Tid: 09/09/2021 14:00 til 09/09/2021 17:00
Sted: Københavns Universite, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Gammeltoftsgade 15, 1353 København K. (lokale 35.01.44)
Arrangør: N/A
Seminar: 20-året for 11. september (Københavns Universitet)
Mød samfundsaktører og forskere i samtaler om, hvad der skete i beslutningsrummene i dagene efter 11. september 2001, og hvilken betydning det har for vores samfund i dag.
Ødelæggelsen af tvillingetårnene ændrede verden. Ikke alene på grund af de 2.977 mennesker, der blev dræbt ved terrorangrebet, men også fordi den totale pulverisering af World Trade Center understregede, at selv ikke verdens mest magtfulde nation, militært som økonomisk, kan vide sig sikker. Samtidig har angrebet sået et frø af utryghed i den enkelte borger – og fået alle til at diskutere balancen mellem frihedsidealer på den ene side og kontrol og overvågning på den anden.
Den omfattende terrorhandling i New York har været definerende for udenrigs- og sikkerhedspolitikken på det meste af kloden. Ikke mindst i Mellemøsten, hvor flere langvarige, internationale militærkonflikter har udspillet sig i kølvandet på 9/11.
Mindre end en måned efter angrebet på World Trade Center indledte USA en krig i Afghanistan. I disse dage, 20 år senere, kan verden med forfærdelse se Taliban overtage landet i løbet af få uger, mens USA og landets allierede helt forlader Afghanistan efter to årtiers forsøg på at skabe fred og demokrati.
I anledning af 20-året for terrorangrebet på World Trade Center inviterer Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Tænketanken Atlantsammenslutningen til et indholdsrigt seminar om den skelsættende begivenhed.
Du kan møde:
- tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen
- tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen
- tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen
- tidligere direktør for Udenrigsministeriet og ambassadør i Washington, Ulrik Federspiel
- professor MSO i international ret Astrid Kjeldgaard-Pedersen
- professor og institutleder for statskundskab Nina Græger
- professor i international politik Anders Wivel
i samtaler om begivenhederne 11. september 2001 og det efterspil, der synes aldrig at ophøre.
Program
Velkomst
v. rektor for Københavns Universitet Henrik Wegener.
Samtale I
Hvad skete der i beslutningsrummene?
Samtaledeltagere:
- tidl. ambassadør i Washington og direktør for Udenrigsministeriet Ulrik Federspiel
- tidl. forsvarschef Tim Sloth Jørgensen
- tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen
- tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen
Moderator:
Mikkel Vedby Rasmussen, professor og dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU
Samtale II
Hvad skete der i beslutningsrummene? Hvilke konsekvenser har det for udenrigs- og sikkerhedspolitikken i dag?
Samtaledeltagere:
- Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor mso i folkeret og international ret Det Juridiske Fakultet, KU
- Anders Wivel, professor i international politik, Institut for Statskundskab, KU
- Nina Græger, professor og institutleder for statskundskab, KU
Moderator:
Lars Bangert Struwe, generalsekretær, Tænketanken Atlantsammenslutningen
Undervejs i programmet vil forskellige personer dele deres oplevelser fra 11. september og de efterfølgende begivenheder, og efterfølgende vil der være after-talk med lidt at drikke.
Tilmelding
Arrangementet foregår både fysisk og livestreames.
Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede nu.