Tid: 22/06/2021 14:00 til 22/06/2021 15:30
Sted: Online
Arrangør: N/A
Danida Fellowship Centre: How to make your business idea reality
Er du forsker, fagspecialist eller ekspert inden for et særligt område, og går du og tumler med en forretningsidé, men er usikker på, hvordan du ruller den ud? Danida Fellowship Centres første ”Knowledge in Action Talk” vil give dig inspiration, selvtillid og en all-round intro til at tage de næste skridt.
Danida Fellowship Centre gennemfører kapacitetsudviklende kurser og læringsforløb for Danidas partnere i udviklings- og vækstlande samt administrerer Danidas støtte til udviklingsforskningsprojekter. Både forskningsprojekter og kurser er mangesidede og forskellige og omhandler temaer lige fra konfliktløsning og youth management til entreprenørskab og One Health. Fællesnævneren er imidlertid at det er en begrænset skare som har mulighed for at deltage i dem, nemlig de omkring 1100 fellows som hvert år kommer i gennem det nåleøje det er at blive udvalgt til at få et Danida stipendiat
Med vores nye virtuelle koncept ”Knowledge in Action Talks” inviterer vi nu alle der har lyst og brug for det, til for en stund at være med i det vi laver.
I vores første Knowledge in Action Talk har vi slået os sammen med to af vores dygtige undervisere Sofie Hammerskov og Rasmus Berg Larsen, fra landsbrugs og innovations centret SEGES.
I løbet af 1,5 time vil de gennemgå ”the Golden Circle” og forklare hvorfor og hvordan man kan engagere sig med potentielle kundegrupper. De vil også introducere Business Model Canvas som et nyttigt værktøj til at kortlægge dit koncept. Desuden vil du få mulighed for at blive inspireret af to Danida Alumni, Margaret Miano fra Kenya og Mateo Osorio Tamayo fra Colombia, som begge har deltaget i et af Danida Fellowship Centres entreprenørskabs kurser og efterfølgende startet en virksomhed.
“How to make your business idea reality” sendes direkte på alle Danida Fellowship Centre’s sociale media platforme, hvor der også vil være mulighed for at stille spørgsmål til vores innovationseksperter fra SEGES.
Youtube: https://www.youtube.com/watch?
Facebook: https://www.facebook.com/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/
Hvis du har brug for yderligere information inden arrangementet, bedes du kontakte [email protected]
Arrangementet er gratis, live og foregår på engelsk.