Tid: 21/11/2018 16:30 til 21/11/2018 19:30

Sted: Vartov, Opgang H, Farvergade 27, 1463 København K

Arrangør: N/A

Fyraftensmøde: Accountability gennem feedback- og klagemekanismer i nødhjælpsindsatser (København)

Feedback- og klagesystemer kan være med til at sikre, at vi som organisationer og som sektor kan holdes ansvarlig af de mennesker vi ønsker at hjælpe. Samtidig kan den øgede ansvarlighed være med til at styrke relevansen af vores indsatser. Feedback- og klage systemer skal dog være effektive for at kunne have den ønsket effekt. 

På dette fyraftensmøde besvares spørgsmål som

  • Hvordan sætter jeg en klagemekanisme op der virker effektivt netop til den målgruppe og i den kontekst jeg arbejder med?
  • Er der nogle metoder til det, som er bedre end andre?
  • Hvem er ansvarlig i mit projekt til at behandle indkomne klager og hvordan dokumenterer jeg håndtering af dem?  

Gæsteoplægsholder: Mette Marie Honoré, Global Accountability Advisor hos Dansk Flygtningehjælp, vil præsentere organisationens erfaringer som et eksempel på opsætning og håndtering af et effektivt feedback og klagesystem. Hvilke udfordringer har Dansk Flygtningehjælp haft i processen, og hvad er læringen de kan give videre til andre? 

Vi deler hinandens erfaringer: Som deltager vil du også lære af de andre deltageres erfaringer med at etablere en klagemekanisme, af deres udfordringer i at omsætte den til praksis og erfaringer med at dokumentere håndteringen af og sikre læring fra de forskellige klager. 

Arrangementet henvender sig til dig der gennemfører eller har planer om at gennemføre indsatser i en humanitær / skrøbelig kontekst. Det henvender sig især til små og mellemstore foreninger, som søger inspiration til at blive bedre til at etablere en klagemekanisme.

Du kan tilmelde dig og læse mere om fyraftensmødet på CISUs hjemmeside her.

Deltagelse koster 50 kr.