Tid: 31/08/2021 15:30 til 31/08/2021 18:00
Sted: IDA, Kalvebod Brygge 33-31 1530 København V (Kongressalen)
Arrangør: N/A
Møde med ministeren for udviklingssamarbejde om finanslov 2022, svækket faglighed og bemanding (København)
IDA Global Development har fået tilsagn om deltagelse fra minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (A). Det fysiske møde holdes umiddelbart efter regeringens fremlæggelse af forslag til Finanslov 2022. Dernæst handler mødet om fagligheden/antal ansatte i ministeriet til at gennemføre den nye Danida strategi.
Foreløbig dagsorden
15.30: Velkomst
15.35: Analyse af forslag til finanslov (ved eksperter og spørgsmål/kommentarer fra salen) – før ministeren kommer.
16.45: Kort pause (ministeren ankommer)
17.00: Indledning ved minister for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen om finanslovs-udspil ressourcer at gennemføre den nye Danida-strategi
17.10: Kommentarer til ministeren om finansloven
17.35: Oplæg om faglighed og færre ansatte i Danida ved Lars Engberg-Pedersen og Hans Peter Dejgaard. Efterfulgt at svar fra ministeren.
18.00: Afslutning
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding.
Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDAs online tjenester – du bliver ikke medlem af IDA.
Tilmeldingsfrist: Mandag d. 30. august 2021 kl. 14
Mødet foregår i Ingeniørforeningens største mødesal og gældende corona-regler følges.
Baggrund
Et bredt flertal i Folketinget står bag en ny udviklingspolitisk strategi ’Fælles om Verden’ (download som PDF), der vil tage kampen op mod ulighed og fattigdom, forebygge konflikt, skrøbelighed, fordrivelse og irregulær migration og øge modstandsdygtigheden over for klimaforandringerne. Spørgsmålet er hvordan disse prioriteringer afspejler sig i det forslag, som regeringen har fremlagt til finanslov 2022? Forslaget forhandles de næste par måneder.
Derudover ønsker IDA Global Development at sætte fokus på faglighed og færre ansatte. Udenrigsministeriet er hårdt ramt af tyve års besparelser, der har gjort den danske udenrigstjeneste til den mindste i Skandinavien.
Antal årsværk og driftsbudget er faldet med ca. 25 procent siden 2002, og der er kun er få sektor-specialister tilbage. God kvalitet i bistanden kræver, at der er nok ansatte til en solid videns-opsamling på de forskellige faglige felter for at fremme kvaliteten i ulands- og klimabistanden.
Den store reduktion i antallet af ansatte har medvirket til, at en stigende del af ulandsbistanden outsources til internationale organisationer (multi-bi projekter), og dermed svækker den danske vidensbasis.
Der er en analyse af den reducerede antal ansatte på side 89-91 i kapitlet skrevet af Lars Engberg-Pedersen i temanummer om Udenrigsministeriets 250 års jubilæum på dette link. I slutningen af denne artikel i Globalnyt udtrykker Lars en tilsvarende bekymring af sin analyse af den nye Danida strategi.
(Kommer senere når offentliggøres): Link til kapitlet om u-landsbistand, når finansloves-udkastet for 2021 fremlægges i slutningen af august 2021.