Tid: 14/01/2021 19:00 til 14/01/2021 21:00

Sted: Online

Arrangør: N/A

LatinoBingo for Danmarks Indsamlingen (online)

I denne mørke tid, hvor vi må holde os hver for sig, vil vi i Oxfam IBIS gerne invitere dig til en hyggelig virtuel komsammen, der samtidig giver dig mulighed for at gøre en forskel.   

LatinoBingo for Danmarks Indsamling løber af stablen på din computer den 14. januar 2021 klokken 19-21. Det bliver en aften fyldt med med online bingospil, flotte latinopræmier og spændende oplæg om Oxfam IBIS’ arbejde i Colombia.

En bingoplade koster 20 kroner – og du kan købe lige så mange, du har lyst til. Vi giver endda et tilbud, hvis du køber seks plader, får du dem for 100 kroner.

Salget af bingoplader går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2021, der i år fokuserer på at hjælpe coronakrisens børn. Oxfam IBIS’ del af overskuddet går til det nordlige Colombia, hvor vi støtter Wayuu-folkets børn og unge, der lige nu må kæmpe mod både corona og klimaforandringer.  

Du kan læse mere om vores spændende Danmarks Indsamlings projekt i Colombia her

Arrangementet foregår via onlineplatformen Zoom. Det er let at være med – du skal bare gøre følgende:  

1. Tilmeld dig via tilmeldingsformularen via linket nedenfor – gerne allerede i dag, så vi ved, hvor mange der kommer. 

2. Overfør det samlede beløb for det antal bingoplader, som du ønsker at købe, til Mobilepay nummer 95440

Du vil modtage bingoplader, bingoregler og zoomlink på mail.

BEMÆRK: Eventet foregår på engelsk.  

Tilmeld dig her.