Tid: 23/10/2018 17:00 til 28/10/2018 21:00

Sted: Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, 2200 København N

Arrangør: N/A

Equality Festival

Ulighed i verden stiger hastigt. Det gælder også i Danmark. Eliten stikker af. Globalt set ejer 1% mere end resten af verden tilsammen. Hvorfor accepterer vi det?

Vil du inspireres til at gøre noget ved det? Så kom og fyld dit hoved med musik og viden. Mød unge fra ind- og udland, der vil kæmpe den samme kamp mod ulighed.

Vi vil lade os inspirere og blive klogere godt hjulpet på vej af kendte meningsdannere, kunstnere og af seje folk og aktivister i bevægelser fra Danmark til Zambia, fra sociale boligområder i Danmark til slummen i Nairobi, til menneskerettighedsaktivister, studerende og fagligt aktive.

Vi skal kunne tale om økonomisk fattigdom i Danmark som et fælles problem og uden anklager om dovenskab og selvforskyldt ulykke. Vi skal kunne tale om de absurd rige og deres vanvittige privilegier. Og vi skal tale om, hvad lighed og uligheden gør ved vores fællesskab i Danmark. Vi vil sætte fokus på de globale udfordringer, som uligheden skaber og finde ud af, hvordan vi kan handle i vores hverdag.

Som deltager skal du gå fra festivalen med viden, diskussioner af vores fælles værdier, fortællinger om kampen mod fattigdom og ulighed, nye værktøjer og inspiration til aktivisme, med nye allierede og et nyt fællesskab.

Mellemfolkeligt Samvirke står bag Equality Festival i samarbejde Fight Inequality Alliance. Eventen er støttet af Roskilde Festivals holdningsarbejde.

Find Equality Festival-eventet på Facebook

Tilbage til oversigten