Tid: 20/06/2019 08:30 til 20/06/2019 10:00

Sted: DIEH, Overgaden Oven Vandet 10, 1415 København K.

Arrangør: N/A

Morgenbriefing hos DIEH: Ligestilling og sundhed i globale værdikæder (København)

Kom og vær med til morgenbriefing torsdag den 20. juni, når Dansk initiativ for etisk handel, DIEH sammen med Sex & Samfund sætter fokus på koblingen mellem forretning, sundhed og ligestilling i globale værdikæder.

De seneste par år er interessen for at styrke ligestilling og sundhed på arbejdsmarkedet steget markant. Erhvervslivets interesse er blandt andet kommet i kølvandet på afsløringer om diskrimination, sexchikane, dårlige arbejdsforhold og lave lønninger i globale leverandørkæder – særligt for kvinder.

Samtidig er der en stadig større forståelse for, at ligestilling og sundhed er vigtige grundsten for udvikling og velstand globalt set. En rapport fra McKinsey anslår således, at BNP kan øges med helt op til 26 procent på globalt plan, hvis kvinder verden over opnåede fuld ligestilling.

Til morgenbriefingen skal vi høre fra Layanna Martin, privatsektorrådgiver i Sex & Samfund, og Rune Sandholt, stifter af virksomheden NGUVU, der arbejder for at styrke kvindelige småbønder i Kenya.

Som sædvanlig byder vi på morgen-te og -kaffe, croissanter og god diskussion.

Bemærk: Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Mødet forløber i overensstemmelse med Chatham House Rules.

Læs mere og tilmeld dig her

Program

For mere information kontakt Elisabeth Moltke – [email protected]