Danmarks forbrug fører til flere udledninger af drivhusgasser i udlandet end hjemme

gettyimages-1307590066
Biler i havnen Lianyungang klar til at blive eksporteret
Foto: Wang Jianmin/VCG via Getty Images
Thomas Jazrawi

3. maj 2021

Langt de fleste smartphones, fladskærme, tekstiler og andre produkter i danske hjem er ikke produceret i Danmark. Det betyder, at de drivhusgasser, der bliver udledt af produktionen, ikke tæller med i officielle tal om Danmarks udslip af klimaskadelige gasser.

En helt ny opgørelse fra klimaministeriet viser nu, at det samlede forbrug i Danmark er ansvarligt for flere udslip af drivhusgasser i udlandet end hjemme. 

”Den viser, hvordan vi som land påvirker klimaet på godt og ondt. På den ene side gør vi meget godt, der påvirker positivt mange steder i verden. Samtidigt må man også ærligt sige, at vi som et rigt land med et højt forbrug jo har et højt klimaaftryk per indbygger,” siger klimaminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Global Afrapportering 2021 er navnet på den nye rapport, der blev offentliggjort Store Bededag. Den er et resultat af klimaloven, hvor det blev besluttet, at Danmarks globale klimaaftryk skal blotlægges i en årlig opgørelse.

Første officielle vurdering af klimaaftryk
Ministeriet kalder den nye rapport for den “første officielle vurdering af Danmarks klimaaftryk”. I FN-systemet tæller kun de klimaudledninger, der foregår inden for et lands grænser. Global Afrapportering tager udgangspunkt i forbruget fra danske husholdninger, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Den indeholder en beregning af udledninger som følge af forbrug af de varer, der er produceret herhjemme og i udlandet, men trækker de danske varer, som eksporteres, fra. 

I alt udgjorde de udslip af drivhusgasser fra forbruget i Danmark 61 millioner ton CO2 i 2019, viser den nye rapport. Det betyder, at de forbrugsbaserede udledninger er faldet med 25 procent siden 1990.

Til gengæld er den andel, der bliver udledt i udlandet som følge af forbrug i Danmark, steget. I 1990 var det 38 procent, mens det i 2019 er 53 procent. Der er dog tale om nogenlunde de samme mængder CO2 i absolutte tal, men det betyder, at udledninger i udlandet som følge af forbrug i Danmark ikke er faldet i forhold til 1990.

Af de samlede forbrugsbaserede udledninger står private husholdninger for 60 procent. Det er særligt kategorien transport, som belaster klimaet. 27 procent af udledningerne skyldes nemlig benzin, biler og køb af transportydelser. Føde- og drikkevarer står for 24 procent, og er således kategorien med det næsthøjeste niveau af udledninger på samvittigheden.

Afskovning tæller ikke med
Den nye opgørelse fra klimaministeriet inkluderer flere kategorier i beregningerne, men der er en ting, der mangler. Det gælder import af produkter, som via ændringer i arealanvendelse forårsager klimaskadelige udslip i andre lande. Det kan eksempelvis være skovområder, der bliver omdannet til landbrug, og dermed udleder drivhusgasser. 

Ifølge rapporten er beregningerne i denne kategori forbundet med stor usikkerhed. I et særligt tillæg er der imidlertid regnet på disse udslip. Her står der, at udledninger i udlandet som følge af ændringer i arealanvendelsen er 3 eller 7 millioner ton per år afhængig af hvilken beregningsmetode, der benyttes. 

En rapport fra Verdensnaturfonden sidste måned vurderede, at hver dansker i gennemsnit er ansvarlig for, at 11 kvadratmeter skov årligt bliver hugget ned som følge af vores import af landbrugsvarer.

Læs også: Danskerne tager en stor bid af verdens skove hver dag 

En undersøgelse fra Københavns Universitet konkluderede sidste år, at dansk import af sojaskrå og palmeolie årligt udleder knap 7 millioner ton CO2. EU arbejder på en strategi, der skal reducere den importerede afskovning. Udspillet ventes i juni måned.