Tid: 05/03/2021 13:00 til 05/03/2021 15:00

Sted: Online

Arrangør: N/A

Konference: Spot på de humanitære behov i en verden med Covid-19

Har det seneste år i Coronas tegn vist behovet for et større fokus på sundhed på globalt plan og skal dansk bistand i højere grad reflektere det? Hvordan sikrer vi, at de senere års udviklingsresultater ikke undergraves og undgår at endnu flere mennesker får behov for humanitær hjælp med den danske bistand? Disse spørgsmål sætter Røde Kors til debat, når vi inviterer til konference om fremtidens humanitære behov i verdens mest skrøbelige områder og en verden præget af Covid-19.

Hør oplæg fra bl.a. udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om prioriteter i den kommende udviklingspolitiske strategi, få indsigt i fremtidens humanitære behov ved den Internationale Røde Kors Komités generaldirektør Robert Mardini, og de globale sundhedsudfordringer efter Covid-19 ved pro-fessor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet, Flemming Konradsen. Og lyt med når Røde Kors udsendte delegater beretter om de humanitære behov i Afrika og Mellemøsten netop nu. Du kan desuden stille spørgsmål til de danske udviklingsordførere i paneldebatten om Danmarks humanitære og udviklingspolitiske engagement fremover.

På grund af de nuværende Covid-19 restriktioner, bliver konferencen afholdt digitalt. Som deltager vil du få tilsendt et link til eventet dagen inden konferencen.

Tilmelding her.

Program

13.00-13.10: Velkomst
Ved ordstyrer og kommunikationskonsulent Verner Kristiansen og Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

13.10-13.20: Flemming Møller Mortensen (A), udviklingsministerminister
Præsentation af udviklingsministerens prioriteter for den kommende udviklingspolitiske strategi.

Del 1: Fremtidens humanitære behov

13.20-13.35: Humanitære tendenser og globalt ansvar
Robert Mardini, Director General, ICRC
Hvordan sikrer vi, at hjælpen når frem til dem, der har størst behov? Robert Martini giver sit bud på, hvordan det internationale samfund bør fokusere sine indsatser, for at adressere konsekvenserne af konflikter og katastrofer i skrøbelige områder. Samtidigt sætter han fokus på de fremtidige humani-tære udfordringer og hvilke indsatser, der kan modvirke og forebygge yderligere kriser.

13.35-13.45: Humanitære behov – set fra felten
Charlotte Kjørup, Head of Region i Mellemøsten for Røde Kors i Danmark
Charlotte Kjørup giver et indblik i de humanitære udfordringer i MENA-regionen, som de ser ud fra felten på både kort og lang sigt. Hvad er de største behov, og hvordan er adgangen for humanitære aktører?

13.45-14.10: Paneldebat: Hvordan prioriterer Danmark sit humanitære engagement?

Betydelige humanitære udfordringer med langsigtede konsekvenser toner frem i den nære fremtid. Hvordan kan dansk bistand og udviklingspolitiske prioriteter møde disse udfordringer? Bør Danmark i højere grad sætte skrøbelighed i fokus i forsøget på at nå flere udsatte og marginaliserede?

Deltagere i debatten:

  • MF Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet
  • MF Rasmus Helveg Petersen, Det radikale Venstre
  • MF Rasmus Nordqvist, SF
  • MF Christian Juul, Enhedslisten
  • MF Katarina Ammitzbøll, Det konservative Folkeparti 
  • MF Karen Ellemann, Venstre

Del 2: Global sundhed efter Covid-19

14.10-14.25: Den globale sundhedstilstand
Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed og leder af School of Global Health ved Københavns Universitet
Pandemien har haft store konsekvenser for sundhedstilstanden i hele verden – og værst står det til i skrøbelige områder med svage sundhedssystemer. Hvordan vi kan håndtere konsekvenserne af Covid-19, forebygge nye sundhedskriser og styrke sundheden blandt nogle af de mest udsatte grupper.

14.25-14.35: Sundhed og sårbarhed – set fra felten
Nelima Lassen, Head of Region, DRC Africa
Nelima Lassen giver et indblik i udfordringerne med at dække basale sundhedsbehov med erfaringer fra felten. Hvordan samarbejdes der med lokale aktører, og hvordan kan de lokale aktører være med til at sikre bedre adgang til basale sundhedsydelser og ikke mindst et bedre epidemiberedskab.

14.35-15.00: Paneldebat: En sundere udviklingspolitik?
Verden gennemgår en global sundhedskrise. Covid-19 har sat fokus på vigtigheden af adgang til sundhed og i det sidste år har stort set al politik, herunder også udviklingspolitik, drejet sig om Covid-19. Vi spørger på den baggrund: Hvad kan vi lære af pandemien i relation til global sundhed? Skal sundhed prioriteres højere i udviklingspolitikken på længere sigt? Hvad tager ordførerne med sig fra i dag i det videre arbejde med den kommende udviklingspolitiske strategi?

Deltagere i debatten:

  • MF Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet
  • MF Rasmus Helveg Pedersen, Det radikale Venstre
  • MF Rasmus Nordqvist, SF
  • MF Christian Juul, Enhedslisten
  • MF Katarina Ammitzbøll, Det konservative Folkeparti 
  • MF Karen Ellemann, Venstre

15.00-15.10: Afrunding
Ved ordstyrer og kommunikationskonsulent Verner Kristiansen og Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.