Regeringens fokus på migration dikterer landevalget i udviklingsbistanden

gettyimages-1204233125
Det ludfattige Niger, der også er knudepunkt for migration til EU, skal have mange flere danske penge.
Foto: Giles Clarke/Getty Images
Kirsten Larsen

2. september 2021

Hvilke lande skal Danmark støtte direkte med sin udviklingsbistand? Dét spørgsmål har været til konstant debat i alle de 60 år, Danmark har givet udviklingsbistand. Men uden megen forudgående debat er regeringen nu gået i gang med den måske mest radikale omlægning af kredsen af modtagerlande nogensinde. Det viser en gennemgang af det finanslovsforslag for 2022, regeringen fremlagde i mandags, og den omlægning af udenrigstjenesten, regeringen annoncerede fredag i sidste uge.

Samtidig er valget af modtagerlande blevet sværere at gennemskue. Hidtil har det danske udviklingssamarbejde været bygget op om såkaldte prioritetslande, som Danmark havde et mangeårigt bilateralt samarbejde med (i perioder også kendt som programsamarbejdslande). I hver eneste finanslov til og med den for 2021 er listen af prioritetslande fremgået af et særligt skema.

Men i strategien ”Fælles om Verden”, der blev vedtaget i juni gled begrebet prioritetslande ud på et ønske fra regeringen, der i stedet foretrak at bruge begrebet ”udvidede landepartnerskaber”. Finanslovforslaget for 2022 har imidlertid ikke et skema over de lande, der er omfattet af de udvidede landepartnerskaber, men en nærlæsning af forslaget afslører, at regeringen vil degradere 3 hidtidige prioritetslande til det, der nu kaldes ”målrettede partnerskaber”. Det rammer Tanzania, Bangladesh og Myanmar.

Migration mere afgørende end klima
Samlet tegner der sig et billede af, at hensynet til at skåne Danmark for nye flygtningestrømme er langt mere afgørende i landevalget end det andet store slagnummer i finanslovsforslaget: Klima og miljø. Det er Bangladesh det mest klokkeklare eksempel på: Danmark indledte sin bistand til Bangladesh i 1972, året efter at landet løsrev fra Pakistan. Bangladesh har siden været blandt hovedmodtagerne af dansk bistand. Landet er også blandt de hårdest ramte lande i verden af klimaforandringerne og har været en vigtig allieret for Danmark i de globale klimaforhandlinger. Alligevel bliver Bangladesh nu nedgraderet til et målrettet partnerskab, og den danske ambassade i landet reduceres kraftigt. På trods af at Bangladesh siden 2017 har modtaget mere end 700.000 Rohingya-flygtninge fra Myanmar.

Asien på vej ud
Også i Myanmar er det slut med udvidet landepartnerskab, ligesom fremtiden for den danske indsats – og den danske ambassade – i Afghanistan tegner uvis. Dermed er det ved at være endegyldigt slut med langsigtet, dansk bilateral udviklingsbistand til Asien, hvor også Nepal, Bhutan, Vietnam, Indonesien, Pakistan og Indien over årene har været prioritetslande for dansk bistand.

Danmark rykker mod nord i Afrika
Sydafrika, Zimbabwe, Zambia, Malawi, Mozambique, Botswana. Listen over tidligere danske prioritetslande i Det Sydlige Afrika er lang, og nu føjes Tanzania til den liste, der i øvrigt lidt længere nord på også omfatter Ghana, Sydsudan og Benin. I Tanzania lukker den danske ambassade i 2024. Eneste danske ambassade i Det Sydlige Afrika bliver herefter den i Sydafrika.

Danmark rykker for alvor mod nord i Afrika, til Afrikas Horn og Sahel-området, hvor migrationspresset mod Europa vurderes at være størst. Samtlige 7 udvidede landepartnerskaber i Afrika er fremover i dette bælte: Mali, Burkina Faso, Niger, Uganda, Etiopien, Kenya og Somalia.

Tanzania: Regeringen kunne have valgt at begrunde det historiske bistandsstop med udemokratiske tendenser i Tanzania, men melder klart ud, at udfasningen skal bidrage til at finansiere ”de geografiske og tematiske prioriteter i regeringens omlægning af det danske udviklingssamarbejde.”

Den danske ambassade lukker i 2024, og i 2022 bevilges 150 millioner kr. til at udfase det samlet set største danske bistandsprogram.

Kenya: Her vil regeringen styrke den danske ambassade, som i forvejen er den største i Afrika. 3 ekstra årsværk er på vej for at styrke indsatsen i forhold til migration, klima og ”compliance”. Ambassaden skal også huse den ambassadør, regeringen vil udnævne, til Somalia.

Somalia: Danmark skal nu også have en ambassadør i Somalia, men altså med residens i Nairobi. Det igangværende landeprogram løber frem til og med 2023 og ventes afløst af et nyt.

