Tid: 10/06/2021 13:00 til 10/06/2021 16:30
Sted: DI, Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 København
Arrangør: N/A
Verdensmålskonference 2021
Den 10. juni holder DI årets event inden for bæredygtighed og verdensmål, og du er inviteret.
Vær med, når finansminister Nicolai Wammen præsenterer regeringens handlingsplan for, hvordan Danmark skal arbejde med Verdensmålene. Hendes Kongelige Højhed Kronprisesse Mary deltager i begivenheden, og talerne er en række danske og internationale profiler, der slår tonen an til debatter inden for Verdensmål og bæredygtighed. Administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, er vært for konferencen.
Grundet Covid-19 er der begrænset antal fysiske pladser, så du opfordres til at tilmelde dig hurtigt muligt, da det er først-til-mølle. Der er også mulighed for at deltage virtuelt i konferencen. Hvis du deltager i den fysiske konference, skal du vise gyldigt coronapas ved ankomsten.
Er du ansat i en DI-medlemsvirksomhed har du også mulighed for at tilmelde dig et eksklusivt pre-event kl. 11.30-13.00, hvor vi diskuterer bæredygtige leverandørkæder. Mød bl.a. en række ledende virksomheder, der arbejder indgående med at gøre leverandørkæderne robuste og ansvarlige og med at dokumentere deres samarbejder. Pre-eventet streames ikke.
Program og tilmelding her.