Tid: 11/09/2018 16:30 til 11/09/2018 18:30

Sted: AFUK, Enghavevej 82B, 2450 København.

Arrangør: N/A

Afghanistan: Hvilke historier får vi – og hvorfor?

På årsdagen for angrebet på World Trade Center inviterer Dansk Flygtningehjælp og DACAAR til debat om den mediedækning af Afghanistan og andre skrøbelige stater.

Krig og konflikt har plaget Afghanistan i 40 år, og ikke mindst siden Al-Qaedas terrorangreb i USA i 2001 og den efterfølgende invasion af det bjergrige og fattige land, har mediedækningen været domineret af historier om terrorangreb, militære operationer og korruption.

Sikkerhedssituationen i Afghanistan og andre skrøbelige stater gør det svært og farligt for lokale journalister og fotografer at lave historier. For danske og internationale mediefolk er det næsten umuligt at være til stede og rapportere fra jorden i de konfliktramte lande.

Ifølge International Media Support (IMS), der blandt andet arbejder med sikkerhed for mediefolk i verdens brændpunkter, har 2018 indtil videre været det blodigste år for afghanske journalister. På mødet ser vi på, hvordan arbejdsmulighederne ser ud for afghanske og udenlandske mediefolk netop nu.

Vi debatterer også, hvordan internationale nyheder produceres i dag, samt hvad der spiller ind, når redaktører beslutter hvilke historier, der kommer i trykken og hvilke der kommer i papirkurven.

hjemmesiden og fotobogen ’Afghan stories: Waiting for Hope:’ ud af. Calligaros fotografier skildrer et afghansk hverdagsliv hos hjemvendte flygtninge, internt fordrevne og andre udsatte afghanere – beretninger, vi kun meget sjældent får serveret i Vesten.

I forbindelse med debatmødet kan du se Sandra Calligaros fotoudstilling, der er finansieret af ECHO (European Civil Protection and Humanitarian Aid Operations).

Mød op 11. september 2018 kl. 16.30-18.30 på Akademiet for Utæmmet Kreativitet i København og deltag i diskussionen.

via dette link. Alle spørgsmål vedrørende tilmelding stiles til [email protected]. Der vil blive budt på forfriskninger under arrangementet. Tilmeldingsfrist fredag d. 7. september.

Spørgsmål til debataftenen kan rettes til Jan Kjær på mail [email protected] eller telefon 20 18 44 80.

Arrangører: Dansk Flygtningehjælp og DACAAR

Tilbage til oversigten