Tid: 12/01/2017 19:00 til 12/01/2017 21:00

Sted: Café Globen, Turesensgade 2 B (mellem Nørre Farimagsgade og Nørre Søgade), København

Arrangør: N/A

Townships i det sydlige Afrika

Gratis adgang

Med udgangspunkt i sin rejse i Sydafrika samt tilstødende lande i maj-juli 2016 fortæller Anette Bjørsted om besøg i flere townships – slumbyer.

En del af townshippenes historie hænger klart sammen med apartheid- styrets ønske om at kontrollere de ikke-hvide befolkningsgrupper. Der er meget fattigdom i townshippene. Selv besøgte Bjørsted townshippene med lokale guides.

At være kulturel turist på besøg i andre menneskers liv kræver nok en vis forsigtighed. 2Det til trods giver det sydlige Afrika store muligheder for at få en overkommelig prøve på den tungere ende af en række afrikanske byer. 

Foredragsholderen omtaler townshippene ved Kimberley og Durban i Sydafrika og Swakopmund i Namibia. Desuden indgår Soweto, Alexandra og Hillbrow ved Johannesburg. I Mozambique besøgte hun peri-urban area Mafalala i hovedstaden Maputo. Tillige Ezulwini Valley i lille Swaziland mellem Sydafrika og Mozambique.