Blodigt forår i Burkina Faso

gettyimages-1202374524
Burkinske soldater under en træning i Thiès, Senegal, februar 2020. Den stigende trussel fra ekstremister i Burkina Faso lægger pres på landets militær.
Foto: Danielle Paquette/The Washington Post via Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

26. maj 2021

”Den værste nyhed er blevet bekræftet,” tweetede den spanske premierminister tirsdag den 27. april. Han havde netop fået bekræftet, at de to spanske journalister, David Beriain, 43, og Roberto Fraile, 47, der dagen forinden var meldt savnet efter et terroristangreb i det østlige Burkina Faso, var blevet dræbt.

De to mænd arbejdede på en dokumentar om de burkinske myndigheders indsats mod krybskytteri i Arli nationalpark og påvirkningen af lokalbefolkningen i parken og var på patrulje med en anti-krybskytterienhed med cirka 15 bevæbnede personer, da angrebet fandt sted. To soldater blev såret og evakueret til et militærhospital i landets hovedstad – som følge af et skudsår måtte den enes arm efterfølgende amputeres.

Også ireren Rory Young, direktør for naturorganisation Chengeta Wildlife Foundation, blev bortført og siden dræbt af gerningsmændene. 

En spredning af volden
Ligesom nabolandene Niger og Mali har Burkina Faso i årevis oplevet en stigning i vold og antallet af sådanne angreb, i takt med at hele regionen er blevet mere og mere destabiliseret. Forskellige banditter, kriminelle grupperinger og terrorister med tilknytning til internationale grupper som Al Qaeda og Islamisk Stat hærger i området, hvilket har betydet, at 1,6 millioner i Sahel lever som internt fordrevne – heraf over en million burkinere.

Læs også: 2020 har bragt Burkina Faso på kogepunktet

Og usikkerheden har spredt sig. For ti år siden var kun det nordlige Burkina Faso ”no go”-område, men nu er store dele af indlandsstaten farvet rød. Arli nationalpark, hvor de tre europæere blev taget, ligger således i landets østlige del og grænser mod syd op mod den beninske Pendjari nationalpark. Her blev to franske turister kidnappet i maj 2019 og kort efter befriet under en aktion, hvor to franske soldater mistede livet.

Mordene på de tre europæere fandt sted midt i et blodigt forår i det vestafrikanske land.

Kort over angreb i Burkina Faso mellem 5. april og 3. maj 2021.


Foto: Wikimedia Commons/CC BY-SA 3.0

Tidligere i april blev en deling bestående af gendarmer og civile forsvarsstyrker, der er rekrutteret af regeringen for at hjælpe landets militær i kampen mod militserne, angrebet i Gourma-provinsen, der ligger umiddelbart nord for Arli nationalparken. Tre gendarmer og fem civile soldater mistede livet.

Samme nat som de tre blev kidnappet, angreb en gruppe bevæbnede mænd en landsby i Seno-provinsen i den nordlige del af landet og dræbte 18 mennesker. Yderligere en person blev alvorlig såret under angrebet, der også sendte mange på flugt. Og blot én uge senere, den 3. maj, angreb omkring 100 mænd på motorcykler og lastbiler en landsby i den ligeledes østlige Komandjari-provins. De nedbrændte landsbybeboernes huse og skød folk, da de prøvede at flygte. 30 mennesker – heriblandt børn – blev dræbt.

Nyt dansk militærbidrag til Sahel
Angiveligt har ingen taget ansvar for de dødelige angreb, der dog i flere tilfælde knyttes sammen med terrorgruppers forsøg på at få fodfæste i regionen og skabe et rekrutteringsgrundlag ved at puste til gamle stridigheder og spille etnisk forskellige befolkningsgrupper ud mod hinanden.

Både i Burkina Faso, Mali og Niger står militæret magtesløse over for opgaven om at dæmpe volden, og regeringerne har ikke kontrol over de store territorier. Samtidig står de dårligt trænede sikkerhedsstyrker bag dokumenteret vold og drab på civile, hvilket ikke øger befolkningens vilje til samarbejde.

Læs også: Sikkerhedsstyrker dræber civile i Sahel

Den danske regering har i denne uge meldt ud, at et bredt politisk flertal står bag regeringens beslutningsforslag om at sende danske styrker til Sahel for at støtte den internationale og franskledede Operation Barkhane i regionen.

Det danske militære bidrag vil bestå af cirka 105 personer, som vil udsendes fra januar 2022. Lidt over halvdelen af personalet vil være såkaldte specialoperationsstyrker, der over cirka 12 måneder vil have til opgave at rådgive, støtte og ledsage maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker i selv at håndtere terrorrelaterede grupperinger i regionen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

Danmark har tidligere støttet Operation Barkhane, der lige nu består af omkring 5.000 franske soldater, samt den forudgående operation i regionen, Operation Serval.