Tid: 08/04/2019 18:00 til 08/04/2019 18:00

Sted: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, København Ø.

Arrangør: N/A

Delegatforeningen inviterer til en aften med fokus på psykosocialt arbejde (København)

Det psykosocial arbejde er nu en integreret del af nødhjælpsarbejdet, men også mange udviklingsprojekter har fokus på de psykosociale aspekter af indsatsen. Derfor ønsker vi fokus på hvad den psykosociale indsats egentlig er og hvordan det bruges i praksis.

Historisk startede det psykosociale arbejde efter Scandinavian Star ulykken i 1990, som medførte at Dansk Røde Kors fik fokus på de psykosociale reaktioner i forbindelse med katastrofer. Også resten af Røde Kors bevægelsen anerkendte behovet for både sociale og psykologiske indsatser i forbindelse med nødhjælpsarbejdet og IFRC etablerede The Psychosocial Centre, som er støtte og fysisk placeret hos Dansk Røde Kors. 

Aftenens program

  • Ea Akasha fra IFRC PS-center vil fortælle om centrets arbejde, deres mange brugbare materialer og vejledninger som alle ligger online. Desuden vil hun hele erfaringer fra hendes missioner som PS-delegat
  • Pia Lorentzen vil fortælle om Dansk Røde Kors indsat og strategi omkring det psykosociale arbejdet og behovet for delegater med viden og kompetencer på området
  • Vibeke Thamdrup vil fortælle om arbejdet med at etablere et psykosocialt center i Athen for de mange strandede flygtninge, der fortsat befinder sig i Grækenland
  • Samt eventuelle andre erfaringer med psykosocialt arbejde

Vi forventer en dynamisk og aktiv aften, hvor gæster er meget velkomne. 

Tilmeldingen sker ved at indbetale et af nedenstående beløb på Delegatforeningens Konto: 4183 4091744 senest tirsdag den 3. april 2019.

Pris

Deltagelse uden spisning: 25 kr. 

Deltagelse inkl. spisning ikke medlemmer: 120 kr.