Raketterne flyver fra Gaza mod Israel og fra Israel til Gaza. Bygninger bliver jævnet med jorden i den lille, tætbeboede gazastribe, mens luftsirenerne hviner i israelske byer. På gadeplan har der været sammenstød mellem arabere og israelske jøder. Den langvarige ”kolde” konflikt mellem Israel og Palæstina er nu igen blevet brandvarm.
Det har fået statsoverhoveder i hele verden til at reagere. Her er et udpluk af nogle af de væsentlige aktører på verdensscenen.
USA
USA er absolut afgørende for en løsning på konflikten i Mellemøsten. Ikke mindst, fordi det er det eneste land, der kan få isralerne til forhandlingsbordet. Den seneste konflikt kommer imidlertid yderst ubelejligt for den amerikanske præsident, Joe Biden, peger flere analytikere på.
Biden er under pres fra to sider: republikanerne, som ønsker uforbeholden opbakning til Israel på den ene side, og den progressive fløj af præsidentens eget parti, demokrater, der forlanger en mere kritisk tilgang til Israel, på den anden.
Præsidenten har ikke selv haft en løsning på krisen i Mellemøsten øverst på dagsordenen, ifølge en analyse i Foreign Policy. Det er ikke her, man skal “vinde Nobels fredspris,” lyder det fra kilder i administrationen. Derfor var det i første omgang en afdæmpet reaktion på begivenhederne fra Det Hvide Hus. med de sædvanlige gloser. I samtaler med præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu har Biden understreget “Israels ret til at forsvare sig selv,” “fordømt” affyring af raketter fra Hamas, mens der bliver udtrykt “bekymring” for gadekampene og journalisters sikkerhed.
Der har imidlertid været massiv kritik fra progressive stemmer i præsidentens parti, særligt da Biden godkendte en aftale om et stort våbensalg til Israel i denne uge. Onsdag har præsidenten skærpet tonen, og nævner i en telefonsamtale med Netanyahu, at han forventer en “væsentlig deeskalering” i konflikten.
Kina
USA’s tøvende reaktion har fået Kina til at benytte lejligheden til at få nogle slag ind på rivalen. Det foregår blandt andet i en leder i det statskontrollerede kinesiske medie Global Times.
”[USA] har ondskabsfuldt beskyldt Kina for ”folkemord” mod muslimerne i Xinjiang baseret på falske informationer og dets egne værdier. Alligevel vender det et blindt øje til, at palæstinensernes menneskerettigheder bliver trådt under fode. USA kan næppe retfærdiggøre dets dobbeltstandarder og hykleri denne gang,” lyder det med henvisning til, at amerikanerne anklager Kina for folkemord mod uighurerne i regionen Xinjiang.
Læs også: Kina får skarp kritik i FN for behandling af muslimsk mindretal
Det kinesiske medie kritiserer særligt USA for at have blokeret en fælles erklæring om konflikten tre gange i FN’s Sikkerhedsråd.
Kina, som lige nu har præsidentskabet i sikkerhedsrådet, foreslår selv en løsning af konflikten i fire trin, som munder ud i oprettelsen af en Palæstinensisk stat ved siden af Israel med baggrund i grænserne fra 1967.
Tyrkiet
Mange statsledere forsøger at balancere deres kommentarer om den seneste eskalering i det hellige land. Det gælder dog ikke den tyrkiske præsident Recep Tayyib Erdogan. Han lægger skylden på israelerne og holder ikke igen med de hårde gloser.
”Denne terrorstat, der har angrebet privat ejendom i Jerusalem på den ene side, mens den nådesløst bombarderer civile i Gaza og har jævnet en stor bygning, som huser medieorganisationer, med jorden på den anden, er Israel” siger han ifølge den engelske udgave af det tyrkiske medie Hurriyet.
Tyrkiet har haft et yderst anstrengt forhold til Israel siden 2010, da soldater fra et israelsk militært fartøj bordede et skib med nødhjælp på vej til Gaza og dræbte 9 tyrkiske statsborgere. Der har ellers være tale om, at Ankara ønsker at forbedre forholdet til Tel Aviv, men det må nu nok vente lidt tid endnu.
