Flere lande i store dele af Asien og Mellemøsten lider af vandmangel. Når de forsøger at bygge dæmninger for at tilegne sig mere vand til deres tørstende befolkninger, bliver nabolandene ofte vrede.
Det gælder også for Afghanistan. Denne sommer advarede Norsk Flygtningehjælp om, at mere end tre millioner afghanere er truede af tørke i år.
”Årets tørke rammer millioner af afghanere, som kæmper for at overleve efter flere årtier med krig og konflikt og over et år med coronavirus. Mange har tørken i 2018 i frisk erindring, hvor langvarig tørke førte til, at hundredetusinder måtte forlade deres hjem,” lød det fra Astrid Sletten, som leder organisationens arbejde i landet, i juni måned i år.
Hun sammenligner med den katastrofale tørke, der hærgede det plagede land i 2018. Dengang udtalte FN, at tørken var årsag til flere fordrevne end Taliban.
Den tidligere afghanske regering igangsatte projekter med flere dæmninger, der skulle skaffe rent vand og energi til befolkningen. Indien investerede massivt i disse projekter, men de var en torn i øjet på særligt Pakistan og Iran og kan have være en medvirkende årsag til mulig støtte fra de to lande til Taliban.
Indien blandt de store tabere i Afghanistan
Der er ingen tvivl om, at Indien står tilbage som en af de helt store tabere efter Talibans magtovertagelse denne august. Det asiatiske rige har to store naboer, Pakistan og Kina, som det ikke er på god fod med. Til gengæld har Indien investeret omkring tre milliarder dollars i Afghanistan siden den amerikanskledede invasion i 2001.
En del af finansieringen er gået til dæmninger, som har irriteret flere af Afghanistans nabolande. Det gælder både Iran og Pakistan, hvor sidstnævnte sandsynligvis er blandt de nationer, der græder tørre tårer over udviklingen i nabolandet. Flere anlytikere peger på, at pakistanerne har støttet Talibanbevægelsen. Det skyldes sandsynligvis Indiens tætte forhold til den afsatte regering i Kabul og bekymringen for vandforsyningen.
Dette forår underskrev Afghanistan og Indien en aftale om at samarbejde om konstruktionen af den såkaldte Shahtoot-dæmning, der ligger ved Kabulfloden tæt på den afghanske hovedstad af samme navn. Ifølge flere medier er planen, at Indien skal investere omkring 236 millioner dollars i projektet.
Myndighederne forventer, at dæmningen kan levere rent vand til to millioner mennesker og kunstvanding til 4.000 hektar land i området. Det kan dermed afhjælpe Afghanistans vandkrise, og det var en taknemmelig præsident, som også havde modtaget 500.000 doser vacciner mod Covid-19 fra Indien, der udtalte sig ved det virtuelle møde i februar.
“Jeg takker Indien og premierminister Modi for at tilbyde denne vandgave sammen med vaccinegaven,” lød det dengang fra Ashraf Ghani ifølge Times of India.
I samme ombæring anmodede præsidenten resten af verden om at respektere landets suverænitet og stoppe med at blande sig i landets interne affærer.
Dette udsagn kunne være rettet mod Pakistan, som har set til med bekymring fra sidelinjen. Kabulfloden strømmer nemlig et godt stykke ind i Pakistan, som også er mærket af vandknaphed. I en analyse beskriver Elizabeth Hessami fra tænketanken Environment Law Institute, hvordan pakistanske myndigheder betragter dæmningen som det seneste led i “Indiens store plan om at kvæle Pakistans vandforsyning.”
Indien har allerede kontrol med tre af de store floder, som strømmer ned fra den indiske del af Kashmir og løber videre ned i Indusfloden. Her sikrer Industraktaten mellem de to lande, at der fortsat strømmer vand ned gennem Pakistan, men i princippet kunne inderne aflede store mængder vand, hvilket ville få katastrofale konsekvenser i nabolandet. Shahtoot-dæmningen kunne få vandmængderne i den pakistanske del af Kabulfloden til at falde med 16-17 procent, skriver Elizabeth Hessami.
