Tid: 25/02/2021 14:30 til 25/02/2021 17:30

Sted: Online

Arrangør: N/A

Debatkonference om indhold i ny udviklingsstrategi

Udenrigsministeriet har igangsat arbejdet med en ny udviklingspolitisk strategi, som skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, der udløber i 2021.

Den 25. februar fra kl. 14.30-17.30 inviterer CISU derfor til online debatkonference for alle danske civilsamfundsorganisationer, der ønsker at få indflydelse på indholdet i den nye strategi. 

Minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen har inviteret civilsamfundet og andre interessenter til at komme med bidrag og input til, hvad den nye strategi skal indeholde.

Debatkonferencen om indhold i ny udviklingsstrategi er en af din organisations bedste muligheder for at få indflydelse på rammerne for det danske udviklingssamarbejde i de kommende år – det må I ikke gå glip af! 

På konferencen vil der blandt andet være: 

  • Debat i break out rooms på baggrund af oplæg fra CISU-medlemsorganisationer om udvalgte temaer i den nye strategi. 
  • Fremlæggelse af input til strategien til udviklingsminister Flemming Møller Mortensen. 
  • Dialog om hvordan civilsamfundet kan påvirke strategien i tiden efter eventet.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen deltager i eventet. Udviklingsordførerne vil også blive inviteret til eventet.  

Mødet vil blive afholdt på Zoom. Tilmeldte modtager et link til deltagelse i dagene op til konferencen. 

Mere information og link til tilmelding kan findes på CISUs hjemmeside.

Spørgsmål til processen med at påvirke en ny udviklingsstrategi kan stilles til engagements- og kommunikationsrådgiver Camilla Bøgelund på [email protected]