Tid: 28/05/2019 17:30 til 28/05/2019 19:00
Sted: Café Globen, Turesensgade 2B, København K
Arrangør: N/A
Mød mediefolk fra Mongoliet (København)
Dansk Mongolsk Selskab inviterer til et møde med en gruppe mediefolk fra Mongoliet, der er på besøg i Danmark. De fortæller og viser billeder.
Den mongolske gruppe, der er på fire medlemmer, repræsenterer den mongolske NGO Devjih Delkhii (på dansk: Verden i udvikling). Gruppen arbejder på projektet AYAN, som er en serie af udsendelser for den mongolske TV kanal Uddannelse samt radio og sociale medier. Formålet er at engagere de mongolske seere omkring miljø og bæredygtig udvikling baseret på inspiration og erfaring fra andre lande.
I København vil de blandt andet forsøge at finde ud af, hvorfor danskerne er et af verdens lykkeligste folk. De vil interviewe folk om cykling, bofællesskaber og holdninger omkring livsstil og tale med folk, der har forbindelser til Mongoliet.