Fonden Human Act, som er etableret af multimillionæren Djaffar Shalchi, er blevet indberettet til Hvidvasksekretariatet under Bagmandpolitiet. Det er Civilstyrelsen, der står bag indberetningen. Det skriver Ekstra Bladet torsdag.
Human Act har i en periode arbejdet sammen med Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid Danmark om initiativet Move Humanity, som har til formål at mobilisere nogle af verdens allerrigeste mennesker til at støtte FN’s verdensmål.
I 2019 var Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid Danmark således medarrangør på den første Move Humanity-konference i 2019.
Civilstyrelsen har til opgave at føre tilsyn med ikke-erhvervsdrivende fonde, og i styrelsen har man nogle spørgsmål. Kontorchef Erich Erichsen siger:
”Der er blandt andet nogle store mellemregninger mellem bestyrelsesformanden (Djaffar Shalchi, red.) og fonden, og mellemregninger ønsker man normalt så få af som muligt i fonde. Her ser vi modsat mange mellemregninger og samtidig nogle relativt store beløb.”
”Samtidig er der nogle personer omkring fonden, hvis rolle vi ikke rigtig forstår. De sidder i hvert fald ikke i bestyrelsen,” siger han til Ekstra Bladet.
Læs artiklen på Ekstra Bladet, som gennem længere tid har gravet i Djaffar Shalchis økonomiske forhold.
Udenrigsministeriet søger forvalter af ny pulje
Globus er navnet på den nye pulje, der afløser ”Genbrug til Syd” og puljen på 10 millioner kroner, som den tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (A) afsatte til ”at engagere unge danskere under uddannelse og lærlinge i udviklingssamarbejdet gennem udvekslingsbesøg til udviklingslande.” Globalnyt har tidligere beskrevet den nye pulje.
Nu søger Udenrigsministeriet en forvalter til puljen, og der er deadline for ansøgning 1. oktober. Læs mere om udbuddet, og find de nødvendige dokumenter her.
Humanitær hjælp til Talibanstyret i Afghanistan kan åbne for dialog
Humanitær hjælp kan være en indgang til at komme i dialog med Taliban. Det mener FN’s generalsekretær António Guterres.
I et interview med BBC siger han blandt andet, at det er FN’s pligt at forblive i Afghanistan og levere nødhjælp. Men det kræver, at Taliban skaber forhold, der gør det muligt, siger han. Det betyder for eksempel, at FN skal have adgang, hvor det er nødvendigt, at piger fortsat skal gå i skole, og at kvinder skal have lov at arbejde.
Hvis ledelsen i Taliban erkender, at de som Afghanistans nye magthavere har alvorligt brug for humanitær hjælp, og forstår, at det internationale samfund vil være mere villigt til at levere hjælpen, hvis Taliban respekterer en række grundlæggende regler, så er dialogen i gang, siger Guterres.
CISU skaber Afghanistan-netværk
Situationen i Afghanistan er altså på mange måder fortsat uafklaret efter den vestligt støttede regerings pludselige fald og Talibans magtovertagelse. FN og flere af de store hjælpeorganisationer vil fortsætte deres arbejde, men for de små og mindre organisationer er det ikke så ligetil. Nu har paraplyorganisationen CISU – Civilsamfund i Udvikling – etableret et netværk for danske organisationer, der har aktiviteter i Afghanistan. Her kan organisationerne for eksempel udveksle erfaringer og etablere samarbejde med andre organisationer.
”I en så svær og akut opstået situation som den, der udspiller sig nu i Afghanistan, er det særligt vigtigt, at de organisationer, der er til stede i landet, koordinerer med hinanden og deler den viden, de har om de aktuelle behov i kraft af deres tætte og langvarige partnerskaber. Derfor har CISU stillet sig til rådighed for at understøtte et Afghanistan netværk. Netværket består p.t. af 12 danske organisationer med aktiviteter og partnere i Afghanistan og er ikke begrænset til CISUs medlemmer,” skriver Andreas M. Andersen fra CISU til Globalnyt.
Netværket er både for CISU-medlemmer og andre organisationer med aktiviteter i Afghanistan. Man kan melde sig til netværket her.
Tragedien i Haiti
Det går trægt med at rette op på skaderne efter det jordskælv, som ramte Haiti den 14. august. Katastrofen kostede flere end 2.200 livet og kvæstede mindst 12.000. 55.000 hjem blev ødelagt, og FN anslår, at 650.000 mennesker har brug for hjælp på grund af jordskælvet.
Ifølge Røde Kors er mindst 212.000 mennesker påvirket af, at vandforsyningen flere steder er ødelagt. Det betyder, at de har svært ved at finde rent vand, hvilket skaber risiko for spredning af vandbårne sygdomme.
Det var netop, hvad der skete i kølvandet på den enorme jordskælvskatastrofe i samme land i 2010, som kostede 250.000 mennesker livet. Her blev mange tusinder smittet med kolera, som stammede fra toiletterne i en lejr for FN-soldater, og omkring 10.000 døde af sygdommen. Toiletterne lækkede ud i en nærliggende flod, som et stykke fra FN-lejren var eneste kilde til drikkevand for folk, der havde mistet deres hjem i katastrofen.
Jordskælvskatastrofen i august i år er blot endnu en vægt på den i forvejen tunge byrde, som haitianerne bærer på: Covid 19-pandemien raser, og allerede inden pandemien var fire ud af ti haitianere afhængig af nødhjælp for at klare dagen og vejen. Og for at det ikke skal være løgn, så blev landet få dage efter det seneste jordskælv ramt af en storm, der ødelagde eller blokerede mange veje og broer – udover dem, der tidligere var blevet ødelagt af jordskælvene.
