Velkommen til den uges Bistanden kort, som nu er tilbage efter en omfattende ferie. Vi lægger ud med nogle artikler og indlæg fra vores egne spalter og fortsætter med en række historier fra andre medier og aktører, som i ikke bør gå glip af.
I oktober 2020 skrev daværende udviklingsminister Rasmus Prehn (A) på Twitter: ”Tanzania har modtaget dansk bistand i mange år. Mange resultater er opnået. Men nu er der problemer med demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed. Det finder vi os ikke i. Tanzania er på observationslisten. Danmark stiller krav!”
Men nu peger den løftede pegerfinger den anden vej – fra Afrika mod Danmark. I begyndelsen af august kritiserede Den Afrikanske Union Danmark for at se stort på sit ansvar for verdens flygtninge, som Tue Magnussen skrev om. Danmark er på observationslisten. Afrika stiller krav!
Fra Sydafrika fik vi forleden er eksempel på, hvad dansk bistand blandt andet er. Her indgår den danske ambassade i et langt og sejt samarbejde, der skal hjælpe med at sikre vandforsyningen i millionbyen Cape Town.
I et indlæg diskuterede Svend Løbner i den forløbne uge, om vi her i Danmark og Vesten egentlig har ret til at forsøge at pådutte vores version af det gode liv på mennesker i de lande, hvor vi arbejder med ”udvikling”. Det gør han blandt andet på baggrund af bogen ”Den ’vilde’ i europæisk idéhistorie”.
Fundraisingens dilemmaer
Fundraising er en dybt integreret del af hverdagen i mange af de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer, og diskussioner om hvad der virker, og hvad der ikke virker, når man skal appellerer til forskellige målgrupper, er nok hverdagskost for mange blandt læserne. Skal der satses på ”positive” (for eksempel ‘Hver tredje afrikaner er nu middelklasse’) eller ”negative” (for eksempel ‘I går fik de ingenting at spise. I aften går de sultne i seng igen’)?
Development Engagement Lab på University College London har forsøgt at finde frem til et svar ved at få et repræsentativt udsnit af den britiske befolkning til at se en række videoklip med henholdsvis ”positive” og ”negative” tilgange.
Konklusionen er at de to tilgange – den ”positive” og den ”negative” – har nogenlunde samme gennemslagskraft, når det handler om at skaffe donationer på kort sigt. Fremskridtsberetningerne fortæller, at det nytter at hjælpe, og elendighedsberetningerne gør det klart, at der virkelig er brug for hjælp, og begge dele appellerer til noget i de fleste af os.
Men den ”positive” tilgang ser ud til at have den fordel, at den giver nogle i målgruppen en følelse af, at de rent faktisk kan være med til at ændre verden og gøre noget godt. Og DET kan øge sandsynligheden for at de vil bidrage på længere sigt og måske engagere sig yderligere. Om den ”negative” tilgang så giver den modsatte effekt, kan forskerne ikke på nuværende tidspunkt sige noget om.
Læs meget mere om undersøgelsen på Development Compass. Her er der også link til den fulde rapport og undersøgelsens metodik.
Nødhjælpsorganisationer suspenderet i Etiopien
Norsk Flygtningehjælp og den nederlandske gren af Læger uden Grænser har fået forbud mod at arbejde i Etiopien i tre måneder – august, september og oktober. Forbuddet kommer fra landets myndigheder og begrundes med, at de to organisationer har spredt misinformation. Det skriver The New Humanitarian.
Det er uklart præcis, hvorfor de to organisationer er blevet sat i skammekrogen, men Norsk Flygtninghjælp har angiveligt været en tak for åbenmundet i sin kritik af Etiopiens krigsførelse i regionen Tigray. Ifølge en anonym ledende hjælpearbejder i Etiopien, så er beskeden til organisationerne, at man skal holde sin kæft, hvis man vil have lov at arbejde i landet.
En tredje organisation, Al Maktoum Foundation fra Dubai, blev også suspenderet, men her var begrundelsen, at der var rod i budgetterne.
Tidligere på sommeren beskyldte Etiopiens regering nødhjælpsorganisationer for at smugle våben til Tigrays oprørsstyrker, hvilket dog bliver blankt afvist af FN’s nødhjælpschef, Martin Griffiths, som Al-Jazeera kunne berette.
