Tid: 01/03/2021 16:45 til 01/03/2021 16:45
Sted: Frederiksberg Bibliotek, Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg
Arrangør: N/A
Mød forfatteren til ”Salon Bagdad” Sanne Gram Fadel (Frederiksberg)
Hver dag åbner skønhedssalonen dørene for Bagdads kvinder fra velhavende middel- og overklassefamilier, og kvinderne træder ind i omgivelser, hvor det udelukkende handler om dem og deres skønhed.
Men virkeligheden udenfor er hele tiden til stede. Både for dem og for de kvinder, der arbejder i salonen, og som aldrig ville have råd til at træde ind ad døren som kunde.
Journalist Sanne Gram Fadel har mødt kvinderne der, hvor de har et frirum, og de har ladet hende komme med ind i deres liv. Det er blevet til en række portrætter af kvinder fra vidt forskellige sociale lag – men som deler livet i et mandsdomineret samfund.
Hvad tænker de, hvordan lever de, hvad har de af muligheder, hvordan kan kvinder leve deres liv i et samfund, hvor krig, patriarkat og stramme normer sætter rammerne?
Denne aften fortæller Sanne Gram Fadel deres historier og giver et indblik i kvinders vilkår i nutidens Irak.
Sanne Gram Fadel har netop udgivet “Salon Bagdad – Sådan er livet, habibti. Portrætter af kvindeliv i Irak” (2020).
Arrangeret af FOF København and Biblioteket Frederiksberg