Tid: 11/11/2021 19:00 til 11/11/2021 21:00
Sted: Global Aktion, Wesselsgade 2, 2200 København
Arrangør: N/A
Thursday Talk: Peter Schultz Jørgensen – Opgøret om København
Kommunalvalget er forestående, og der skal tages et valg om, hvilken vej byen skal gå. Derfor har vi inviteret Peter Schultz Jørgensen ind til oplæg om, hvordan hovedstadsområdet de seneste årtier har udviklet sig med dyrere boliger, megaprojekter som lynetteholmen og en centralistisk byudvikling.
Peter Schultz Jørgensen er aktuel med bogen Opgøret om København, som vil danne grundlag for oplægget. I bogen kommer Peter Schultz Jørgensen med en række løsningsforslag til, hvordan byen kan blive en demokratisk og bæredygtig by i fremtiden.
Noget vi gerne vil diskutere i en lille Q&A session efter oplægget.
Oplægget er gratis og en del af Global Aktions torsdagsoplæg, der har til formål at invitere en masse spændende mennesker ind til debat og politiske samtaler.
Det er mulighed for at købe øl og vand.