Tid: 27/02/2018 17:00 til 27/02/2018 18:30

Sted: Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, 2200 København N

Arrangør: N/A

Historier fra frontlinjen – mød Evan Mawarire fra #Thisflag

Mellemfolkeligt Samvirke har fornøjelsen af at have besøg af Evan Mawarire, lederen af #Thisflag bevægelsen, der i 2016 stod i spidsen for nogle af de største folkelige protester i nyere Zimbabweansk historie.

Sidste år blev der skrevet historie i Zimbabwe. Robert Mugabe, som har siddet på magten i 37 år, blev fjernet af militæret efter et internt oprør i det ledende parti ZANU PF, et parti han selv var med til at stifte.

Vi vil hører direkte fra Evan Mawarire om hans egen historie og kaldet til at blive en af de ledende skikkelser i den Zimbabweanske demokratibevægelsen, hans beretninger om euroforien i gaderne i dagene hvor Mugabe blev væltet og hans blik på hvad der nu skal gøres for at bringe demokratiske forandringer i et land på randen af økonomisk og demokratisk ruin.

Det bliver en personlig snak med Evan hvor der også bliver mulighed for at stille spørgsmål og debattere situationen i Zimbabwe.

Event på Facebook: https://www.facebook.com/events/574612082888034/