Erdogan benyttede også lejligheden til at angribe den amerikanske præsident, Joe Biden, som for nyligt valgte at anerkende det armenske folkemord. Det faldt ikke i god jord i Tyrkiet, og hos den tyrkiske præsident, som nu angriber Biden for at have godkendt et stort våbensalg til Israel.
”Mr. Biden, du valgte armenernes side i spørgsmålet om det såkaldte folkemord. Nu skriver du selv historie med dine blodige hænder i disse begivenheder med alvorligt uforholdsmæssige angreb på Gaza,” lyder det usædvanligt hårde angreb på USA’s præsident.
De Arabiske Emirater
Iran har på vanlig vis også været ude med jenrhård kritik af Israel, men mange andre steder i Mellemøsten har der været mere stille, end der normalt ville være i en sådan situation. Det gælder eksempelvis for de Forenede Arabiske Emirater, som indgik en aftale med Israel om at styrke de diplomatiske forbindelser – en af de såkaldte “Abraham Accords”, der blev understøttet af administrationen under tidligere præsident Donald Trump.
Emiraterne har stort set ikke ytret et mishagsord om Israels ageren i konflikten, som landet ellers har for vane, fortæller en analytiker til The Guardian.
“Det sender et signal fra Emiraternes lederskab om, at de ikke vil trække sig fra denne gryende alliance med Israel, som de betragter som værdifuld for fremtidige planer; dette indebærer modtræk mod Iran, Tykiet og det Muslimske Broderskab”, fortæller Chris Doyle fra Council for Arab-British Understanding til det britiske medie.
Der har også florereret et hashtag på Twitter med ordene “Palestine is Not my Cause”; som synes at være knyttet til statslige kilder, lyder det.
Indien
Indien har historisk været en stærk stemme imod kolonialisme – i hvert fald siden landet opnåede uafhængighed fra det britiske imperium i 1947. Det har ført til, at inderne har talt palæstinensernes sag for en selvstændig stat. Sådan er det stadig, når det gælder debatterne i FN.
”Jeg genbekræfter Indiens stærke støtte til palæstinensernes retfærdige sag og dets urokkelige støtte til en tostatsløsning,” sagde Indiens ambassadør i FN, TS Tirumurti, ved et virtuelt møde i FN’s Sikkerhedsråd.
Under overfladen ser det dog noget anderledes ud, beretter Al Jazeera. Hashtags som #IndiaStandsWIthIsrael og #ISupportIsrael ar nemlig hittet i indiske profiller på sociale medier. Nogle af dem har tråde til det regerende parti, BJP. Analytikere peger i artiklen på, at det særligt skyldes et had til muslimer blandt hindunationalister.
Og der er noget, der kan tyde på, at palæstinenserne ikke kan tage den indiske støtte lige så meget for givet i fremtiden. Forholdet mellem Indien og Israel er blevet meget varmere på det seneste, og inderne køber våben i stor stil fra israelerne. I 2017 blev Narendra Modi den første siddende indiske præsident, som besøgte Israel. Indien har også fået mere frie hænder i forhold til konflikten med golflandenes mere afslappede forhold til Israel. Her har Indien store interesser med forsyning af olie, investeringer og migrantarbejdere. Nu hvor de ikke længere er så optaget af stridighederne, kan New Delhi også trappe kritikken af Israel ned, lyder det i en analyse i Foreign Policy.
EU
Og så er der EU. Europæerne spiller ikke den store rolle i forhold til konflikten, og det bliver ikke bedre af, at de 27 medlemslande ikke kan blive enige. Den udenrigsansvarlige kommissær, Josep Borrell, havde indkaldt medlemslandenes udenrigsministre til et krisemøde tirsdag, men det kom der ikke det store ud af.
Ungarn blokerede for en officiel erklæring fra EU om den seneste eskalering i Israel. I stedet er Borrels opsummering af diskussionerne blevet lagt på ministerrådets hjemmeside. Her bliver raketterne fra Hamas fordømt, men der er også krav om, at stoppe de udsættelser af beboere i bydelen Sheikh Jarah, der antændte den nuværende konflikt.
