Fatou Bensouda er en bemærkelsesværdig kvinde – med en fortid.
I 2004 startede hendes flotte internationale karriere, da hun blev anklager ved den Internationale Straffedomstol, ICC. I 2012 overtog hun posten som chefanklager. Et arbejde, som indebærer retsforfølgelse af forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab. Tidligere i sin karriere har hun været med til at forfølge krigsforbrydere i Rwanda efter folkedrabet i 1994, hvor mere end 800.000 mennesker af stammen tutsi samt moderate hutuer blev brutalt slået ihjel af ekstremistiske hutuer.
Men før det var hun i tre år fra 1998 til 2000 en del af den tidligere præsident i Gambia, Yahya Jammehs styre, hvor hun sad som justitsminister. Yahya Jammeh, Gambias anden præsident, var en diktatorisk leder, som kuppede sig til magten i 1994, og blev som præsident indtil 2017. Han flygtede til Ækvatorial Guinea, hvor han er i eksil.
Jammehs regime kritiseres af Human Rights Watch for mord, tvungne forsvindinger og en lang liste af andre former for overgreb. Derfor kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved Bensoudas rolle under Jammehs styre.
Enten holder du tæt, eller også bliver du dræbt
Fatou Bensouda nægter at have været involveret i forbrydelser under Jammehs styre, og hun er heller aldrig blev anklaget for nogen.
Internationale journalister har dog været kritiske over for det faktum, at Benosuda ikke råbte op om de ulovlige metoder, Jammeh benyttede til at blive på magten, beretter Muhammed Lamin Saidykhan, koordinator for Africans Rising, som er en panafrikansk bevægelse, der kæmper for fred, retfærdighed og værdighed.
Muhammed Lamin er fra Gambia og levede under Yahya Jammehs styre i sin ungdom, hvor han var med til at arrangere protester mod Jammehs styre, indtil præsidenten gik af.
Fatou Bensouda blev aldrig stillet for The Truth, Reconciliation and Reparations Commission i Gambia, som blev oprettet efter 22 år med Jammehs autoritære styre.
”Folk begyndte at stille spørgsmål, da Bensouda aldrig blev inviteret af kommissionen til at forklare sin egen rolle i styret. Og det faktum at Fatou Bensouda heller aldrig selv tog initiativ til at give en forklaring, blev hun kritiseret for,” siger Muhammed Lamin.
Kritikken hænger sammen med, at Fatou Bensouda var med til indvielsen af den nye kommission i 2018, hvor hun i sin tale understregede, hvor vigtigt kommissionens arbejde med at afdække uretfærdighederne under Jammehs styre var, skriver JusticeINFO.
Dog skulle Bensouda ikke selv bidrage til afdækningen med en beretning om sin tid i regeringen. Denne beslutning hænger muligvis sammen med Muhammed Lamins forklaring af magtforholdene i Gambia:
”Enten så valgte du at arbejde ud fra landets interesser og holdt tæt med Jammehs henrettelser og fik lov til at leve. Eller også så råbte du op, og så blev du dræbt eller meldt savnet”.
I diplomatisk krig med stormagten
På trods af kritiske stemmer er Fatou Bensoudas arbejde verdensberømt, og siden hun i 2012 blev chefanklager ved den Internationale Straffedomstol har hun stået på Time magasinets liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden, og i 2015 blev hun listet som en af BBC’s 100 Women.
Det er ikke kun den vestlige del af verden, der hylder Fatou Bensouda, også befolkningen i Gambia roser hendes arbejde, fortæller Muhammed Lamin:
”Fatou har været fænomenal i sit job. Generelt har det gambiske folk høje tanker om Fatou. Hun er en af de stolte døtre af dette land.”
Hjemlandets ros bunder i en stolthed over Bensoudas mod til at gå imod store magtindehavere som USA.
I 2017 anmodede Bensouda nemlig domstolen om at indlede forundersøgelser af krigen i Afghanistan og de mulige krigsforbrydelser, der er begået under krigen.
Undersøgelsen blev igangsat i den første halvdel af 2020. Det bemærkelsesværdige ved undersøgelsen er, at den skal afdække alle de krigsførende parters opførsel. Undersøgelsen stiller skarpt på den nationale hærs gerninger og talibanernes mulige forbrydelser – men gransker også formodede krigsforbrydelser begået af amerikanske soldater og medarbejdere i CIA, blandt andet overgreb i hemmelige fængsler.
Tidligere præsident Donald Trump reagerede i 2019 på Bensoudas anklager ved at iværksætte sanktioner mod hende og en anden medarbejder ved straffedomstolen. Sanktionerne betød, at Bensouda ikke måtte rejse ind i USA og fik indefrosset eventuelle værdier i USA, skrev BBC.
Medarbejdere ved domstolen, som var beskæftiget med undersøgelser af krigsforbrydelser i Afghanistan, kunne ikke få visum til USA. I april 2021 ophævede Biden-administrationen sanktionerne, men der er stadig kold luft mellem domstolen og den amerikanske regering, som siden oprettelsen af ICC har været negativt stemt over for den og nægtet at anerkende den, hvilket svækker domstolens magt betydeligt, skriver The Guardian.
I sin afskedstale d. 15. juni 2021 sendte Bensouda også en stikpille afsted mod USA, da hun sagde: ”Må vi fortsætte med at gendrive uærlige angreb og bevidste fejlfortolkninger af rettens arbejde og mandat.”
Privat er Fatou Bensouda gift med den gambisk-marokkanske forretningsmand, Philip Bensouda. De har sammen tre børn. Hendes efterfølger som chefanklager ved ICC er britiske Karim Khan.