Etiopien: At Etiopien nærmest befinder sig i borgerkrig, og at det netop overståede valg slet ikke kunne gennemføres i Tigray-regionen, nævnes ikke med ét ord i finanslovsforslaget, der taler om, at Danmark skal ”støtte landets fortsatte udvikling mod stadig større stabilitet, sikkerhed, frihed og velstand, hvor der løbende tages reelle skridt til udvidelse af det demokratiske rum.” Det nævnes også, at Etiopien er vært for mere end 800.000 flygtninge fra bl.a. Sydsudan, Eritrea og Somalia. Bl.a. derfor bliver Danmark, planlægger nyt landeprogram fra 2023 og udvider ambassaden med både en klima- og migrationsekspert.

Uganda: Heller ikke i Uganda-afsnittet omtales de store demokratiske udfordringer eller det omstridte valg i januar. Også her er fokus et andet: ”Samarbejdet prioriterer navnlig det fattige Norduganda med henblik på at skabe grundlag for varige løsninger for de mere end én million, primært sydsudanesiske, flygtninge og de værtssamfund, der huser flygtningene, og derigennem fremme fred og stabilitet.” Også i Uganda ventes et nyt landeprogram igangsat fra 2023.

Mali: Her signalerer Danmark et langvarigt engagement: Det store landeprogram 2017-22 ventes afløst af et endnu større på i alt 1,3 milliarder kroner i  2022-26. Her udvides ambassaden med et ’migrations’-årsværk.

Burkina Faso: Også her fortsætter det udvidede landepartnerskab. Landeprogrammet 2021-25 er på i alt 1.050 mio. kr., og den danske ambassade tilføres 2 ekstra årsværk med fokus på henholdsvis migration og klima.

Niger: Selv om der ikke er nogen dansk ambassade i Niger, og det danske repræsentationskontor blev nedlagt for nogle år siden, fortsætter det udvidede landepartnerskab også i dette Sahel-land – styret fra den danske ambassade i nabolandet Burkina Faso. Der planlægges igangsat et nyt flerårigt landeengagement i Niger i 2023, og landet kan se frem til et gevaldigt løft i dansk bistand: Fra forventede udbetalinger på 69 millioner kroner i 2022 til 440 millioner i 2025!

Ikke meget tilbage i Asien

Danmark har hidtil haft 4 prioritetslande i Asien: Afghanistan, Bangladesh, Myanmar og Palæstina.

Bangladesh: Som nævnt nedgraderes Bangladesh: ”Der planlægges i 2022 afgivet et tilsagn på 100,0 millioner kroner til opstart af et mere fokuseret bilateralt udviklingsprogram, der samlet forventes at udgøre 250 millioner kroner” Det er langt under det niveau, Bangladesh har været vant til. Og ambassaden reduceres med 4 årsværk.

Myanmar: Her reduceres ambassaden med hele 6 årsværk, og den nuværende ambassadør erstattes med en chargé d’affaires. Myanmar er det eneste land, hvor den negative demokratiske udvikling angives som grund til ændringer: ” Ti års demokratisk transition med store økonomiske, sociale og rettighedsmæssige fremskridt fik et abrupt stop den 1. februar 2021, da det magtfulde militær gennemførte et kup og afsatte den civile regering. Danmarks reaktion har været resolut. Al udviklingsbistand, der før gik gennem offentlige partnere, er nu blevet omlagt til støtte for civilsamfundsaktører,” hedder det. Og om fremtiden: ”Grundet den aktuelle udvikling i landet er der i 2022 ikke i udgangspunktet afsat yderligere midler til landeprogrammet, og der vil løbende blive taget stilling til samarbejdets fortsættelse.”

Afghanistan: Her tegner fremtiden for både landeprogram og ambassade uvis. Men i finanslovsforslaget, der er blevet til inden den seneste udvikling i Afghanistan, hedder det, at ”formålet med støtten til Afghanistan og nærområder er at bidrage til at sikre stabilitet og bæredygtig udvikling, og imødegå underliggende årsager til migration og fordrivelse.” Og at det igangværende landeprogram (2018-2021) forlænges til 2022 og ventes afløst af et nyt i 2022-23. Der forventes udbetalinger på 300 millioner kroner årligt i 2022-24 mod kun 100 millioner i 2021.

Palæstina: Har også haft status som prioritetsland. Her lægges der ikke op til ændringer, men at det nuværende landeprogram dækker 2021-25 og vil være på 450 millioner kroner.

Syrien og nabolande: Har aldrig haft status som prioritetsland, men har været omfattet af et ”regionalt fokus på områder med skrøbelighed”. Det fokus fortsætter og styrkes: Det samlede, danske bistandsengagement i og omkring Syrien forventes i 2022 at beløbe sig til mindst 700 millioner kroner.