Tid: 14/03/2019 19:00 til 14/03/2019 21:00
Sted: DOKK1 (Lille Sal), Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus
Arrangør: N/A
Klimaforandringer i Nepal
Skybrud, oversvømmelser, stigende antal jordskred, tørke, smeltende gletsjere, bristende bræsøer og uregelmæssig monsun ses alle som tegn på klimaforandringerne.
Men …
- I hvor høj grad kan man konkludere, at der er en sammenhæng?
- Hvordan påvirker forandringerne mulighederne for at opretholde et livsgrundlag for nepaleserne?
- Hvor gode er mulighederne for at tilpasse sig?
- Hvor godt er landet rustet til det ændrede klima?
- Åbner der sig ny muligheder for landet som følge af klimaforandringerne?
Morten Rolsted er Master i katastrofehåndtering og har boet og arbejdet i Nepal gennem en årrække. Morten vil prøve at komme med mulige svar. Han vil samtidig fortælle om katastrofehåndteringen generelt i landet, som både befinder sig i en aktiv jordskælvszone, oplever masse jordskred og oversvømmelser hvert år, og som nu også skal forholde sig til konsekvenserne af klimaforandringerne.
Pris: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr.
Betaling sker i døren, enten kontant eller med MobilePay.