Tid: 10/09/2018 17:15 til 10/09/2018 19:15
Sted: SF's gruppelokale, Christiansborg
Arrangør: N/A
Politikermøde: Ungdommen – vejen til udvikling i Malawi (København)
Mød den unge, kvindelige politiker Hellen Chabunya fra Malawi og SFs kandidat til EU-valget Troels Stru Schmidt til en snak om ungdommens rolle i global udvikling.
Malawis politiske system er ofte – og især omkring valg – præget af vold, korruption – og en elite af ældre mænd, der sidder på magten.
I 2019 er der igen valg. Men hvordan kan ungdommen bryde den onde cirkel? Hvordan kan unge arbejde i de etablerede partier og bane vejen for flere unge i politik og for en politik, der tilgodeser de millioner af unge, der vil et andet Malawi?
SF, Venstre og vores ungdomspartier arbejder sammen i Malawi om et projekt, der skal skabe mere plads til unge i partierne.
Hør om hvordan det er at være ung politiker i Malawi – og hvordan de danske partier forsøger at gøre en forskel.
Tilmelding
Det er nødvendigt at melde sig til for at kunne deltage
Tilmelding til [email protected] senest søndag d. 9. sept.