Tid: 09/10/2020 10:00 til 09/10/2020 15:00
Sted: Sdr. Forumvej 22, 6715 Esbjerg N
Arrangør: N/A
Skovlandbrug i nord og syd
I afrikanske lande har værdien af skovlandbrug været kendt i årtier og der arbejdes fortsat på at udvikle skovlandbrugssystemer med nye sammensætninger af træer og afgrøder i forskellige med lokal viden og videnskab.
I Danmark var skovlandbrug udbredt i 1600-tallet og har i dag taget fart i ny udgave, som har fået flere økologiske landmænd til at etablere skovlandbrug i praksis i og omkring deres marker. Hvad kan vi lære om skovlandbrug af erfaringerne fra syd? Hvilke fordele og ulemper er der ved skovlandbrug? Hvilke træer og afgrøder er mest optimale i systemerne, og hvor kommer de fra? Hvad gør skovlandbrug for klima, frugtbarhed og biodiversitet og hvordan med økonomien?
Program
10.00: Velkommen ved Ulandsudvalgets formand Kristina Due
10.15: Vært Bjarne Larsen introducerer bedriften og ideerne bag arbejdet med skovlandbrug på hans ejendom
10.35: Mette Kronborg, leder af skovlandbrugsprojektet ROBUST, Økologisk Landsforening, fortæller om projektet og de mål, projektet arbejder mod
11.15: Gwilli Bergenholtz og Karen-Ingrid Schultz, Dansk Ugandisk Venskabsforening (DUFA) fortæller om erfaringer med integration af træer hos landbrugsorganisationen Plant & Health i det nordlige Uganda
11.40: Steffen Johnsen, TROFACO: Mødet mellem træplantning og skovlandbrug, erfaringer fra samarbejde med landboorganisationer og skoler i Uganda og Vietnam
12.15: Frokost
13.00: Markvandring og rundtur på landbrugsejendommen med Bjarne Larsen
13.45: Kaffe, udveksling og debat
14.50: Evaluering og afslutning
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig senest 6. oktober. Læs mere og tilmeld dig hos Økologisk Landsforening.
Arrangementet holdes af Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening.
Det afvikles efter Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for forebyggelse mod spredning af Coronavirus/COVID-19, og vi beder alle deltagere respektere disse: Hold afstand til hinanden, undgå fysisk kontakt, brug håndsprit, og nys/host kun i ærme.
Har du symptomer, meld venligst afbud, og forhold dig som angivet af Sundhedsstyrelsen.