Reception for nordisk FN-chef

Tid: Fredag den 14. januar, kl. 12 -14

Sted: UN House, Midtermolen 3 (i Københavns gamle Frihavn), 2100 Kbn Ø

For indbudte

Afbud sendes til
e-mail: [email protected] eller tlf. 35 46 71 54

————
Redaktør af Danidas månedsavis “Udvikling”, Stefan Katic, skrev følgende interessante artikel om Jakob Simonsen, da han kom hjem for at overtage jobbet i FN-huset i 2006:

Tid: Fredag den 14. januar, kl. 12 -14

Sted: UN House, Midtermolen 3 (i Københavns gamle Frihavn), 2100 Kbn Ø

For indbudte

Afbud sendes til
e-mail: [email protected] eller tlf. 35 46 71 54

————
Redaktør af Danidas månedsavis “Udvikling”, Stefan Katic, skrev følgende interessante artikel om Jakob Simonsen, da han kom hjem for at overtage jobbet i FN-huset i 2006:

I 1980 modtog Jakob Simonsen, nyudklækket cand.mag. fra Aarhus Universitet, en telex (forgængeren for telefax og e-mails) fra UNDP med et tilbud om en stilling som Junior Professional Officer (JPO) på UNDP’s landekontor i Tegucigalpa. Det lød godt, men han anede bare ikke, i hvilken verdensdel byen lå.

Byen med det halsbrækkende navn er hovedstad i Honduras, og for Jakob Simonsen blev det indledningen til et langt, latinamerikansk engagement med job for FN’s Udviklingsprogram (UNDP) i henholdsvis Panama, Nicaragua og Peru.

Efter 26 år på udeposter i FN-systemet sætter Jakob Simonsen sig nu ikke på én, men på tre chefstole på Midtermolen ved Langelinje i København, hvor han skal være chef for UNDP’s Nordiske Kontor – det næststørste UNDP-kontor uden for New York – og for FN’s Indkøbsorganisation (IAPSO) samt UNDP’s globale personaleadministration. I alt tæt på 150 ansatte.

På verdensplan betaler de nordiske lande over en tredjedel af UNDP’s samlede budget, så for Jakob Simonsen bliver den store udfordring at overbevise politikere og skatteydere i Skandinavien om, at de får value for money.

Arven efter Grosen
Jakob Simonsen kommer fra en stilling hos UNDP i Tyrkiet, hvor han siden 2003 har været Res. Rep. (Resident Representative), som det hedder på FN-mandarinsprog.

Et job, han endnu ikke har afsluttet og derfor lige nu pendler mellem Ankara og København – man øjner et vist pres for at få stillingen på Midtermolen besat. Han tiltræder på en trist baggrund, nemlig forgængeren Poul Grosens alt for tidlige død sidste år. Hvor Grosens facon var bramfri og undertiden provokerende, så er Jakob Simonsen noget mere diplomatisk. Selvom der ikke er tvivl om, at også han brænder for UNDP ”som det kit, der skal holde FN-systemet sammen.”

Tidligere kolleger betegner ham som insisterende, vellidt, følsom – og meget dansk.

’En rimelig lang reception’
For snart 10 år siden var Jakob Simonsen lige ved at komme for sent til en reception på den japanske ambassade i Perus hovedstad Lima i anledning af kejserens fødselsdag. Han nåede det lige, og næppe var champagnen budt rundt, før 14 bevæbnede Tupac Amaruby-partisaner stormede ambassaden og tog 250 gæster som gidsler – herunder Jakob Simonsen, der kom til at fungere som talsmand for gidslerne i de 126 dage, dramaet varede. I dag vælger han at fokusere på det positive i gidseldramaet, nemlig solidariteten mellem gidslerne under det han selv omtaler som ’en rimelig lang reception’.

Et andet Danmark
Fra sin base i Latinamerika har han i tre omgange haft afstikkere til New York. Først som programmedarbejder for FN’s Befolkningsfond (UNFPA) 1983-86, dernæst som souschef for UNDP’s Latinamerika- kontor 1991-1994 og senest som regional souschef for UNDP’s Latinamerika- og Europakontor 1997-2003. Trods gidseltagning og FN-bureaukrati betegner den ny UNDP-chef sit arbejdsliv som ’utroligt privilegeret’ fra et perspektiv som udviklingsarbejder. Men tilværelsen som expat har sin pris: – Du bliver sigøjner uden rod. Og du ender med at blive observatør, ikke aktør, i samfundsprocessen, siger Jakob Simonsen, der har sine rødder i Vesthimmerland, er helt bevidst om, at det Danmark, han nu skal til at arbejde i, er et andet end det, han forlod for 26 år siden:

– Jeg tror, jeg kender Danmark, men det kan jeg ikke gøre. Jeg kender gaderne i København, men ikke den danske mentalitet. Men det er en udfordring, som jeg glæder mig til, skynder han sig at tilføje.

Jakob Simonsen vender hjem sammen med samleversken Anne-Birgitte og to børn. I Danmark venter tre voksne børn fra et tidligere ægteskab. Den yngste går på RUC og læser – Internationale Udviklingsstudier.