Tid: 20/12/2017 16:00 til 20/12/2017 18:00

Sted: Biblioteket, KVINFO, Christians Brygge 3, 1219 København K

Arrangør: N/A

Farvel til biblioteket, goddag til Nyt KVINFO

Fra nytår bliver KVINFOs bibliotek lagt sammen med Det Kgl. Bibliotek.

Derfor vil KVINFO gerne invitere vores venner og bibliotekets brugere til en uformel overdragelse onsdag d. 20. december kl. 16-18 i biblioteket.

KVINFOs bibliotek rækker tilbage til 1964, hvor Nynne Koch begyndte at specialregistrere kvinderelevant litteratur i Det Kongelige Bibliotek. I 1982 blev KVINFO etableret som selvstændig institution, og ud af biblioteket er vokset en lang række andre aktiviteter – med formidling af viden om køn og ligestilling som omdrejningspunkt.

Vi vil i KVINFO gerne sige ordentligt farvel til biblioteket og dets brugere – og på gensyn. For KVINFO er meget mere end et bibliotek, og fortsætter som Danmarks nationale videnscenter om køn og ligestilling. 

Derfor løfter vi også lidt af sløret for det nye KVINFO, og Det Kongelige Bibliotek fortæller om planerne for den fremtidige formidling af samlingen.

KVINFO byder på en juleforfriskning og lidt julehygge.