EU skal sætte ekstra skub i den grønne omstilling de kommende årtier. Der er imidlertid en frygt for, at europæiske virksomheder vil flytte produktionen – og dermed også udledningerne – til andre lande.
Denne form for ”kulstof-lækage” skal en told på kulstof gøre op med, mener EU-institutionerne. EU-mekanismen for CO2-grænsetilpasning (CABM) kaldes afgiften, og den er meget upopulær i andre dele af verden. Alligevel valgte præsidenten for EU’s ministerråd, Charles Michel, at nævne den på Joe Bidens klimatopmøde i sidste uge.
”Vi må sørge for de rette incitamenter på globalt niveau. Fordi læk af kulstof på tværs af vores økonomier er skadeligt. Det er grunden til, at vi har til hensigt at præsentere en mekanisme for at justere kulstof ved grænsen. Det er nødvendigt for at sikre en spillebane, der er ens for alle. Og den må være i overensstemmelse med WTO’s regler. Vi er klar til at arbejde med alle vores partnere om en prissætning af kulstof,” lød det fra EU-chefen på topmødet, til trods for at de amerikanske værter selv er yderst skeptisk over for idéen. Det samme gælder vækstøkonomierne.
Mange modstandere
I de seneste årtier er de klimaskadelige udledninger faldet i EU og mange andre af de rigere regioner i verden, mens de er steget i udviklingslande, særligt i store vækstlande som Kina og Indien. Det skyldes sandsynligvis, at en del af produktionen er flyttet fra den rigere del af verden til vækstøkonomierne.
Læs også: EU har grønt image, men importerer kulsorte varer
Det er den udfordring, som en afgift på kulstof skal løse. Tidligere denne måned fortalte den ansvarlige EU-kommissær for den grønne omstilling, Frans Timmermans, en underkomité i USA’s kongres, at risikoen for læk af klimaskadelige udledninger stiger, i takt med at EU’s klimatiltag øges.
USA har advaret EU mod at indføre tolden. Det samme har Australien, og de store vækstøkonomier har ligeledes protesteret mod planerne. Det fremgår af den seneste erklæring fra klimaministre fra de fire lande i BASIC-sammenslutningen, Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika.
”Ministrene udtrykker deres store bekymring for forslaget om at indføre handelsbarrierer, så som en ensidig grænsemekanisme for at justere kulstof, der er diskriminerende og imod principper om lighed og fælles, men forskelligartet ansvar,” lyder det i erklæringen.
Indtægter skal gå til klimastøtte
EU-kommissionens forslag om den nye told skal efter planen præsenteres i juni. EU-parlamentet har vedtaget en række anbefalinger til den konkrete udformning af tiltaget.
Planen er, at indtægter fra tolden skal gå direkte til EU-kommissionen, som kommer til at modtage færre midler, efter at en af de store bidragsydere, Storbritannien, har forladt unionen.
De folkevalgte i Parlamentet ønsker imidlertid, at en del af pengene skal anvendes til at støtte fattige landes klimaindsats, fremgår det af en resolution, der blev vedtaget i februar.
Derudover mener parlamentarikere, at tolden skal kobles sammen med EU’s kvotesystem for handel med CO2, der allerede har sat en pris på udledning af kulstof internt i unionen. De folkevalgte opfordrer til, at tolden skal have samme prisniveau som kvotesystemet.
EU håber, at tiltaget kan få flere lande til at sætte et prismærkat på udledninger af CO2, og at truslen om tolden kan være nok til at få andre til at stramme op.
“Hvis alle lande ville indfri deres forpligtelser i Paris-aftalen, ville den forhånbetligt aldrig blive anvendt,” sagde Timmermans ved mødet med de amerikanske politikere.