Venskabsdæmning fører til fjendskab
En anden af Indiens helt store investeringer i Afghanistan har været i Salma-dæmningen, som ligger ved Harifloden tæt ved byen Herat i den vestlige del af landet. Indien har investeret omkring 275 millioner dollars i projektet, og det skulle være indernes største enkeltstående investering i landet.
Indvielse af Salma-dæmningen
Foto: Mir Ahmad Firooz/Anadolu Agency/Getty Images
Dæmningen blev indviet i 2016 ved en ceremoni med stastslederne fra begge lande og fik meget symbolsk ændret navnet til den afghansk-indiske venskabsdæmning. Der er dog ikke meget venskab over den og flere andre dæmninger, hvis man ser dem med iranske øjne.
Iran har netop i år haft optøjer blandt befolkningen med baggrund i vandmangel, og landet har tidligere kritiseret dæmningsbyggeriet i Afghanistan.
“Vi kan ikke forholde os passive til sagen [dæmninger], der tilsyneladende skader vores miljø. Bygningen af dæmninger i Afghanistan […] påvirker vores Khorasan- og Sistan-Baluchistan-provinser,” klagede den daværende iranske præsident Hassan Rouhani i 2017, ifølge Voice of America.
Den indisk-afghanske venskabssdæmning
Foto: Mir Ahmad Firooz/Anadolu Agency/Getty Images
Afghanistan, som selv kæmper med tørke og vandmangel, har bedt om forståelse hos Iran.
“Vi ønsker at løse uenighederne med Iran, men der er nogle sikkerhedsudfordringer. Vores land er under ekstremt pres, og det må Iran forstå,” udtalte Ahmad Durrani, tidligere viceminister for landbrug, ifølge en artikel i Reuters.
Artiklen citerer også en tidligere grænsebetjent, som påstår, at Iran støtter Taliban for at bremse udviklingsprojekter, herunder dæmninger. i Afghanistan.
Iran var under det seneste Tailbanstyre i Afghanistan modstander af den sunniekstremistiske gruppe, særligt fordi den har forfulgt en shiitisk minoritet, Hazaraerne, i landet, men flere analytikere peger på, at det iranske styre har bedre forbindelser til gruppen denne gang.
Hvad vil der nu ske med dæmningerne?
Afghanistans indsats for at afhjælpe tørke og vandmangel med dæmninger har altså skabt yderligere gnidninger med naboerne. Og måske har det hele været spildt arbejde.
Flere indiske medier stiller spørgsmålet om, hvad der nu vil ske med Indiens investeringer i landet, og enkelte spekulerer i, om Indien har været alt for risikovillig med investeringer.
Der er også fokus på angreb mod dæmninger i Afghanistan i den indiske pressedækning af Talibans magtovertagelse. Ifølge Quartz India var den afghansk-indiske venskabsdæmning udsat for flere Taliban-angreb allerede under selve opførelsen.
Nu er spørgsmålet, om Shahtoot-dæmningen bliver til virkelighed, og om den afghansk-indiske venskabsdæmning – i lighed med mange andre dæmninger i landet – vil få lov at bestå.
Det kunne se sort ud for dæmningerne med Taliban ved magten, mener Ashkok Swain. Han er af indisk herkomst, professor i fred og konflikt ved Uppsala Universitet samt formand for internationalt samarbejde om vand ved UNESCO.
“Indien har bygget Salma-dæmningen til 300 millioner dollars på Harifloden i den afghanske Herat-provins. Dæmningen har reduceret vandstrømmen til Iran. Taliban besatte denne Salma-dæmning i dag. Slut på planen om, at Indien bygger Shahtoot-dæmningen ved Kabulfloden, som strømmer ned i Pakistan!,” skriver Swain på Twitter.
Hvis det er slut med drømmene om at løse Afghanistans vandkrise med dæmninger, haster det med at finde andre løsninger. For blot et par dage siden advarede FN’s humanitære leder i Afghanistan om omfattende sult i landet som følge af dette års tørke.
