter har de sammenlignet dem med tilsvarende områder i nærheden, der er udnyttet til eksempelvis landbrug eller skovhugst, og overført data til en periode over de næste 50 år.
Eksperterne har haft mulighed for at nærstudere 24 ud af de 62 områder. De har regnet med en omkostning på 31 dollar per ton kulstof for verden – hvilket de selv kalder konservativt.
Resultatet er, at det vil det være økonomisk smartere at bevare naturen end at udnytte den for over 70 procent af stederne. For skovområderne gælder det princip for samtlige områder. Selv hvis man ikke medregner kulstof, ville vi have mere gavn af knap halvdelen af områderne som natur.
For de resterende 38 områder med mindre data til rådighded gælder det, at værdien af naturen i sig selv er højere i 66 procent af dem, mens den er mindst på samme niveau i de øvrige. Et eksempel er nationalparken Sivapuri-Nagarjun i Nepal. Hvis den blev omdannet fra skovområde til landbrug, ville det betyde en forringelse af vandkvalitet på 88 procent, og at området ville tabe 60 procent af evnen til at lagre kulstof. Det ville svare til et årligt tab på 11 millioner dollar, vurderer eksperterne, som har en klar konklusion:
”De økonomiske fordele ved at bevare og genoprette naturområder opvejer nu det profitmæssige potentiale ved at konvertere dem til intensiv menneskelig udnyttelse”.
Verdensøkonomien er dybt afhængig af naturen
Uden naturens ydelser var vi ilde stedt. Ifølge en rapport fra World Economic Forum, der blev præsenteret sidste januar, er over halvdelen af verdens samlede økonomi moderat eller meget afhængig af klodens økosystemer. I runde tal drejer det sig om 44 billioner dollar.
Byggeri, landbrug samt føde- og drikkevarer er de industrier, som i nævnte rækkefølge afhænger mest af ydelser fra naturen.
Klodens grønne oaser er under pres i hele verden, og mangfoldigheden i vores natur forsvinder i en hastighed, så forskere taler om, at vi er på vej ind i en sjette masseuddøen af arter.
Læs også: Nyt studie: Masseuddøen af arter accelererer
På et topmøde i Kina skal verdens nationer under FN forsøge at vedtage en ny strategi for at bremse tabet af biodiversitet. Det skulle have været afholdt i oktober, men blev udskudt på grund af coronapandemien. Det er nu sat til at finde sted i maj, men som med så mange andre store begivenheder kan det tænkes, at det vil blive udskudt igen.
Ifølge en opgørelse fra The Nature Conservancy vil det koste et sted mellem 598 og 824 milliarder dollar årligt at bremse tabet af biodiversitet. Til sammenligning vurderer FN, at der bliver brugt 80-90 milliarder dollar årligt på at forbedre biodiversitet, mens 500 milliarder dollars hvert år bliver betalt som statstøtte til aktiviteter, der er skadelige for naturen.
