Tid: 11/10/2018 15:00 til 11/10/2018 17:00

Sted: DIIS ∙ Dansk Institut for Internationale Studier, Auditoriet, Gl. Kalkbrænderi Vej 51A, 2100 København Ø

Arrangør: N/A

DIIS-seminar: Mellem bistand og selvhjælp (København)

I det gængse mediebillede er det store organisationer som Røde Kors eller FN-systemets udrykningsstyrker i lyseblå veste og hjelme, vi ser komme fattige og nødlidende befolkningsgrupper til undsætning. Men før de internationale organisationer kommer i omdrejninger, er migrant- og flygtningegrupper ofte i fuld gang med at indsamle midler og finde løsninger. Modsat traditionelle udviklingsprojekter og humanitære indsatser, der opererer med separate bureaukratiske strukturer og pengekasser, følger diasporaaktørerne ikke nødvendigvis disse skillelinjer, men bygger bro mellem det humanitære og udviklingsrettede arbejde.

På dette DIIS-seminar sætter vi fokus på diasporagrupper som udviklingsaktører og lancerer rapporten ’Mellem bistand og selvhjælp: diasporagruppers engagement i dansk udviklingsbistand’, der undersøger afghanske, somaliske og filippinske foreninger i Danmark. Vi stiller skarpt på den brede vifte af aktiviteter, foreningerne er involveret i, motivationen bag deres transnationale civilsamfundsengagement, samt omfanget og karakteren af samarbejdet med udviklings- og humanitære organisationer. Kom og hør om rapportens hovedkonklusioner, mød nogle af de aktive diasporaaktører i Danmark og vær med til at debattere mulighederne og udfordringerne for fremtidigt diasporaengagement i dansk udviklingsbistand og humanitære indsatser.

Talere

Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker, forskningskoordinator: Global regulering, DIIS

Zohreh Faizi, jurist, viceforkvinde, Foreningen af afghanske jurister i Danmark.

Mahad Farah Aden, senior intern revisor, Cand Merc, Aud., Formand Guryasamo, næstformand

Nauja Kleist, seniorforsker, DIIS

Jette Michelsen, chefkonsulent, Udenrigsministeriet

Ida Marie Savio Vammen, postdoc, DIIS

Program

15.00-15.15 Velkomst og præsentation af rapporten v. Ninna Nyberg Sørensen

15.15-15.30 Fra Danmark til Kabul: fra ide til forandring i Afghanistan v. Zohreh Faizi

15.30-15.45 Diaspora som alternativ til internationale NGO’er: Erfaringer fra Somaliland v. Mahad Farah Aden

15.45-16.00 Filipino women’s associational experiences: a view from Babaylan-Denmark v. Judy Jover

16.00-16.10 Institutionel diasporastøtte: muligheder og udfordringer v. Jette Michelsen

16.10-16.20 Udblik: Institutionel støtte til somaliske diasporaforeninger i Sverige v. Nauja Kleist

Modereret af Ida Marie Savio Vammen

Praktisk information

Seminaret vil foregå på dansk og engelsk.

Find info og program hos DIIS