Derfor er mange dele af landet meget ufremkommelige, og det betyder, at nødhjælpen flere steder kun kommer langsomt frem.
Situationen på vejene er yderligere usikre på grund af kriminelle bander, der i flere tilfælde har plyndret lastbiler med nødhjælp.
Endnu en forhindring er, at det er blevet væsentligt sværere at transportere nødhjælpen ind i landet. Det skyldes ifølge The New Humanitarian, at prisen for at sende forsyninger med skib i dag er to til tre gange højere end for bare et par år siden. Og på grund af pandemien kommer der færre fly til landet, og dem der kommer, er ofte underlagt stramme karantæneregler, hvilket gør det svært og derfor dyrere at sende forsyninger med fly.
Vævet ind i ulykkerne er en ekstremt ustabil politisk situation. Landet har i årevis været præget af protester mod politikerne, ikke mindst præsident Jovenel Moïse, som i juli blev myrdet i sit hjem. Omstændighederne omkring drabet er fortsat meget uklare.
Ungdomsuddannelser er en mangelvare blandt flygtninge
To ud af tre unge flygtninge får måske aldrig en ungdomsuddannelse. Sådan advarer UNHCR, FN’s organisation for flygtninge, i sin årlige uddannelsesrapport Staying The Course: The Challenges Facing Refugee Education.
Flygtninge har i forvejen ofte svært ved at få en uddannelse. Nogle er blevet tvunget på flugt midt i deres uddannelse, og andre vokser op i flygtningelejre eller under kår, som besværliggør eller umuliggør uddannelse efter grundskolen. Da Covid 19-pandemien ramte verden, og mange blev tvunget til at holde sig hjemme, blev adgangen til uddannelse endnu sværere.
UNHCR’s data viser, at kun 34 procent af børn og unge, der lever som flygtninge, er tilmeldt en sekundær uddannelse. Det begreb dækker over de ældste klassetrin i grundskolen og ungdomsuddannelse. I næsten alle lande halter niveauet efter det, der er gældende for værtslandets børn.
Data viser også, at fra marts 2019 til marts 2020 var 68 procent af flygtningebørn indskrevet i grundskolen.
FN-organisationen opfordrer til, at verdens lande gør mere for at understøtte undervisningssystemerne i de lande, der huser flest flygtninge.
Gennem de seneste år er flere børn med flygtningestatus kommet i skole, men pandemien truer nu fremskridtene, siger FN’s Flygtningehøjkommissær Filippo Grandi, som er chef for UNHCR.
Verdens bedste nyheder fredag
Fra Nexø Bibliotek over Kongens Nytorv til Frederikshavn Banegård. Her og 359 andre steder kan man fredag morgen få et eksemplar af avisen fra Verdens bedste nyheder sammen med et stykke chokolade.
Det er 12. gang, at Verdens bedste nyheder deler avisen ud. En avis, der fortæller, at alt ikke er død, katastrofer og ødelæggelser, selvom man kan nogle gange få det indtryk, når man åbner fjernsynet, avisen eller Globalnyt. Der sker fremskridt, og mange ting er bedre i dag, end de var i gamle dage, og der er hver dag folk, som gør store eller små ting, for at gøre verden til et bedre sted. For nylig havde vi her på redaktionen selv brug for at blive rusket ud af sortsynet og fik ”Mr. Verdens bedste nyheder”, Thomas Ravn-Pedersen, til at skrive et indlæg om, at verden er bedre, end vi tror.
Fra Globalnyts egne sider
På Globalnyts sider har regeringens udspil til finanslov for 2022 fyldt en del. Vi fortalte blandt andet, at andelen af Danmarks BNI, der går til udviklingsbistand, kommer under den magiske 0,7 procent-grænse, men at regeringen vil udligne det med et ”overforbrug” i 2020, så bistandsprocenten alligevel lander på præcis 0,7. Lyder det indviklet?
Det er det også, men Jesper Heldgaard forklarer det godt her. Han dykkede i en anden artikel ned i det, som regeringen selv kalder en reform af det danske udvilingssamarbejde og i at regeringens fokus på migration dikterer landevalget i udviklingsbistanden.
Finanslovsforslaget og regeringens nye udviklingspolitiske prioriteter fik også en del ord med på vejen. ”Udviklingssamarbejdet underlægges reelt udlændingepolitikken,” lød det for eksempel fra Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker med speciale i blandt andet udviklingssamarbejde på Dansk Institut for Internationale Studier. I et debatindlæg blev udviklingsministeren kaldt pinlig i sit forsvar for det, som skribenten betegner som en udhulning af dansk udviklingspolitik, og i et andet indlæg blev Udenrigsministeriets meget kortfattede meddelelse om, at ambassaden i Tanzania skal lukkes sammen med landeprogrammet, foldet ud af Pernille Bærendtsen.
Men der er andet i verden og i dansk udviklingssamarbejde end finanslov. For eksempel en evaluering af den danske udviklingsbistand, som hver femte år gennemføres af OECD’s udviklingskomite (DAC), som vi forleden beskrev.
Endelig var der historien om, at Oxfam IBIS er blevet smidt ud af Nicaragua, hvilket ser ud til at blive et punktum for et årtier langt udviklingssamarbejde med det mellemamerikanske land.