I slutningen af juli erklærede Etiopien våbenhvile i regionen for at gøre det muligt for FN og de tilstedeværende hjælpeorganisationer at komme frem til de nødlidende. Ifølge FN befinder 400.000 indbyggere i Tigray sig i en regulær fødevarekatastrofe, mens omkring fire millioner indbyggere i Tigray og naboregionerne Amhara og Afar befinder sig i ”fødevarekrise” eller ”fødevarenødsituation”.
”Katastrofe” er fase fem og den mest kritiske situation i det internationale system for klassificering af fødevaresituationer. ”Nødsituation” (emergency) er fase 4 og ”Krise” er fase tre.
Ældre vaccineres i Bangladeshs flygtningelejre
Flygtningelejrene ved Cox’s Bazar i Bangladesh, hvor omkring 900.000 medlemmer af Myanmars rohingya-minoritet har boet siden 2017, er et potentielt katastrofeområde, hvis Covid 19 får mulighed for at sprede sig yderligere på grund af de usle forhold i lejrerne og Delta-variantens hastige indtog. Men det ser ud til at det internationale samfund er ved at komme sygdommen i forkøbet, for i denne uge er en omfattende vaccinationskampagne sat i gang. Planen er, at alle fra 55 år og opefter skal have fået første indsprøjtning i denne uge. Det er i omegnen af 48.000 mennesker. Det skriver International Federation of Red Cross And Red Crescent Societies i en pressmeddelelse.
Internetmediet Insider citerer Mahbubur Rahman, der er den sundhedsansvarlige for Cox’s Bazar-distriktet, som fortæller, at alle voksne i lejrene vil blive vaccineret. Artiklen kommer dog ikke nærmere ind på en eventuel tidsplan. Under tre procent af befolkningen i Bangladesh er i skrivende stund fuldt vaccineret, fremgår det af Johns Hopkins universitets Coronavirus ressourcecenter.
“Libanon har brug for meget mere end et plaster”
”Et plaster hjælper ikke Libanon op fra afgrunden.” Så kontant udtrykker Norsk Flygtningehjælp sig efter donorkonferencen i begyndelsen af august, hvor der kom løfter om 2,3 milliarder kroner i humanitær støtte til det katastroferamte land.
Men der er brug for meget, meget mere end blot humanitær hjælp, lyder det fra den norske organisation, der er blandt verdens førende humanitære organisationer.
Det er rigtig fint med midler til at hjælpe de mest udsatte, men det er langtfra nok til at hjælpe landet gennem den økonomiske og politiske krise, som det befinder sig i, siger organisationens landedirektør, Carlo Gherardi.
”Titusinder, der tidligere kunne klare sig selv, er blevet skubbet ud i fattigdom og elendighed med et chokerende niveau af børnearbejde, sult og fejlernæring. Folk, som vi arbejder sammen med, fortæller, at de springer måltider over, udskyder nødvendig sundhedshjælp og frygter at blive hjemløse, fordi de ikke længere har råd til huslejen. Det er afgørende, at den lovede nødhjælp er fuldt finansieret, så den kan dække de umiddelbare humanitære behov og hjælpe folk med at klare sig,” siger Carlo Gharardi.
Den økonomiske bistand er dog langt fra nok, mener han og fortsætter:
”Men at sætte et plaster på, hjælper ikke Libanon op fra afgrunden. Dannelsen af en regering og realiseringen af vidtrækkende reformer er nøglen til at få gang i den langsigtede og strukturelle internationale støtte, som er nødvendig for at skabe jobs, levere offentlige ydelser og social beskyttelse. Kun det kan forhindre en total humanitær katastrofe.”
Læs hele kommentaren fra Norsk Flygtningehjælp.
Visuel vejviser til (noget af) den danske bistand
CISU, som er en paraplyorganisation for henved 300 små og mellemstore udviklingsorganisationer, har lanceret en ny version af sit verdenskort. Her kan man klikke sig rundt mellem de mange projekter, der bliver støttet af midler fra CISUs puljer (statsmidler, som organisationen administrerer), de danske organisationer og deres partnere, som står for projekterne. Under hvert land, kan man se hvilke af CISUs medlemsorganisationer, der arbejder i landet.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
